Annonce
Kerteminde

Fuglekunst på programmet: Museum får kommunal støtte til udstilling

Børn fra Den Kongelige Ballet i Odense fremfører to forestillinger af klassikeren Svanesøen på Johannes Larsen Museet i forbindelse med udstillingen 'Fugl'. Arkivfoto: Kim Rune
Kultur- og Fritidsudvalget har valgt at støtte udstillingen 'Fugl' på Johannes Larsen Museet. Støtten gives, fordi tiltaget er målrettet, at børn i folkeskolen kan få en danse- og kunstoplevelse.

Kerteminde: Svanesøen er en af de meste berømte balletter, og nu får folkeskoleelever i Kerteminde Kommune lov til at se en fremvisning af den verdenskendte klassiker.

Kultur- og fritidsudvalget har valgt at støtte Johannes Larsen Museets udstilling "Fugl," hvor balletbørn fra Den Kongelige Ballet i Odense blandt andet vil fremføre Svanesøen.

Udover en balletforestilling vil børnene kunne se særudstillingen "Fugl," hvor der vises fuglekunst i form af lyd, video og skulpturer. Formålet med udstillingen er at sætte mange sanser i spil, hvor et samarbejde med Balletskolen skal være med til at vise fuglekunst gennem dansen.

Næstformand i Kultur- og fritidsudvalget Allan Thomsen (K) siger, at begrundelsen for at støtte projektet er, at det vil give en oplevelse til børnene.

- Arrangementet er målrettet børnene, og vi ville gerne støtte projektet, så de kan få lov til at se udstillingen og danseforestillingen.

Annonce

Rart ikke altid at skulle spare

Allan Thomsen tilføjer, at han er glad for at støtte initiativer som dette i tider, hvor der spares mange steder.

- Det er dejligt, at man kan glæde andre her i sparetiden. Det understøtter også frivilligheden, hvis man ved, at det ikke er umuligt at få støtte til sit projekt. Så taber man ikke modet.

Til afvikling af udstillingen bruger museet frivillige kræfter til den praktiske del. Der er gratis adgang for skoleelever samt museets medlemmer, mens udefrakommende kan se udstillingen ved at betale entré. Museet forventer, at der kommer cirka 160 besøgende i alt.

Udstillingen "Fugl" har fået tildelt 8.000 kroner af udvalget. I alt er der 78.280 kroner tilbage i eventpuljen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce