Annonce
Middelfart

Frygter støj, lugtgener og konsekvenser for naturen: Naboer til svineproduktion samler underskrifter for at standse udvidelse

Flere af naboerne til en svineproduktion på Røjlehalvøen har samlet underskrifter ind og gjort indsigelse mod en udvidelse af produktionen, fordi de er bekymret for naturen i området. Foto: Yilmaz Polat
Ejeren af svineproduktionen nær Røjle på Nordvestfyn har søgt om lov til at udvide, og det bekymrer beboerne i nærheden, der frygter lugtgener og konsekvenser for natur og dyreliv. En godkendelse er ikke nødvendigvis lig med en udvidelse, understreger landmanden.

Røjle: Lugt- og støjgener, mere trafik med tunge køretøjer og konsekvenser for naturen og dyrelivet. Ejeren af svineproduktionen på Bolsvej 21, Erik Sørensen, har søgt om lov til at udvide sin produktion.

Og det bekymrer flere af naboerne.

Johnnie Hvam, Ivan Steffensen og Tue Wiemann har derfor sammen med flere af deres naboer gjort indsigelser i form af høringssvar og en underskriftsindsamling, som skal afleveres til Middelfart Kommune og medlemmerne af Miljø- og Energiudvalget forud for et udvalgsmøde den 8. maj.

- Vi mener, at smertegrænsen er nået for, hvad naturen kan bære, fortæller Johnnie Hansen. Han bor knap 500 meter fra svineproduktionen og har set, hvordan svineproduktionen på Bolsvej 21 også blev udvidet tilbage i 2007.

- Det smukke område herude er efterhånden kun kysten. Selve halvøens landområde er præget af intensivt landbrug, siger han.

Annonce

- Jeg er ikke ude på at ødelægge noget, og jeg tror, de overvurderer betydningen af min påvirkning på naturen. Mit bidrag er marginalt, og vi har lavet et projekt, der ligger inden for lovens ramme.

Erik Sørensen, ejer af svineproduktionen på Bolsvej 21

Vil reducere lugtgener

Svineavler, Erik Sørensen, søgte allerede i 2017 om tilladelse til at udvide, og også dengang gjorde flere af beboerne i området indsigelser.

Dengang blev sagen forelagt Miljø- og Energiudvalget, som senere valgte at afvise projektet, fordi det på daværende tidspunkt ikke overholdt kriterierne for lugtgener. Erik Sørensen blev i stedet bedt om at lave tiltag, der kunne reducere lugtgenerne. Og det er det, han nu har gjort.

- Det er ikke sikkert, det ender med en udvidelse. Det handler om, at jeg kan få en ramme, jeg kan udvikle mig inden for. Hvis alle parametre vender rigtigt, kan det godt ske, udvidelsen kommer, siger Erik Sørensen.

Han mener, at chancen for, at der rent faktisk kommer en udvidelse, er relativt lille.

Får han en godkendelse, har han planer om at iværksætte tiltag, der kan minimere lugtgenerne eksempelvis ved hyppigere gylleudslusning, gyllekøling og ventilationstilpasninger.

- Jeg vil ikke garantere, at der ikke lugter, siger han og mener, at naboerne gør ret i at bekymre sig for naturen på Røjlehalvøen.

- Jeg er ikke ude på at ødelægge noget, og jeg tror, de (naboerne, red.) overvurderer betydningen af min påvirkning på naturen. Mit bidrag er marginalt, og vi har lavet et projekt, der ligger inden for lovens ramme, siger han.

Kommunen kontrollerer beregninger

Sammen med flere af sine naboer, henstiller Johnnie Hvam til, at Middelfart Kommune undersøger, hvorvidt den nuværende produktionen overholder de gældende miljøkrav, og hvordan den omkringliggende flora og fauna påvirkes af ammoniakudledningen, før en eventuel godkendelse gives. De mener nemlig, at udledningskravene ikke altid overholdes, og at det intensive landbrug på halvøen allerede har fået konsekvenser for dyr og planter.

Klaus Kristensen er miljømedarbejder i Middelfart Kommune. Han fortæller, at kommunen ikke har hjemmel i loven til at udføre den type målinger, men at de beregninger, der er lavet på ammoniakpåvirkningen på den omkringliggende natur, er blevet kontrolleret af kommunens medarbejdere. Beregningerne er lavet af projektets ansøger, Erik Sørensen og rådgivningsvirksomheden Centrovice.

Desuden mener naboerne til produktionen ikke, det er nok, at Middelfart Kommune træffer afgørelsen ud fra, hvorvidt planerne overholder husdyrsbekendtgørelsen.

- Vi savner tal på, hvordan belastningen egentlig er nu. Ingen har tjekket de beregninger, Centrovice har lavet. Vi savner en helhedsbetragtning af konsekvenserne for naturen, for ansøger har to produktioner, som belaster det samme område, siger Tue Wiemann, der bor med sin familie på Bolsvej 18.

Også i 2007 udvidede Erik Sørensen sin svineproduktion på Bolsvej 21 (øverst i billedet), og i 2017 søgte han igen om tilladelse til at udvide. - Det er ikke sikkert, det ender med en udvidelse. Det handler om, at jeg kan få en ramme, jeg kan udvikle mig inden for., siger han. Foto: Yilmaz Polat

Rutinemæssige tilsyn

Beregningerne fra Centrovice er blevet kontrolleret, og Klaus Kristensen fra Middelfart Kommune fortæller, at man også har medtaget ansøgers anden produktion i beregningerne.

- Vi kigger altid på, hvad der er i området. I dette tilfælde er der ikke nogen af de ting, der, ifølge det lovbaserede godkendelsessystem, skal tages med i vægtningen, siger han og fortsætter:

- Vi kunne godt tage ud og kigge på den (naturen, red.), men vi kunne ikke tage det med i vurderingen. Det rummer loven ikke mulighed for. Vi har en registrering af, hvilke naturområder, der er derude, og de er puttet i forskellige kategorier. Der er nogle forskellige kriterier, der skal være overholdt i dem. De er overholdt.

Ifølge Klaus Kristensen har Middelfart Kommune ikke mulighed for hverken at stramme eller løsne kravene til en godkendelse af eksempelvis en svineproduktion. Opfylder ansøgningen vilkårene i miljøgodkendelsen, skal kommunen godkende ansøgningen. Det efterlader meget lidt, hvis overhovedet noget, råderum til politikerne i Miljø- Energiudvalget, vurderer Klaus Kristensen.

- Når byggeriet effektueres, går vi (Middelfart Kommune, red.) ud og sikrer os, at kravene er overholdt. Vi skal i forvejen føre rutinemæssige tilsyn, men vi måler ikke på lugt, siger han.

Høringsfasen udløber torsdag den 25. april.

Svineavler, Erik Sørensen, søgte allerede i 2017 om tilladelse til at udvide. Dengang blev sagen forelagt Miljø- og Energiudvalget, som senere valgte at afvise projektet, fordi det på daværende tidspunkt ikke overholdt kriterierne for lugtgener. Erik Sørensen blev i stedet bedt om at lave tiltag, der kunne reducere lugtgenerne, og det er det, han nu har gjort. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Middelfart For abonnenter

Middelfart halter bagefter når det gælder nye virksomheder: Erhvervschef så gerne, at flere unge overvejede at blive selvstændige

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce