Annonce
Fyn

Fundet skyldig: 42-årig mand udnyttede dement 91-årig kvinde seksuelt på plejehjem

En 42-årig mand er skyldig i at have udnyttet en dement kvinde seksuelt. Men straffen vil først blive fastsat senere, fordi manden pludselig fortalte, at han af og til hørte stemmer. Foto: Katrine Becher Damkjær
Retten i Odense har tirsdag fundet en mand skyldig i at have udnyttet en dement plejehjemsbeboers tilstand til at opnå sex med hende. Om han skal straffes med fængsel eller idømmes psykiatrisk behandling, bliver først afgjort ved et andet retsmøde.

Det var en strafbar udnyttelse, da en 42-årig mand adskillige gange fra april til juli i år havde sex med en 91-årig, dement kvinde på et plejehjem i Odense. Det afgjorde Retten i Odense tirsdag eftermiddag i den opsigtsvækkende sag.

Manden erkendte, at han tre gange havde haft samleje med den gamle plejehjemsbeboer, som han desuden to gange modtog oralsex fra. Men han nægtede at have udnyttet kvinden, som han efter eget udsagn ikke vidste var dement.

- Det kunne jeg ikke høre. Hun virkede meget normal at tale med. Hun var kvik, sagde den 42-årig, der mødte hende på plejehjemmet under et besøg ved sin egen morfar.

Han burde imidlertid have været klar over demenssygdommen, mente domsmandsretten:

- Den tiltalte burde have vidst eller indset, at hun var i den tilstand af demens, lød det for retsformand N. Feilberg Jørgensen.

I retten kom det frem, at den gamle kvinde under en test ikke havde styr på, hvilken ugedag det var, ikke kunne huske tre bestemte ord og at hun ikke kunne genkende dronning Margrethe på et billede. Hun havde desuden fortalt, at hun havde fået røde pølser til aftensmad, selvom plejehjemmet havde serveret hakkebøffer. Kvinden scorede 13 ud af 30 i testen og led ifølge resultatet på det tidspunkt af svær demens.

Straffen blev ikke fastsat ved tirsdagens retsmøde. For pludselig fortalte den tiltalte, at han indimellem hørte stemmer. Det var nyt for både forsvarer og anklager, og derfor vil retten først tage stilling til en fængselsstraf eller behandlingsdom ved et senere retsmøde.

Den dømte skal først medvirke i en personundersøgelse med spørgsmål til hans personlige forhold - og eventuelt også en mentalundersøgelse, så en psykiater kan vurdere, om manden er skizofren eller lider af anden sindssygdom.

Annonce

En væmmelig mand

Mens den 42-årige mand mente, at den knap 50 år ældre kvinde gerne ville have sex med ham, kom der en anden version fra en sosu-hjælper, der vidnede i retten.

Hun havde en morgen hjulpet den gamle kvinde med at bade. Her havde kvinden fortalt hende, at der kom en væmmelig mand inde ved hende, og at han stak sin tissemand ind i hende.

- Er du sikker på, han kommer i fængsel?, spurgte den 91-årige derefter sosu-hjælperen. Vidnet havde i en periode efter dette oplevet den ellers livsglade og imødekommende dame som svær at komme i kontakt med, vred og aggressiv.

Et andet vidne, der arbejder på plejehjemmet, fortalte, at hun ofte havde set den 42-årige mand. Men hun havde aldrig set ham sammen med sin morfar. Flere vidner fra plejehjemspersonalet fortalte desuden, at døren ind til den 91-årige flere gange havde været låst. Det plejede den aldrig at være.

Kvindens egen forklaring blev optaget på video og afspillet i retten for lukkede døre. Det samme gjorde en optagelse fra et skjult overvågningskamera, som politiet med rettens godkendelse havde sat op i kvindens bolig. Her kunne man se den 42-årige have sex med den gamle kvinde den 6. juli om eftermiddagen.

Vagt på plejehjemmet

Anklager Maria Blomsterberg mente ikke, den 42-årige kunne være i tvivl om, at kvinden var dement, efter at have besøgt hende adskillige gange gennem flere måneder.

- Han må have indset, at hun var i en tilstand, hvor hun ikke kunne tage stilling til, om hun ønskede en seksuel relation, sagde anklageren.

Det var forsvarer Andreas Bruun ikke enig i:

- At man siger flere gange, at man ikke kan huske ting, er ikke udtryk for demens. Det kan være ganske almindelig aldersbetinget svækkelse, påpegede han.

Anklageren bad retten om, at den dømte fortsat skulle sidde varetægtsfængslet, men den 42-årig blev løsladt, indtil der bliver taget stilling til en straf eller dom til behandling.

Derfor har Odense Kommune taget nogle forholdsregler på plejehjemmet, oplyser Christian Marcussen, der er leder af kommunikation, jura og sekretariat ved Ældre- og Handicapforvaltningen.

- Vi sætter fast vagt på derude og låser nu alle døre og tjekker dem en gang i timen. Desuden er vi i kontakt med politiet vedrørende et polititilhold, ligesom vi er i dialog med politiet i det hele taget. Der er sat ting i værk for at passe på borgeren, siger han.

Forvaltningen har derudover ikke villet svare på spørgsmål om sagen.

Af hensyn til den 91-årige kvinde nævner Fyens Stiftstidende ikke, hvilket plejehjem hun bor på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce