Annonce
Kerteminde

Fugleskydning på fredag: En konge men ingen prinser

Uniformen for fugleskytter heddee blå blazer, grå bukser, hvid skjorte, slips, stråhat og sorte sko. Desuden skal d'herrer bære en sølvfugl, hæderstegn og en rød rose. Arkivfoto: Birgitte Søe
Fuglen var sidste år så sej, at det ikke lykkedes nogen at få bugt med to vinger, der giver prinseværdighed.

Kerteminde: Det er et noget reduceret kongehus, der stiller op til parade sammen med de andre skyttebrødre, når der på fredag er fugleskydning. For nok er der en konge, men der er ingen prinser.

- Fuglen holdt så godt sidste år, at ingen af vingerne blev skudt ned, og der er dem, der giver prinseværdighed, fortæller formand for Fugleskydningsselskabet, Jørgen Hansen.

Til gengæld er der masser af jubilarer - heriblandt Søren Kruse, der kan fejre 55 års jubilæum, og Niels Abbednæs, der fejrer 50 års jubilæum. Niels Abbednæs, der er tidligere formand og søn af en tidligere formand, er et usædvanligt trofast medlem, idet han ikke har meldt afbud et eneste år.

Annonce

Byen vækkes med trommer klokken seks

Fugleskydningsselskabet tæller 213 medlemmer - heraf tre helt nye. 156 af dem har meldt sig til frokosten - faktisk har der meldt sig lidt flere, men der kan ikke være flere i Skovpavillonen.

I den indre by er der ingen, der behøver at være i tvivl om, at fredag er fugleskydningsdag. For allerede klokken seks går trommeslageren sin runde i byen for at vække medlemmerne - og alle os andre.

Herefter stiller alle skytterne til eksercits på Torvet, inden de i optog går gennem byen og ud til skydepladsen ved Lillestranden. Og herefter bliver det et hårdt liv at være fugl, for så skyder skytterne på skift med de gamle geværer mod træfuglen, der er anbragt på toppen af en temmelig høj pæl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce