Annonce
Sport

Froome efter comeback: Det føles godt at være en rytter igen

Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Med høj hastighed cyklede Froome i juni sidste år ind i en mur. Ved UAE Tour er han igen tilbage.

Efter otte måneder med genoptræning kunne den britiske cykelrytter Chris Froome søndag glæde sig over, at et hårdt tilkæmpet comeback var en realitet.

Annonce

Det skete, da han gennemførte åbningsetapen i løbet UAE Tour i De Forenede Arabiske Emirater.

Her kom han ind sammen med hovedfeltet i en etape, der blev vundet i en sprint af tyske Pascal Ackermann fra Bora-Hansgrohe.

- Det er en fantastisk følelse at være tilbage i feltet, og der var så mange ryttere, der kom hen til mig og sagde, at det var godt at se mig tilbage, sagde Froome.

Den firedobbelte Tour de France-vinder blev voldsomt skadet under et styrt i juni sidste år.

Froome kørte med høj hastighed ind i en mur, mens han var ude at besigtige enkeltstartsruten i Critérium du Dauphiné.

Han brækkede adskillige knogler og måtte tilbringe lang tid på hospitalet.

- Det er en stor sejr at være tilbage ved startlinjen og at være med i feltet. For to eller tre måneder siden kunne jeg knap nok gå, og jeg haltede. Så at være tilbage og cykle på World Tour-niveau er en stor sejr i sig selv.

UAE Tour strækker sig over syv etaper frem til afslutningen på lørdag.

Den 34-årige brite måtte dog erkende, at han endnu ikke er i topform.

- Jeg har vist, at det er muligt at komme tilbage efter så lang tid, sagde Froome.

- Der er stadig et stykke vej tilbage, før jeg er på det niveau, som jeg var på før, men det føltes godt bare at have et løbsnummer igen, at have albuerne ude og at kæmpe i feltet. Det føltes godt at være en cykelrytter igen.

Froome har selskab af en stribe danske ryttere i løbet.

De er Michael Carbel (NTT), Niklas Eg (Trek), Asbjørn Kragh Andersen (Sunweb), Michael Mørkøv (Quick-Step), Jonas Gregaard (Astana) og Jesper Hansen (Cofidis).

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce