Annonce
Sport

Froome om dopinganklager: Det er ikke det vilde Vesten

Chris Froome og hans tro væbner Geraint Thomas under etapen søndag, efter hvilken Froome igen måtte tage stilling til dopingmistanker.

Chris Froome måtte efter 15. etape igen lægge ryg til mistanke om urent trav i Touren.

Endnu en Tour de France-dag, endnu en tur i vridemaskinen for førende Chris Froome, der som indehaver af den gule trøje hver dag skal stille op til internationalt pressemøde.

Og hver dag handler en god del af spørgsmålene om, hvordan omverdenen kan være sikker på, at den velkørende brite og hans lige så velsmurte hold har rent mel i posen.

En journalist påpegede, at Froomes forklaring på suveræniteten altid handler om, at han har arbejdet meget hårdt. Præcis den samme forklaring som eksempelvis Lance Armstrong som regel benyttede sig af.

- Tingene har ændret sig, og det ved alle. Dette er ikke det vilde Vesten, som det var for 10-15 år siden, siger Chris Froome.

- Selvfølgelig er der altid nogen, der er villige til at løbe risikoen (og dope sig, red.) i disse år, men det er et mindretal. Der er ingen grund til, at den mistænksomhed fortsætter, lyder det fra den 30-årige brite.

Han kan efter 15. etape dog glæde sig over, at han ikke blev oversprøjtet med urin fra en tilskuer, som det skete lørdag.

En handling, som Tour de France-chef Christian Prudhomme har kædet direkte sammen med de mistanker, der er rejst mod Froome fra specielt en del af den franske presse.

Men Chris Froome slår fast, at hverken kritiske spørgsmål eller andre forhindringer vil slå nogen skår i glæden, hvis det skulle lykkes at køre førertrøjen hele vejen til Paris næste søndag.

- Det vil ikke ødelægge oplevelsen. Det her er noget, jeg selv og mit hold har arbejdet ekstremt hårdt for, siger Chris Froome.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Badmintonforbund er begejstret for Odense

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce