Annonce
Middelfart

"Fuck jer" og kryds ved borgmesteren: Så mange afgav ugyldig stemme i Middelfart

Nogen kunne ikke lade være med at sætte flere krydser - eller stemme på nogen, der ikke var opstillet i valgkredsen. Foto: Daniel Kofoed.

Middelfart: 25.171 personer fra Middelfart gik til stemmeurnerne onsdag, da der var valg til Folketinget.

Det er 221 flere stemmeberettigede end ved det foregående valg, og stemmeprocenten landede på 85,88 procent.

Men det var ikke alle, der var lige fikse til at sætte krydset.

Om det var bevidst eller ej, så måtte stemmetællerne erklære 74 stemmesedler for ugyldige. Det er 26 flere end ved folketingsvalget i 2015.

Stabschef og valggeneral Martin Albertsen fortæller, at det typisk var folk, der stemte på partiledere, der ikke var opstillet i Middelfart-kredsen.

Annonce

- Ikke mangel på informationer

Folk skrev selv Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen på stemmesedlen - og en enkelt ville stemme på Kristian Thulesen Dahl.

Mens andre satte kryds på flere eller alle kandidater. Og det går ikke.

- Det var også en, der skrev "fuck jer". Det er ikke alle, der roser os, bemærker Martin Albertsen, der tilføjer, at der plejer at være et sted mellem nul og ti ugyldige stemmesedler fra hver af kommunens 11 valgsteder.

- Det plejer at ligge nogenlunde konstant, siger valggeneralen.

Der var også nogen, der tegnede smiley-ansigter og klistrede sedler på stemmesedlen.

Desuden kan Middelfarts socialdemokratiske borgmester, Johannes Lundsfryd, også glæde sig over at få et kryds, men da han slet ikke var opstillet til Folketinget, er den pågældende stemmeseddel kasseret.

De ugyldige stemmer udgør blot 0,29 procent af de samlede antal stemmer i Middelfart Kommune, og Martin Albertsen mener da heller ikke, at der mangler vejledning til at sætte det ene kryds korrekt.

- Der er ikke mangel på informationer, og der hænger skilte overalt, der fortæller, hvordan man skal sætte krydset, understreger valggeneralen.

I alt 237 stemte blankt. Det er 13 flere end ved valget i 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce