Annonce
Sport

Frustreret Horsens-målmand slider for en stamplads

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Horsens-målmand Matej Delac har været vraget meget i denne sæson. Lørdag blev han både skurk og helt i sejr.

I sidste sæson var Matej Delac førstevalg på målmandsposten for AC Horsens, men i denne sæson har han ofte siddet på bænken.

Stampladsen forsvandt, da Horsens i sommerens transfervindue hentede Michael Lansing.

Matej Delac har dog været mellem stængerne hos Horsens i de seneste superligakampe mod Lyngby, Esbjerg og i lørdagens 2-1-sejr over Silkeborg, da Michael Lansing har afsonet karantæne.

Spilletiden på det seneste har været en opmuntring i en svær periode for Matej Delac.

- Det har ikke været let at sidde på bænken. Det er ikke let for nogen, siger målmanden.

Han fortæller, at han i denne sæson har arbejdet hårdt på trods af den manglende spilletid.

- Jeg har forsøgt at arbejde hårdt med mig selv. Både i træningslokalet og med individuelt arbejde med målmandstræneren, så jeg har i denne sæson arbejdet med en masse ting, som jeg har haft brug for at forbedre, siger han.

Når landskampspausen er slut, skal Horsens et smut til Aalborg og møde AaB. Her vil Michael Lansing være klar igen, og dermed skal Horsens-træner Bo Henriksen igen vælge mellem Lansing og Delac.

- Jeg har ikke afgjort, hvem der står på mål i næste kamp. Jeg skal evaluere med målmandstræneren først, siger Bo Henriksen.

Matej Delac droppede i søndagens kamp fælt, da Silkeborg udlignede til 1-1. Han endte dog med at blive den helt store helt, da han i dommerens overtid hev en fremragende redning frem.

- Det var ikke nemt at rejse sig efter Silkeborgs første mål. Det var min fejl, siger Matej Delac.

Han vurderer sin redning i slutminutterne til at være en af de bedste i karrieren.

Horsens-træner Bo Henriksen var da også glad for, at Matej Delac blev afgørende til sidst.

- Fodbold er et guddommeligt spil. Fra at være skurk til nærmest at blive båret rundt inde i omklædningsrummet som den største helt i hele verden, siger Bo Henriksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce