Annonce
forside

Frivillige værner 100-årig perle i Rudkøbing

Det 100 år gamle dampskibspakhus er en farvestrålende perle på Rudkøbing havns Søndre Mole. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Havnens gamle dampskibspakhus stråler flot efter støtte fra bl. a. Mærsk og før kongeskibets anløb i næste måned

Da taget på Rudkøbing Havns farvestrålende dampskibspakhus skulle have en omgang, fandt en håndværker en lille pakke gemt deroppe. En af husets frivillige, Nils Gotfredsen, åbnede spændt pakken. Den viste sig at indeholde en lokal, maritimhistorisk guldklump: En bunke fragtbreve fra dengang pakhuset betjente anløbende og afgående fragtskibe fra DFDS.

Fragtbrevene, som Fyens.dk har bladret i, illustrerer, hvad der blev sejlet af løst gods i Det Sydfynske Øhav omkring 1939: Fx fernis til Langelandsbanens togvogne af træ, Hellesen-batterier til håndsvingstelefoner og "blakfedt" fra Langelands Andels-Svineslagteri.

- Det er spændende læsning med mange sjove detaljer, fortæller pakhusets kasserer, Nils Gotfredsen, Rudkøbing. Han har gennemgået alle de gulnede fragtbreve og udvalgt nogle til pakhusets 100 års-jubilæumsudstilling senere på måneden.

Bagpå fragtbrevene er trykt et Danmarks-kort med dampskibsselskabets tætte, indenlandske rutenet i 1930'erne. DFDS-fragtskibenes net omfattede bl. a. Svendborg, Faaborg og Rudkøbing, og viser søtransportens betydning i en tid før store lastbiler, motorveje og talrige broer.

Annonce
Pakhus-delen af den 100-årige bygning er opført af træ, mens den tidligere ventesal og dampskibsekspedition er bygget af mursten i bindingsværk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Tæt på at forsvinde

Det jubilerende pakhus på Søndre Mole i Rudkøbing var bare en lille brik i farvandenes omfattende godsveje. Alle byer med dampskibsanløb havde dengang pakhuse med ly for stykgods og ventesal til passagerer. Mange af disse pakhuse er faldet for tidens historieløse tand. Det var også meget tæt på at ske i Rudkøbing. Her stoppede DFDS sin besejling i 1950 og bygningen var derefter i brug som bl. a. kornlager.

I 1980 var den ejet af Rudkøbing Kommune og herfra blev der luftet en plan om at rive det gamle, vedligeholdelseskrævende pakhus ned. For fem år siden var kommunen tæt på at sælge huset til private bydere.

- Heldigvis skete ingen af delene. En forening blev dannet allerede i 1981, og det er samme forening, der står bag huset i dag, fortæller formanden, skibsfører Jørgen Rasmussen, Rudkøbing.

Siden 2011 har Sejlskibs- og Pakhusforeningen været ejer af bygningen. Efter at kommunen havde renoveret et utæt tag, blev pakhuset solgt til foreningen for en overkommelig pris: En krone.

Prisen betingede, at bygningen fortsat kan bruges af øens borgere. I næste måned skal den fx være ventesal for de inviterede i anledning af kongeskibet Dannebrogs anløb.

Sejlskibs- og Pakhusforeningen Rudkøbing fejrer 100 året med en reception og åbent pakhus lørdag eftermiddag den 20. august.

Renoveringen er kommet i stand takket været midler fra primært Mærsk-fonden samt Fionia-fonden, Fynske Bank og Langelands Elforsyning, LEF.

Læs mere på Søsiden i Fyns Amts Avis fredag

Umiddelbart ser det ud som, at dampskibspakhuset er rektangulært, men rent faktisk er det kileformet. Nordenden her er tre meter smallere end sydenden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det nyrenoverede, 100-årige dampskibspakhus er i videst muligt omfang ført tilbage til sin oprindelige facade. Det fine håndværk er udført af Rudkøbing-firmaet H. & M. Larsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En DFDS-damper i fast rutefart er anløbet pakhuset, og stykgods losses og lastes af dragere - også kaldet litzenbrødre. Damperen kom fra København og fortsatte med stykgods og passagerer til Svendborg og Faaborg. Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.
Denne tegning af dampskibspakhusets grundplan viser, at bygningen er kileformet.
Bagpå dampskibenes fragtbreve var trykt dette kort med DFDS? omfattende, indenrigs-rutenet i slutningen af 1930?erne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Baagøes købmandsgård i Rudkøbing fik i følge dette fragtbrev fra 1939 sejlet 75 kg soya fra København til Langeland for 80 øre i fragt. Dertil kom 27 øre i bropenge. Bemærk, at ?Krigsrisiko er for Købers Regning?. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
På et bord af lakerede dæksplanker er historisk materiale fra  sejlskibs- og pakhusforeningen bredt ud til nærstudier. Det nuværende opholdsrum er den tidligere dampskibsekspedition og ventesal. I jubilæumsåret tæller foreningens bestyrelse bl. a. kasserer Nils Gotfredsen (t.v.), formand Jørgen Rasmussen og næstformand Jørgen Beierholm, alle Rudkøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dampskibsselskabets tidligere oplag for stykgods på vej til eller fra kunder på Langeland er i dag et veludrustet værksted for sejlskibsmiljøet i Rudkøbing Havn. Under loftet hænger bomme og master fra brugernes skibe. En del af det tidligere pakhus fungerer som aflåste til medlemmernes grej. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce