Annonce
Erhverv

Fuld af gift: Ørbæk Rådhus må rives ned

Rådhuset i Ørbæk skulle omdannes til boliger - det var planen. Men projektet er stødt ind i forhindringer, for bygningen er fyldt med blandt andet giften pcb, og det betyder, at det ikke kan betale sig at renovere den for at lave den om til boliger. Nu skal rådhuset i stedet rives ned. Arkivfoto.

Projektet med at omdanne det gamle rådhus i Ørbæk til boliger er stærkt forsinket.

Projektet med at omdanne Ørbæks tidligere rådhus til boliger bliver forsinket med omkring et år.

Årsagen er, at bygningen er så plaget af gift - især pcb - at det ikke som planlagt er muligt at bygge rådhuset om til boliger. Det oplyser formanden for boligselskabet BSB Ørbæk, Søren Svendsen.

Boligselskabet har arbejdet med projektet, siden Nyborg Kommune i 2013 besluttede at samle administrationen omkring rådhuset i Nyborg. Hidtil havde storkommunens ældreafdeling haft til huse i Ørbæk.

Først var det planen at rive hele rådhuset fra 1970 ned og bygge nyt. Så besluttede man sig for at genbruge det meste af huset til boligprojektet, men nu er man altså tvunget til at rive huset ned alligevel.

- Selvfølgelig kunne vi prøve at fjerne pcb'en fra bygningen, men vi fik at vide, at stoffet er trængt langt ind i for eksempel de bærende betonstolper og bjælker. Hvis vi bevarede bygningen, skulle vi så til at hakke fem til syv centimeter af og støbe op igen, for at de kunne bevare deres styrke.

- Og det ville selvfølgelig komme til at koste en hulens masse penge, siger Søren Svendsen.

Trods ekstra udgifter til at komme af med det giftige byggemateriel regner Søren Svendsen med, at det kan lade sig gøre at skrue et fornuftigt projekt sammen.

Materialet til licitationerne sendes ud først i marts, og så håber man på 1. spadestik til sommer.

Læs mere i Fyens Stiftstidende onsdag og på Mitfyn.dk.

Annonce
Rådhuset i Ørbæk skulle omdannes til boliger - det var planen. Men projektet er stødt ind i forhindringer, for bygningen er fyldt med blandt andet giften pcb, og det betyder, at det ikke kan betale sig at renovere den for at lave den om til boliger. Nu skal rådhuset i stedet rives ned. Arkivfoto.
Rådhuset i Ørbæk skulle omdannes til boliger - det var planen. Men projektet er stødt ind i forhindringer, for bygningen er fyldt med blandt andet giften pcb, og det betyder, at det ikke kan betale sig at renovere den for at lave den om til boliger. Nu skal rådhuset i stedet rives ned. Arkivfoto.
Rådhuset i Ørbæk skulle omdannes til boliger - det var planen. Men projektet er stødt ind i forhindringer, for bygningen er fyldt med blandt andet giften pcb, og det betyder, at det ikke kan betale sig at renovere den for at lave den om til boliger. Nu skal rådhuset i stedet rives ned. Arkivfoto.
Rådhuset i Ørbæk skulle omdannes til boliger - det var planen. Men projektet er stødt ind i forhindringer, for bygningen er fyldt med blandt andet giften pcb, og det betyder, at det ikke kan betale sig at renovere den for at lave den om til boliger. Nu skal rådhuset i stedet rives ned. Arkivfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce