Annonce
Sport

Froome forventer desperate angreb

Det er ikke mange etaper tilbage, hvis Chris Froome skal vippes ned fra tronen. Briten er forberedt på angreb.

Med et forspring på mere end tre minutter skal der ske store ting, hvis Chris Froome (Sky) skal afklæde sig den gule førertrøje inden afslutningen af Tour de France på søndag.

Der er kun tre bjergetaper tilbage, og derfor forventer Froome også at se ekstremt offensiv kørsel fra sine rivaler.

På onsdagens 17. etape forsøgte både Astana og Movistar med taktiske manøvrer at bringe briten ud af fatning, og der er formentlig mere af den slags i vente.

- De kørte et godt løb og sendte folk ud på nogle af de tidlige stigninger, så de kunne lade sig falde tilbage og hjælpe til.

- Det gav en forsmag på, hvad jeg kan forvente mig i de næste dage. Vi har tre virkelig hårde etaper, og jeg regner med, at forfølgerne vil presse mig hele vejen til målstregen, siger Chris Froome.

Eftersom Froome har et solidt forspring i banken, er konkurrenterne tvunget til at angribe tidligere på etaperne, hvis de skal gøre sig håb om at vinde den tabte tid tilbage.

- Der er måske ikke tale om desperation, men mine rivaler tager absolut større risici nu. Vi ser i øjeblikket en alt-eller-intet-holdning fra nogle af klassementrytterne, siger Froome.

- At Alberto Contador tabte tid onsdag betyder også bare, at vi kan forvente at se ham angribe endnu mere på de næste etaper, forudser Froome.

Torsdagens etape byder på 186,5 kilometer over en lang række alpetoppe, blandt andre Col du Glandon uden for kategori.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce