Annonce
Danmark

Frygt for ragnarok: Brexit strammer nettet for dansk fiskeri

Fisker Jens Frich i Hvide Sande regner med at reducere sin flåde af fiskefartøjer, hvis Brexit ender uden en aftale. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd bliver danske fiskere ramt på deres levebrød, hvis briterne ender uden en brexit-aftale. Hvide Sande og Thyborøn er to af de vestkystbyer, hvor briternes exit fra EU giver nervøse trækninger.

Fiskeri: For tre uger siden kunne den 57-årige fiskeskipper Jens Frich fra Hvide Sande iklæde sig det bredeste smil: Han blev kåret som årets fisker i Danmark.

Den slags kan velsagtens kun bringe glædesrus frem i et menneske, der har fisket i 50 år - siden han som syv-årig trådte ind i det stolte danske erhverv, som hjælper for sin fisker-far. Sådan en titel gør godt for velværet for en mand, der altid har nyt det hårde, men frie erhverv på søen. Men der er nu noget, der forkramper smilet en kende, noget der mere kalder på bekymring end glæde. Det har et navn: brexit.

Jens Frich har været selvstændig fiskeskipper, siden han var 18 år. I dag ejer han fem fiskefartøjer og en god portion indbringende kvoter, i kompagniskab med fire andre, og han er dermed en af de rundt regnet 1000 fiskere på vestkysten, fra Skagen i nord til Esbjerg i syd, der skæver alvorstungt over vandet, over til Storbritannien.

Det er derovre, de har de væsentligste dele af deres fangst. Men hvor længe har de det? Hvis briterne forlader EU uden en aftale med sin gamle europæiske familie, er der adgang forbudt for blandt andet danskerne i fiskevandet.

- Det er noget rigtigt møg, hvis det sker. Vi har 30-40 procent af vores fiskeri i de britiske farvande og en lignende mængde i de norske. Hvis vi bliver smidt ud af britisk farvand, bliver vi klemt sammen herovre på de danske fiskepladser. Det er der ikke plads til, og ikke nok fisk til, siger Jens Frich.

Annonce

Hvis vi bliver smidt ud af britisk farvand, bliver vi klemt sammen herovre på de danske fiskepladser. Det er der ikke plads til, og ikke nok fisk

Jens Frich, fiskeskipper, Hvide Sande

Brexit

EU og Storbritanniens premierminister, Theresa May, er blevet enige om en udtrædelsesaftale på teknisk niveau. Den mangler politisk godkendelse i det britiske parlament og i Europa-Parlamentet. Aftalen på over 400 sider omhandler:En økonomisk opgørelse mellem parterne, når briterne forlader EU.

En løsning og nødløsning, der skal sikre en fortsat usynlig grænse mellem Irland og Nordirland.

Rettigheder for EU-borgere i Storbritannien og for britiske borgere i EU.

I tillæg til udtrædelsesaftalen er parterne enige om en politisk erklæring om fælles handelsrelationer i fremtiden.

Desuden sikrer aftalen de fiskeriaftaler, som har hidtil har været gældende.

Kilder: Ritzau, The Guardian og EU-Kommissionen

Danske fiskere skuer bekymret over Nordsøen til fangstpladserne, der truer med at forsvinde ved Brexit. Kurt S. Madsen er formand for thyborøn havns Fiskeriforening. Han forudser ragnarok, hvis danskerne smides ud af britisk farvand. Foto: Johan Gadegaard

Klimaproblemerne er større

Det alt for lave antal fisk i Danmark er i sig selv udtryk for et alvorligt problem, påpeger han.

- Brexit er alvorligt for os. Men der er faktisk noget, der er endnu mere alvorligt: Klimaforandringerne, og de bliver nu lige pludselig også en del af konsekvenserne af en hård brexit. Det har nemlig gjort det danske fiskevand varmere, så fiskene har de senere år søgt mod det køligere britiske vand.

- Det er derovre, fiskene er, ikke her hos os, i hvert fald ikke tilpas mange. Så først mister vi vores egne fisk, og nu mister vi måske også dem, vi ellers har haft adgang til i den britiske del af Nordsøen. Briterne har også være gode samarbejdspartnere og har hjulpet os med at få gode fangstaftaler med Norge, det kan måske også komme under pres, hvis vi ikke længere skal have briterne ved vores side, siger Jens Frich.

For tre uger siden blev Jens Frich lykønsket af fødevareminister Eva Kjer Hansen for titlen som årets fisker. Men brexit-bekymringerne skygger for glæden over kåringen. Foto: Ole Iversen

Reduktioner truer

Han er ikke det mindste i tvivl om, at brexit uden en aftale med EU får alvorlige konsekvenser for fiskernes muligheder for at kunne fortsætte i deres erhverv.

- Jeg kan i hvert fald sige så meget, at jeg ikke farer ud og smider 50 millioner i endnu et fartøj, ikke sådan lige med det vuns i hvert fald. Vi er nødt til at afvente udviklingen. Og ender det med en hård brexit, kan vi blive nødt til at reducere flåden. Så kan vi ikke have fem fiskefartøjer, men måske kun et eller to.

- Det er noget skidt, for det går ud over jobbene. Lige nu beskæftiger vi 35-40 mand på vores fem både, så vi må reducere antallet af fiskeskibe, er der jo ikke job til alle dem. Og sådan gælder det for alle langs vestkysten, siger Jens Frich.

Dansk fiskeri er ikke ubekendt med at få flåderne reduceret, men det har hidtil mest haft noget at gøre med, at de enkelte kuttere er blevet større og stærkere og har kunnet tage mere fangst ind. Det nye er, at international storpolitik og britisk EU-utilfredshed kryber i land i Hvide Sande og andre danske fiskerbyer og skaber ravage.

- I 1980 havde Hvide Sande 500 både, nu er vi nede på 100. Vi har bestemt ikke behov for et yderligere fald i antallet og i antallet af job. Og det er ikke bare mig, ikke bare os i Hvide Sande, men alle, der bliver ramt. Se bare til dem oppe i Thyborøn. Her bliver det virkelig alvorligt, hvis briterne lukker deres farvande for alle andre end dem selv, siger Jens Frich.

- Thyborøn ER fiskeri. Hvis måske halvdelen mister deres job, har vi ikke noget at sætte i stedet, siger Kurt S. Madsen. Foto: Johan Gadegaard

En hel by bliver ramt

Thyborøn Havn ligger 85 kilometer nord for Hvide Sande. Længere behøver man ikke køre for at få bekræftet Jens Frichs profetier. Her holder Kurt S. Madsen til. Han er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening og medlem af Dansk Fiskeriforenings hovedbestyrelse. Som sådan har han længe haft tankerne om brexit på dagsordenen.

- Det er ikke til at holde ud at tænke på, hvad der sker, hvis ikke der kommer en aftale. Thyborøn er fiskeri. Hvis måske halvdelen mister deres job, har vi ikke noget at sætte i stedet. Man kan ikke bare sige, at så må vi tjene vores penge på turister eller hvad man nu ellers måtte hitte på.

Thyborøn har lidt over 2000 indbyggere. 1000 af byens arbejdspladser er relateret til fiskeriet, og 300 er direkte beskæftiget med fiskeri.

- Det er selvfølgelig ikke alle, der bor i Thyborøn, en del kommer også fra blandt andet Lemvig. Så det er hele området heromkring, som bliver berørt. Så jeg håber virkelig ikke, at de tosserier, vi ser fra råbehovederne i det britiske parlament, står alene. Jeg håber, der er nogle kontorer ved siden af parlamentssalen, hvor der foregår nogle seriøse forhandlinger om at finde en løsning. Og at man finder en løsning, siger Kurt S. Madsen.

Ikke for tøsedrenge

Uanset, hvad det ender med, har brexit allerede fået konsekvenser for dansk fiskeri, konstaterer han.

- Alle har trukket i håndbremsen, siden de for to år siden gik til afstemningen om at træde ud af EU, er tingene gået i stå. Der sker ingen investeringer, ingen udvikling. Og bankerne kan vi også mærke det på, de er blevet påpasselige over for fiskerne.

Det er slemt nok i sig selv, mener han; han tør ikke tænke på, hvor galt det går, hvis briterne ikke får en aftale med EU.

- Det er ikke for tøsedrenge, det, vi oplever lige nu. Fiskeriet er helt klart det erhverv, der bliver hårdest ramt, fordi vi er så pokkers afhængige af fangsterne ovre i briternes farvand. Hvis vi mister den mulighed, truer ragnarok.

- Det bliver en domino-effekt, hvis vi bliver trængt tilbage til vores del af Nordsøen. Det vil ramme helt ind til indsejlingen til Thyborøn Havn, hvis alle skal være her. Det tryk kan fiskebestanden slet ikke bære. Og så må nogle af vestkystfiskerne søge over til østkysten og til Østersøen, og her står det skidt til i forvejen med alt for få fisk.

Alternativet, at lægge til kaj, er ikke en brugbar en løsning, mener han.

- Det er det sidste, man får en fisker til. Så i fiskeriforeningen har vi også seriøst diskuteret mulighederne for at komme ind i farvande langt fra EU, i Marokko og i Peru, siger Kurt S. Madsen.

Ikke for det, fiskeriet har altid været vant til op- og nedture, påpeger han.

- Derfor er det ærgerligt, at dette kommer i en periode, hvor dansk fiskeri er godt med. For uanset sager og diskussioner om kvotekonger og den slags, har vi været inde i nogle gode år med fremgang og gode indtjeninger. Vi lever med de naturlige udsving, men en nedgang på grund af brexit er altså ikke noget, vi har bedt om, siger Kurt S. Madsen.

Ja til EU, trods alt

Både han og Jens Frich nede i Hvide Sande forstår på en måde godt briterne, og så ikke helt alligevel.

- Vi har altid haft et godt forhold til de britiske fiskere, og både de og vi har fra tid til anden været brandirriterede over mærkelige regler, som er besluttet i Bruxelles af folk, der ikke kender virkeligheden ude på havet. Så opstår der et eller andet problem nede i Middelhavet, som straks reguleres med en regel, der ikke giver mening hos os - og de eneste, der ikke overholder den, er dem nede i Middelhavet. Sådan noget bliver man træt og irriteret over. Lidt for tit.

- Men i det store hele, set over historiens tid, så har fiskeriet haft godt af det aftalegrundlag, der ligger i medlemskabet af EU. Det giver adgang til fiskevand, man ellers ikke ville have adgang til. Det skal vi lige huske, siger Kurt S. Madsen.

Der er også noget andet, man skal huske, mener Jens Frich:

- Vi lever godt, vi er alle blevet rigere, og vi lever i fred med hinanden i Europa. Det er snart 75 år siden, der sidst har været krig mellem lande, der i dag udgør EU. Det er da værd at tage med, og det glemmer vi nok nogle gange. Det er rigtigt, vi har mange EU-tossestreger at bøvle med, men vi skal ikke følge briterne ud af EU. Og selv om det ser noget kaotisk ud ovre i England lige nu og der ikke rigtig er nogen lyspunkter at få øje på, håber jeg stadig, at al balladen ender med en ny folkeafstemning, og at de dér siger ja til alligevel at blive, siger Jens Frich.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

OB

Kadrii: Det er bedre nu

Faaborg-Midtfyn

Grøn fynsk biogas-gigant kører selv på sort diesel: - Afgifterne på biogas-brændstof er for høje

Annonce