Annonce
Danmark

Frygt ikke en fyring: Seniorer finder job i stor stil

Flere og flere seniorer i aldersgruppen 60-64 år kommer i job. Arkivfoto: Annelene Petersen
Man behøver ikke frygte en fyring, selv om man er fyldt 60. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at seniorer i aldersgruppen 60-64 år nu i højere grad finder job end tidligere. Ifølge arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv er det vigtigt, at man er åben for nye muligheder, hvis man er blevet fyret.

Job: Selv om man er rundet de 60, er det ikke ensbetydende med, at det er umuligt at finde et job, hvis man bliver fyret. Det viser en ny arbejdsmarkedsanalyse fra Dansk Erhverv.

Hvor det i 2013 lykkedes lidt over 4500 af seniorerne i aldersgruppen 60-64 år at finde et job inden for 12 måneder efter første ledighedsdag, var det tal steget til godt 7500 seniorer i 2017, hvilket er en stigning på 66 procent.

Ledigheden blandt de 60-64-årige er dermed faldet de seneste år. Det betyder, at ledigheden blandt seniorerne nu ligger på cirka fire procent, hvilket også gør sig gældende for ledigheden i resten af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet.

En af grundene til, at flere seniorer nu kommer i job, er, at antallet af lønmodtagere i alderen 60 år og ældre er vokset med 44 procent de seneste 10 år. Men hvis man spørger arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv Peter Halkjær, er det ikke den eneste grund til, at ledigheden blandt de 60-64-årige er faldet.

- Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Annonce

Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Gå andre veje

Ifølge Dansk Erhverv er lidt over en tredjedel af de 60-64-årige kommet i job et år efter første ledighedsdag. Kigger man på den samlede arbejdsstyrke, er det halvdelen af arbejdsstyrken, der har fået et job efter 12 måneder.

Ud af de resterende 65 procent, der endnu ikke har fået et job efter 12 måneder, har 15 procent valgt at gå på efterløn eller pension, mens 38 procent fortsat er på dagpenge eller kontanthjælp.

- Det er vigtigt, at vi får budskabet frem om, at der også er job til seniorerne. Der er mange, der mister deres job, når de er oppe i alderen og efterfølgende står med en følelse af, at der ikke er nogen, der vil have dem. Men det er ikke det, der er tilfældet.

- Måske skal man starte et andet sted end der, hvor man regner med. Det kan også tænkes, at man skal søge bredere eller starte med at søge vikariater. Der er mange veje ind på arbejdsmarkedet, men det hele afhænger også af størrelsen på ens netværk, og hvor stor efterspørgsel der er efter den lediges kompetencer, lyder det fra Peter Halkjær.

Efterløn og pension spiller ind

En anden faktor, der spiller ind på den stigende mængde af lønmodtagere over 60 år, er den hævede efterløn- og pensionsalder, hvilket også betyder, at virksomhederne fremover skal forberede sig på at rekruttere medarbejdere fra den aldersgruppe i stedet for gruppen under 60 år, da den gruppe bliver mindre.

- Forskydninger i efterløns- og pensionsalder er det, der trækker det store læs i forhold til, at flere seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at holde fast i den ramme, som er skabt omkring stigende efterløns- og folkepensionsalder de kommende år. Når vi kan se, at beskæftigelsen følger med, og ikke skaber en massegrav af ledige, er vi på rette vej, når vi lader pensionsalderen stige

Men hvis man alligevel skulle ende med at stå med en fyreseddel i hånden, når man er fyldt 60 år, er der ingen grund til bekymring, hvis man spørger Peter Halkjær.

- Man skal ikke give op, hvis man står uden job som 62-årig. I stedet for at fokusere på de begrænsninger, der måtte være, skal man fokusere på mulighederne. Lige nu vil mange måske mene, at de er diskvalificerede til et job på grund af deres alder, men det er ikke ensbetydende med, at de er udelukket fra hele arbejdsmarkedet, fastslår han.

Her arbejder seniorerne på 60+

Sundhed og socialvæsen – 22 procent

Handel – 11 procent

Industri – 11 procent

Undervisning – 10 procent

Transport – 6 procent

Offentlig administration, forsvar og politi – 6 procent

Videnservice – 5 procent

Bygge og anlæg – 5 procent

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service – 5 procent

Anden branche – 19 procent

Kilde: Danmarks Statistik - beskæftigede lønmodtagere fra 60 år og derover opgjort for 4. kvartal 2018

Bag om Dansk Erhvervs analyse

Ledige er her afgrænset som personer, der efter at have haft én uge uden dagpenge eller kontanthjælp modtager dagpenge eller kontanthjælp i de efterfølgende tre uger.

En ledig registreres som værende i job, når denne har været selvforsørgende i sammenhængende tre uger tilknyttet en given branche, svarende til en ordinær ansættelse.

Statuskoden er udregnet 52 uger efter ledighedsforløbets start, hvorfor én person, der er markeret som i beskæftigelse inden for 52 uger, ikke nødvendigvis er selvforsørgende præcis 52 uger efter.

Kilde: Dansk Erhverv

Peter Halkjær er arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce