Annonce
Sydfyn

Frustration og magtesløshed: Butiksejere savner politiets hjælp til at dæmme op for uroligheder i Rudkøbing

Lone Bonanno har stort set måttet opgive at have gæster boende i hendes bed and breakfast på grund af for meget larm og uro i gaden. Foto: Anna Stærbo
Kasper Knudsen føler ikke, at politiet tager ham alvorligt, når han beder politiet om hjælp til at gøre op med uro i Rudkøbing. For Lone Bonanno har urolighederne gjort, at hun har måttet opgive at have gæster boende i sin bed and breakfast.

RUDKØBING: Larm, hærværk og generel uro i gaden har længe været hverdagskost i området omkring parkeringspladsen bag Fakta. Flere butiksejere i Østergade har fulgt problemerne på nært hold, og henover sommeren har ejerne af Expert og Punkt1 næsten dagligt oplevet, at der har været problemer.

Det har fået medejer Kasper Knudsen til at ringe til politiet i håb om, at det kunne hjælpe med at skabe ro i gaden.

- Jeg har ringet til politiet et par gange, men man bliver mødt af, at de er ligeglade. Vi får at vide, at vi skal klage online, og så må vi se, om de tager det op. Så hvis der kommer nok klager, vil de tage sig af det, siger Kasper Knudsen, der har ringet en gang om hærværk og en gang om uro i gaden.

Efterfølgende har han ikke gjort som politiet har efterspurgt og klaget online de gange, han har forsøgt at ringe til politiet.

- Nej, det har jeg ikke. Et eller andet sted så får vi jo at vide i telefonen, at der ikke vil blive gjort noget. Når du først ringer til ordensmagten, og ordensmagten siger, det gør vi ikke noget ved, hvad skal man så gøre, spørger han og fortsætter:

- Det irriterer mig, og jeg synes, det er for svagt af politiet. Det er fair nok, hvis det handlede om noget, som sker periodevis. Men på det tidspunkt jeg ringer, er der problemer med de unge hver eneste dag. Men de er ligeglade, og det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg bliver frustreret som borger over, at der ikke bliver gjort noget ved problemet, når alle står åbenlyst og ser på det, siger Kasper Knudsen.

Annonce

- Det irriterer mig, og jeg synes, det er for svagt af politiet. Jeg bliver frustreret som borger over, at der ikke bliver gjort noget ved problemet, når alle står åbenlyst og ser på det.

Kasper Knudsen, medejer af Expert og Punkt1, Rudkøbing.

Magtesløshed

Lone Bonanno har butik ved siden af Expert og Punkt1. Hun har boet i Rudkøbing siden 1970’erne, og hun har generelt altid oplevet, at området omkring butikken har været et stille og roligt.

Men siden hun lavede en aftale med Langeland Kommune, om at den måtte etablere et offentligt toilet på hendes grund, har bydelen ændret sig markant - der er blevet sat ild til skraldespande, der er høj musik og råben til langt ud på natten.

Lone Bonanno har indrettet og renoveret dele af huset for at lave bed and breakfast. Men gæsterne har ikke kunnet sove på grund af larmen, og derfor har hun stort set opgivet at have nogen indlogeret.

- I hele august havde jeg masser af gæster. Men dem måtte jeg sende videre til nogen andre. For det kunne ikke lade sig gøre. Når først to-tre forskellige havde fortalt, at der var larm til langt ud på natten, kunne jeg ikke fortsætte med god samvittighed. Jeg kan da ikke leje værelser ud til folk, hvis de ikke kan få deres nattesøvn.

Det økonomiske tab er til at leve med, mener hun – afmægtigheden er en anden sag.

- Jeg føler mig virkelig magtesløs, siger Lone Bonanno, der jævnligt har talt med de ansatte i Expert og Punkt1 overfor. Det er blandt andet her, hun har hørt, at det ikke kan betale sig at ringe til politiet.

- Og politiet kommer jo ikke, siger hun.

Blandede oplevelser

Lidt længere henne ad vejen ligger Langeland Bibliotek. Her har biblioteksleder Anni Bagge både haft gode og dårlige oplevelser med politiet.

- Generelt set har jeg været tilfreds med kontakten til politiet. Vi har haft meget stor opbakning fra politiet omkring nogle hærværkssager. Politiet har været der med det samme, og der har været meget fin opfølgning, siger Anni Bagge.

Hun har også haft ringet til politiet et par gange, hvor politiet har konstateret, at de ikke kunne komme.

- Så bliver man henvist til, at man skal melde det. Og man kan jo godt lave en anmeldelse, men der er nogle kategorier, som er svære at melde til politiet – for eksempel når det handler om bekymring eller tilstedeværelsen af politiet. Hvis det handler om responstiderne, er der nogle gange, hvor de ikke kan nå det af den ene eller anden grund. Og det kan vi ikke sige noget til, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce