Annonce
Odense

Frivillige søges: Børnefamilier mangler hjælp fra en som Birgit

Det har gjort lidt ondt, hver gang venindekredsen har snakket om deres børnebørn. - De talte om dem i ét væk, konstaterer Birgit Navne, der ikke selv har børnebørn. Men nu har hun alligevel fået en slags, for som frivillig i organisationen Home-Start kommer hun hver uge som hjælp og støtte hos en familie med fire små børn. - Så nu kan jeg godt forstå al den snak om børnebørn, siger hun. Foto: Michael Nørgaard

Den internationale organisation Home-Start har masser af børnefamilier i Odense, der ønsker hjælp i en presset hverdag. Men der mangler folk som Birgit Navne, der frivilligt træder til en gang om ugen.

Med stort og stolt smil viser hun mobilbilleder af en krudtugle, der står på hovedet i sengen efter middagslur. Og på den lille hvide hylde i sofahjørnet står fotografier af hele børneflokken.

Det er præcis, som enhver mormor eller farmor kunne gøre det. Men Birgit Navne har ikke selv børnebørn. Hun er familieven i den frivillige organisation Home-Start, og de fire lyshårede børn har hjemme i en familie med brug for en ekstra hånd i en travl og ellers let væltet hverdag.

Det er nu andet år, at Birgit Navne en gang om ugen er sammen med børnene - og også deres forældre. Som familieven kommer hun ikke med nogen kommunale handleplaner, men kun en lyst til at hjælpe.

- Jeg kommer med hjertet, konstaterer hun.

Og der er brug for flere med samme hjælpende lyst. I Odense ønsker 30 familier sig lige nu en tilsvarende hjælp fra Home-Start, fortæller Michala Bruun-Givskud, der er koordinator i Home-Start Odense.

Men de frivillige mangler.

Annonce

Kort fortalt om Home-Start

Home-Start er en international organisation, der begyndte i England for mere end 40 år siden. Organisationens frivillige familievenner giver støtte, venskab og praktisk hjælp til småbørnsfamilier under pres.Der er 15 lokalafdelinger i Danmark - Odenses afdeling har eksisteret siden 2011 og hjalp sidste år 39 familier med i alt 93 børn. Lige nu ønsker 30 odenseanske familier sig hjælp.

Familievennerne er typisk kvinder over 60 år. Nogle har måske endnu ikke selv fået børnebørn, andre har ældre børnebørn. Mænd og studerende er også velkomne som frivillige, men det bedste er at man ikke selv har små børn.

Der er informationsmøde for eventuelt nye familievenner tirsdag den 14. marts klokken 16-18 på adressen Mageløs 12.

Økonomisk støttes Home-Start Odense blandt andet af fonde og af Odense Kommunes midler til frivilligt socialt arbejde.

Home-Start driver også fire genbrugsbutikker med tøj og udstyr til børnefamilierne - en af butikkerne ligger i Klaregade i Odense og er nomineret til Odense Bæredygtighedspris.

Michala Bruun-Givskud er koordinator i Home-Start Odense og oplever, at det stadig er tabubelagt og en stor overvindelse at bede om hjælp. Alligevel har hun lige nu 30 Odense-familier, der ønsker støtte, men de frivillige mangler. Foto: Michael Nørgaard

- De er derude. De skal bare opdage os, for behovet er stort, siger Michala Bruun-Givskud.

Det er typisk sårbare familier, der mangler netværk - og i nogle tilfælde også selvværd i forældrerollen - der har brug for hjælpen. Og den er ofte af helt lavpraktisk karakter.

- Familievennerne hjælper tit med vasketøjsbunkerne, med at smøre madpakkerne og stege frikadellerne. Vores aktiviteter er i hjemmet for at få hverdagen til at køre, forklarer Michala Bruun-Givskud.

Nogle er velfungerende, men måske lidt for travle småbørnsfamilier med karrierer og bedsteforældre med adresse langt væk, andre skal også favne sygdom, handicap og måske dødsfald i familien.

- Familierne falder ofte mellem to stole og er i en gråzone. Nogle har måske forsøgt at få støtte fra kommunen, men vi kan træde til med en forebyggende, tidlig indsats, inden problemerne manifesterer sig. En familieven er en hjælpende hånd i en rigtig hård tid, siger Michala Bruun-Givskud.

Nogle forældre henvender sig selv og beder om hjælpen - andre får et venligt puf fra for eksempel en sundhedsplejerske eller socialrådgiver.

- Vores rolle er en helt anden end kommunens. De er ikke en konkurrent, men en samarbejdspartner, og nogle gange kan vi faktisk danne bro mellem familie og kommune. Men mange er lettede over, vi ikke kommer fra kommunen, forklarer Michala Bruun-Givskud.

Evaluering: Hjælpen har langsigtede effekter

På kort sigt giver det familierne den ekstra hånd, de har manglet i en presset hverdag. Men også på længere sigt har Home-Starts familievenner en effekt på de involverede børn og forældre.Det viser en evaluering af Home-Starts indsats i Danmark - udarbejdet af Epinion i 2014.

Den praktiske hjælp frigør tid og giver forældrene overskud til både hverdagenes gøremål og til samvær med børnene. Ifølge evalueringen resulterer overskuddet i en mere glad og positiv stemning i hjemmet og også en større ro, øget nærvær og gladere børn.

I nogle familier har hjælpen været med til at forhindre skilsmisser, andre forældre kommer i arbejde efter at have været ledige og bliver raskmeldt efter sygemelding.

Evalueringen fremhæver også, at flere forældre føler sig mindre overvågede og bekymrede for eventuelle konsekvenser, når det er Home-Starts frivillige, der bringer hjælpen, fremfor kommunale medarbejdere. Samtidig oplever kommunale samarbejdspartnere stor forskel på, at familievennerne bliver inviteret ind i familiernes hjem, mens kommunens medarbejdere inviterer sig selv. Det giver en anden tillid og åbenhed, og familier og frivillige knytter sig til hinanden.

Det kan til gengæld også gøre det svært for de frivillige igen at slippe familien og rykke videre til ny familie.

Selv om udgangspunktet for en familieven hedder to timers ugentlig hjælp i et halvt år, så har Birgit Navne og familien både udvidet og forlænget. Hun er gerne børnepasser, når far og mor skal til koncert, hun tager børnene med i vinterferiebio - og det ugentlig besøg strækker sig over både eftermiddag og aften.

- Ja, det fylder meget. Men gør det noget, spørger hun, der ikke selv er i tvivl om svaret.

- Jeg har altid været glad for børn, og når jeg ikke har fået nogen børnebørn, så må jeg jo selv skaffe mig dem, smiler hun.

En dag om ugen henter hun børnene i skole og daginstitution, de spiser aftensmad sammen, og hun hjælper med putningen. Hun ved præcis, hvordan "Se den lille kattekilling" skal synges som godnatsang for en af de yngste, hun diskuterer med den ældste, om lektierne skal laves før eller efter spisetid, hun spiller boksespil på Ipad'en, og i højtlæsningsbogen om Danmarkshistorien er de nået til Christian IV.

Det var en genbo, der kendte og fortalte Birgit Navne om Home-Start, og da de børnehjemsbørn, hun hidtil havde været frivillig hos, var på vej videre i livet, meldte hun sig hos Home-Start. Det har hun ikke fortrudt.

- Jeg er altid glad, når jeg har været sammen med børnene, siger Birgit Navne.

- Man bliver selv glad af at glæde andre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce