Annonce
Odense

Da der var fuld fart i Fangel: Der var engang en motorbane

Kun hegnet er tilbage som indikator på, at der bag Fangel Kro har eksisteret en motorbane. Foto: Kim Rune
For 25 år siden blev det sidste løb kørt på Fangel Motorbane. Men selv om naturen har taget over, er der stadig folk, der husker banens storhedstid. Og nogle der drømmer stort om området.

Et stålhegn midt i det høje græs er det eneste synlige tegn på, at det seks tønder land store område ved Fangel Kro engang husede Fangel Motorbane. En bane, der flere gange om året kunne få folk til at valfarte til området for at se motorløb med danske og internationale racerkørere. Fra 1946 til 1994 satte banen Fangel på verdenskortet - siden har græsset, træerne og buske gjort deres til at skjule fortiden.

Op ad det rustne hegn står byens snedker, Per Hansen. Han er født og opvokset i Fangel og har altid været fascineret af motorløbene.

- Det var spændende at gå derover og følge med i, hvad der foregik. Dengang fik vi lov at gå sammen med kørerne. Så kunne vi snakke med dem og høre alt muligt spændende. Jeg havde et fedt liv dengang, fortæller Per Hansen og genskaber banens storhedstid med sine armbevægelser.

Han kan let fremmane banens struktur og fortælle historier om det ene store motordrama efter det andet. For ham er banens betydning for byens historie soleklar.

- Det betød alting dengang, for så skete der noget i lille Fangel. Der var ofte så mange besøgende, der kom til byen, at der var fyldt helt op med biler. Her tjente landmændene gode penge på at leje parkeringspladser ud, klukker han og spejder ud over banen.

Annonce

Langt fra Flakhaven

Flakhaven. Det er her, politikere bestemmer over byen og borgernes fremtid, og hvor letbanen og de store byggeprojekter giver et indtryk af en by i rivende udvikling. Men uden for magtens centrum er der også masser af liv. Måske er overskrifterne ikke så store derude, men til gengæld er der gode historier. Dem opsøger vi i denne uge og begynder i Fangel, cirka 11 kilometer fra Flakhaven.

Den enes melodi, den andens støj

Det brølende motoreventyr kunne dog ikke vare ved.

Dalende interesse for blandet motorsport i kombination med dedikerede speedwaybaner rundt om på Fyn betød, at Fangel Motorbane fik færre og færre løb.

Fra tre-fire løb om året med stor opbakning til en halvering på et enkelt eller to.

Med tiden forsvandt en del af byens motorsportsfans, og nytilflyttere kom til. For mange af de nye var det ikke motorbanen, der trak. Tværtimod var de ikke glade for larmen fra banen.

Per Hansen husker stadig, da han fik beskeden om, at motorbanen måtte lade livet.

- Der blev klaget over støj. Kommunen mente, at der skulle bygges støjvolde, men det var der ikke penge til. Så der var ingen anden udvej end at lukke banen ned. Den var mere eller mindre allerede lukket ned af sig selv, fortæller han og sukker.

Han fortsætter med at sige, at beslutningen beklageligvis ikke blev taget op med resten af byen.

- Det er ærgerligt, men sådan er det nu engang. Det er nye folk, der er kommet til. Næsten ingen indfødte bor her længere. Jeg tror det passer dem fint, at der ikke er larm fra motorbanen, siger Per Hansen, der sammen med cirka 470 borgere udgør indbyggerne i Fangel.

Han forsøgte også af flere omgange at snakke med kroejerne om at holde banen åben til veteranløb, men uden held.

Eventyret om Fangel Motorbane endte 4. september 1994.

Legenden i baghaven

Fangel Motorbane og Fangel Kro hænger uløseligt sammen. Grunden, hvor motorbanen lå, ejes stadig af kroen, selv om den i dag er overgroet.

Fangel Kro ejes i dag af Mette og Jens Boman. De overtog kroen i 1998, få år efter banen afholdt sit sidste løb.

Jens Boman kan da også mærke, at det ikke er en hvilken som helst grund, de har liggende bag kroen.

- Jeg tror helt sikkert, at banen har haft stor betydning og har været med til at skabe liv i byen. Kroen var ligeledes en vigtig spiller for motorbanen, da løbene ofte betød fulde værelser og masser af kolde øl til gæsterne, fortæller Jens Boman.

Ifølge ham var der i lang tid efter overtagelsen af kroen stamkunder, der blev ved med at foreslå, at man genåbnede banen. Svaret var imidlertid altid det samme.

- Banen lukkede på grund af støj. Med de gener, tror jeg ikke, man kunne få folk til at bo her. Det havde jeg ikke selv haft lyst til.

Selvom Jens Boman ikke bevidst bruger motorbanens historie i sin markedsføring, ligger den alligevel i hans underbevidsthed. Selv 25 år senere møder han stadig gæster på kroen, der spørger til den famøse motorbane bagved.

Banen har fra tid til anden været pløjet op og anvendt af græssende køer. Skønt banen nok aldrig kommer til at se motorkøretøjer igen, har kromanden alligevel idéer til, hvad området kan bruges til.

- Vi har altid haft en drøm om en park omme bagved. Jeg forestiller mig en gravet sø, og en skov med stier. Det ville være super idyllisk. Det kræver bare, at vi kan få undersøgt, om jorden er okay efter så mange år med motorbane, siger Jens Boman.

Hvad der kommer til at ske med det indhegnede område, ligger endnu i det uvisse.

Men løbet er kørt for en motorbane.

Der blev kørt løb i mange klasser i banens storhedstid. Et af de mest populære var motorcykel med sidevogn. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Annonce