Annonce
Sport

Fuglsang jagter det sidste i top-3-kamp i Touren

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang kommenterede sent søndag aften, at han ikke kunne sidde med de hurtigste på 15. etape i Touren.

Jakob Fuglsang tabte tid til flere konkurrenter på bjergetapen, da rytterne søndag havde gennemført 15. etape i Tour de France.

Efter etapen stillede den danske Astana-kaptajn ikke op til snak med diverse medier, men senere søndag kommenterede Fuglsang sin situation via holdets hjemmeside.

- Det var en hård dag for alle, og jeg gav alt under etapen og specielt i finalen. Jeg manglede dog en smule i forhold til at sidde med de bedste ryttere foran.

- Jeg mangler stadig noget mere for at være med i kampen om top-3, men der er stadig en uge tilbage i Tour de France og flere hårde bjergetaper.

- Jeg håber at komme mig så godt som muligt til at kæmpe mig tilbage i klassementet, siger Jakob Fuglsang.

Søndagens etape blev vundet af Simon Yates, som dermed kunne kalde sig dobbelt etapevinder i dette års udgave af Touren.

Mitchelton-Scott-rytteren kronede en dag i udbrud med sejren, da han kørte først over målstregen på toppen af kategori 1-stigningen Prat d'Albis, der var det sidste af fire bjerge.

Indehaveren af den gule trøje, Julian Alaphilippe, viste for første gang svaghedstegn og tabte tid til flere af de øvrige klassementshåb, men han kan også tirsdag iklæde sig løbets førertrøje.

Han har nu 1 minut og 35 sekunder ned til Geraint Thomas på andenpladsen. Steven Kruijswijk fuldender top-3 med 1 minut og 47 sekunder op til Alaphilippe.

Jakob Fuglsang kom i mål som nummer 14. Danskeren tabte blandt andet 32 sekunder til Geraint Thomas og ligger nummer ni i det samlede klassement med 5 minutter og 27 sekunder op til den gule førertrøje.

Mandag er der hviledag i Tour de France.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce