Annonce
Sydfyn

Frygter for sikkerheden ved Rudkøbing: Igen krav om rundkørsel

Den seneste ulykke skete i sommer. Flere frygter, hvad der nu vil ske, når trafikken fra Siø kommer spredt og ikke i klumper på grund af lysreguleringen. Arkivfoto: Steen Højgaard
Flere frygter for sikkerheden, når man skal fra Ringvejen ud på Brovejen ved Rudkøbing

RUDKØBING: Den store renovering af Langelandsbroen nærmer sig sin afslutning. I hvert fald den del, der kræver trafikregulering, så man kun kan køre i én retning ad gangen. Men nu forudser mange, at man i stedet for en mere jævn trafikafviklking vil opleve et gammelkendt problem vende tilbage: Hvordan man forholdsvist hurtigt og sikkert kan komme fra Ringvejen ud på Brovejen. Eller rettere - sjældent kan komme derud uden lang ventetid og/eller farlige manøvrer.

Spørgsmålet om en rundkørsel var oppe i sommer efter et uheld på Brovejen, som heldigvis ikke gav nogen tilskadekomne. Som tidligere afviste Vejdirektoratet at gå ind i sagen - direktoratet mener, at strækningen ikke er farlig nok til, at en investering i en rundkørsel er rentabel.

Problemet bliver jævnligt diskuteret, blandt andet på Facebook hos Udkantsgruppen Langeland.

Medlem af kommunalbestyrelsen, tidligere borgmester Knud Gether (V), har tidligere prøvet at presse på flere gange for en rundkørsel i krydset, blandt andet i 2010, men forgæves.

- Jeg synes, Vejdirektoratets begrundelse med, at stedet ikke er farligt nok, er mærkelig. Det antyder jo nærmest, at der skal "lig på bordet", før man vil tage affære, siger han og fortsætter:

- Enhver kan ved selvsyn konstatere, hvor farligt og bøvlet krydset er. Og det gælder ikke alene, hvis man skal mod Siø og Tåsinge, men også hvis man skal i retning mod Spodsbjerg. For kun allertættest på krydset kan der holde to biler ved siden af hinanden. Ellers er det én, lang række.

Efter borgmestertiden var han i en valgperiode formand for teknisk udvalg. Også her prøvede han, men uden gevinst, at få skaffet en rundkørsel.

- Selv hvis vi havde pengene, kan kommunen ikke engang lave "civil ulydighed" og så etablere rundkørslen, for det er statsvej, påpeger Knud Gether.

Annonce

To løsninger vurderet og lagt i skuffen

Vejdirektoratet har set på krydset og registreret fire ulykker med materiel skade fra 2011 til 2015.

I sommer skete der yderligere én ulykke, også her med materiel skade.

Selv om krydset skaber utryghed blandt trafikanter, vil Vejdirektoratet sætte ind andre steder.

Der blev lavet beregninger for to løsningsforslag ved Brovejen/Ringvejen - henholdsvis en rundkørsel og en signalregulering - men begge havde en lav forretning sammenlignet med andre projekter, oplyste Vejdirektoratet i sommer. Så man prioriterede andre projekter i stedet.

Vil bede om ny måling

Ingeniør Heidi Larsen fra Langeland Kommunes vejafdeling sendte for nogle år siden et "bekymringsbrev" til Vejdirektoratet i samarbejde med politiet. Men også hun fik meldingen tilbage, at krydset ikke er farligt nok.

- Der blev for år tilbage lavet en trafiktælling, og vi fik beskeden fra Vejdirektoratet om, at krydset ikke stod først for til at få en rundkørsel. Jeg kunne dog godt finde på at bede om en ny tælling, så vi kan få nogle aktuelle tal over mængden, for trafikken er blevet stærkt forøget siden dengang, nævner Heidi Larsen.

I øvrigt er der mange andre ting, man skal tage højde for, hvis der skal laves noget i et kryds. Imod en rundkørsel taler eksempelvis færgetrækkene fra Spodsbjerg, og for bløde trafikanter er en rundkørsel en udfordring. Trafiklys har også været nævnt som en mulig løsning, men i så fald skal der etableres svingbaner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce