Annonce
Assens

Frivillighed: 40 procent af os er engageret i friviligt arbejde

Marlene Boud fra Agedrup (t.v.) her i snak med Tina Skov Stjernegaard, tager hveranden tirsdag turen til Tommerup for at udpakke og sortere varer hos De Gule Hjælpere. Hun blev lokket til at en kollega for et årstid siden. -Det er et fedt koncept, at det gavner mennesker, og at vi samtidig undgår at smide så meget mad væk, synes hun. Foto: Lise Wolf

De Gule Hjælpere i Tommerup, Giv og Få i Glamsbjerg, Kolding Madhjælp, Nordjysk Fødevarehjælp. Allesammen foreninger eller organisationer, der på privat basis hjælper folk med en stram økonomi med at få mad på bordet og tøj på kroppen.

Danskerne har en lang tradition for at yde en frivillig indsats. 40 procent af os er aktive som frivillige. Mange i idrætsforeninger og næstflest med frivilligt socialt arbejde som ovenstående eksempler.

- Det er en meget lille del af danskerne - 25-30 procent - som aldrig har engageret sig. Bliver vi indigneret, så gør vi noget. Det har vi 170 års historie for, siger Mette Hjære, konsulent og koordinator for analyse og formidlingsteamet ved Center for Frivillig Socialt Arbejde, SFSA, i Odense.

Om der er en særlig tendens i tiden til at tage private initiativer, som de ovenfor nævnte, er der ikke forskningsmæssigt belæg for at konkludere, siger Lars Skov Henriksen, professor i sociologi og socialt arbejde ved Aalborg universitet, men han medgiver, at det kan se ud som om, det er tilfældet.

- Jeg tror, vi alle kan have en fornemmelse af, at det er i stigning. Det er lettere at gøre i kraft af de sociale medier. Man kan hurtigt få det op at stå og spredt, måske er der en tendens til, at man gerne vil gøre noget, man selv sætter sit fingeraftryk på. Det er meningsfuldt for en selv i stedet for at give et årligt beløb til eller være medlem af Folkekirkens Nødhjælp, siger Lars Skov Henriksen.

- Vi vil rigtig gerne hjælpe og gøre en forskel. Og har vi overskud og ressourcer, fritid og helbred og mulighed for at gøre noget, så gør vi det, siger Mette Hjære. En anden drivkraft for motivationen hos de mange frivillige er i følge Mette Hjære, at man samtidig synes, det er sjovt, og at man oplever et godt socialt fællesskab med de andre frivillige.

Hun fortæller, at mens finanskrisen påvirkede det frivillige engagement markant og pressede folk ud af foreningerne ude i Europa, var det ikke noget, man mærkede til i Danmark.

- Her er det sådan, at opstår der et behov, så må vi stå sammen. Et eksempel er flygtningekrisen. Havde vi kunnet måle engagementet der, tror jeg, vi havde fået det bekræftet, siger hun.

Annonce

Frivillighed

40 procent af danskerne er engageret i frivilligt arbejde. Flest i Region Nordjylland (44 procent). I Region Sydjylland er det 39 procent.

Især de unge og de 70+-årige engagerer sig.

Frivilligt socialt arbejde adskiller sig fra andre former for frivilligt arbejde.

61 procent af de frivillige er kvinder (generelt 51 procent)

Der er flere frivillige i alderen 30-39 år (40 procent mod generelt 35 procent).

De frivillige har gerne en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er flere i Region Hovedstaden end i andre regioner.

Motivation: At hjælpe andre og gøre en forskel spiller en markant større rolle end for frivillige på andre områder. De frivillige er ofte frivillige i flere sammenhænge end andre frivillige og bruger flere timer.

Kilde: CFSA

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce