Annonce
Gear

Fuldblodssejlads

Her har Per Weiskvist sat den 130 kvadratmeter spiler under Big Boat Challenge i Kerteminde, hvor båden hører til.

Kerteminde-sejleren Per Weiskvist fløj til England og købte en lynhurtig racer, Ker 11.3. Få måneder senere vandt han Classic Fyn Rundt

Som direktør for Bilcenter Fyn skifter Per Weiskvist sin bil ud hver tredje måned. Helt så hyppigt går det ikke med bådskift. Her er det ”kun” cirka hvert andet år, at den 48-årige sejler finder noget nyt at sejle i.

Sådan har det været siden 1986, da han købte sin første båd, motorbåden Havdrup 26.

Per Weiskvist begyndte at sejle motorbåd med sin far i Svendborg, hvor han er født. Men på de 12 både, han har købt på 26 år, er det imidlertid kun blevet til to motorbåde i alt.

Det er sejlbåde, der trækker mest i nyborgenseren, der i dag sejler for Kerteminde Sejlklub med sin toptunede 38 fods båd, Ker 11.3, der er aktuel, efter at den i år kom først rundt om Fyn i Classic Fyn Rundt og endda vandt efter den danske DH-handicapregel.

Per Weiskvist købte båden i Cowes i England for en halv million kroner, selvom den var sat til salg for 650.000. kroner.

- Men priserne for hurtige både er raslet ned, og jeg kunne betale med det samme, fortæller Per Weiskvist om den sporty båd, hvor der i den mørke kahyt kun er to rørkøjer, et køleskab, et navigationsbord, et toilet ude i siden, uden dør foran, og en synlig, stor T-ramme i let kompositmateriale. En let T-ramme, hvor køl og rig fæstnes og gør båden stiv og hurtig.

Annonce
Her laver Weiskvist-holdet en god start under Big Boat Challenge, hvor nogle af Danmarks skrappe sejlere mødte op i maj. I juni kom de først rundt om Fyn på lidt over 21 timer.

Høj kølprocent

Den britiske racer, der kom frem i 2001, har moderne bulbkøl, og den er tung, for kølprocenten er over 50. Instruktøren Jason Ker er med andre ord gået efter en hurtig båd, da Ker 11.3 tåler meget sejlareal, placeret på en høj kulfibermast, der styres uden irriterende bagstag.

Og Ker 11.3 er hurtig! Således har den, efter handicap-regler, vundet den berømte havkapsejlads Sydney-Hobart i 2008 og 2009. Båden er imidlertid noget svær at få til at sejle stærkt, kan man læse i en test lavet af sejlerbladet Mad for Sailing. Og det bekræfter Per Weiskvist:- Den er virkelig svær at styre. Hvis man ikke er koncentreret, mister man hurtigt 0,3 knobs fart, eller man risikerer at sejle to-tre grader for lavt til vinden.

Per Weiskvist, far til to drenge på 8 og 12 år, er til dagligt direktør for 80 ansatte i Bilcenter Fyn. Båden ligger i Kerteminde, hvor den deltager i onsdagskapsejladser.

Uden søvn Fyn Rundt

Det var derfor en lang Classic Fyn Rundt, når båden skulle styres på skift af Per Weiskvist og Kim Haugaard. Faktisk var spændingen så stor, at ingen af de ni sejlere om bord, var nede og sove i kahytten under den 21 timer og 21 minutter lange sejlads i år, hvor båden var første kølbåd i mål og samtidig vandt efter DH-reglen, hvilket er noget af en bedrift.

Undertegnede så holdet lave en perfekt luvstart i Kerteminde, hvor de samtidig luffede andre både forbi luv mærke, og allerede ved første krydsmærke førte Kerteminde-holdet. Siden gik det rigtig godt.

- Vi sejlede fra en 47 fods Essex Girl, og den skulle have slået os med en time for at vinde efter DH-reglen, men vi slog den, men kunne se den under hele sejladsen, men vi stak af, da vi sejlede ind i Lillebælt. De gik på Fyns-siden, hvor vi valgte at gå på Jyllands-siden i mindre modstrøm, og det gav et forspring til os. Vi kender trods alt området. Det var 21. gang, jeg sejlede kapsejlads Fyn rundt, så det var en fed fornemmelse at vinde på den måde, og det var et af vores mål i år, siger Per Weiskvist.

Lærte af verdenseliten

Han begyndte på kapsejlads i en sen alder, men holdet, der før sejlede i en ILC 40, har formået at udvikle sig, ikke mindst efter at de fik nogle af verdens allerbedste havkapsejlere om bord, Jens Dolmer og Bouwe Bekking.

- Vi fik dem med til en weekendkapsejlads, og vi vandt alle fem sejladser - selv Swan 45 og Farr 40 sejlede vi fra. De to lærte os, at der skal være ro på en båd, og at man skal se frem i sejladsen og holde øje med strøm, vind og konkurrenter, så vi fik fri vind. De lærte os også, hvordan vi får de sidste 10-12 procent ud af båd og mandskab så man sejler hurtigere, siger Weiskvist, der har overvejet af få en af dem om bord igen på den nye båd, selvom det koster nogle tusinde kroner.

Til daglig er Per Weiskvist leder for 80 ansatte, og det, han lærer om ledelse på båden, bruger han i firmaet og omvendt.

- Jeg skal få folk til at yde en god præstation og fortælle dem, at de har en vigtig post, for uden dem kører holdet ikke, så jeg har tillid til, at de løser opgaverne og er selvkørende. Vi kæmper for, at der er god ro og orden på båden. Det arbejder vi hen imod, siger Per Weiskvist og griner højt.

Weiskvists hurtige både kaldes ”Visione”, og det navn blev født under Maxi Rolex Cup, hvor han ved et tilfælde var gast på en 180 fods båd, Adele, i Middelhavet i 2002.

- Der tænkte jeg efterfølgende, at det skulle være en fuldblodsracer, jeg skulle have, og siden har jeg købt racere og udviklet på dem, siger Kerteminde-sejleren, der er inspireret af italiensk kapsejladskultur:

- Italienerne har en utrolig dynamisk kapsejladskultur. De sejler med hele hjertet, de lægger mange kræfter i tingene, og de passer på grejet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce