Annonce
Sport

Fuglsang før bjergpremiere: Nu begynder klassementkampen

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Rytterne skal over syv toppe på torsdagens etape, der er Tourens første bjergetape.

Ikke færre end syv kategoriserede stigninger venter på Tour de France-rytterne, når de torsdag kører den 160,5 kilometer lange 6. etape.

Det er løbets første bjergetape, og her kommer Astana-kaptajn Jakob Fuglsang i direkte kamp med de øvrige klassementfolk.

- Det bliver første gang, at vi skal se, hvem der umiddelbart har benene til at køre klassement. Og hvor jeg også selv skal vise, at jeg er, hvor jeg skal være.

- Det bliver en hård dag og en dag, hvor der bliver gået til stålet, spår Jakob Fuglsang.

Ruteprofilen er takket som en sav. Rytterne skal over to kategori 1-stigninger, to i kategori 2 og to i kategori 3, inden etapen skal afgøres på den stejle La Planche des Belles Filles.

Det er fjerde gang inden for de seneste syv år, at en Tour-etape har mål på bjerget. Det tre tidligere opkørsler er vundet af Chris Froome (2012), Vincenzo Nibali (2014) og Fabio Aru (2017).

- Det bliver en lidt anderledes Belles Filles-etape, end den vi kørte for et par år siden. Dengang var der ikke så mange stigninger inden. Det var ligesom bare én hård afslutning, påpeger Jakob Fuglsang.

Han kan glæde sig over, at han mærker stadig mindre til eftervirkningerne af sit voldsomme styrt på 1. etape.

- Jeg er nok på 90-95 procent. Der mangler stadig lidt, før jeg er helt på toppen, men jeg fornemmer, at det går den rigtige vej, sagde Fuglsang.

Danskeren er lige nu nummer 25 i det samlede regnskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce