Annonce
Kerteminde

Frivillige redder Kertemindes grønne oase

Fra venstre er det Kay Machon, Marianne Machon, Peter Pagh Schmidt, Mogens Pedersen og Pelle Jørgensen. Foto: Helle Kryger.
De flyttede i lejlighed for at slippe for havearbejde, men siden kommunen overlod Møllerkæret til naturens kræfter, har Peter, Pelle, Mogens, Marianne og Kaj taget sagen i egen hånd.

Kerteminde: Det er ikke mere end et halvt år siden, at Marianne og Kaj Machon pakkede flyttekasserne og forlod deres store hus på landet og en have på 6000 kvadratmeter i Martofte for at flytte i en lejlighed på Møllevej i Kerteminde.

De havde glædet sig til en sommer uden havearbejde og ejer ikke engang et lugejern længere. Men for en uge siden måtte de alligevel på jagt efter haveredskaber.

- Græsset i Møllerkæret var simpelthen blevet så langt, at beboerne hernede ikke engang kunne invitere børn og børnebørn til boldspil på plænen. Ukrudtet står højt langs søen, og da vi ringede til forvaltningen, fik vi at vide, at der ikke var ressourcer til det længere, fortæller Marianne Machon.

Der blev holdt et møde i afdelingsbestyrelsen, og så besluttede Peter Pagh Schmidt, Pelle Jørgensen, Mogens Pedersen og Marianne Machon at tage sagen i egen hånd.

- Vi stiller gerne vores sammenlagt 300 års erfaring til rådighed. Vi har en plæneklipper, men vi mangler haveredskaber, for vi har jo afhændet det hele. Vi har spurgt kommunen, om de til gengæld for vores frivillige indsats kunne stille redskaber til rådighed, men vi har ikke fået svar endnu, fortæller Peter Pagh Schmidt, der er formand for afdeling 6 i Boligforeningen Fynbo.

Annonce

En gave fra én af byens rigmænd

Møllerkærets oprindelse fortaber sig i de historiske tåger. End ikke på lokalarkivet kan man med sikkerhed sige, hvornår Møllerkæret og øen er skabt.
Museumsinspektør Kurt Risskov har dog tidligere oplyst, at i slutningen af 1800-tallet var der megen kritik af Møllerkærets ringe forfatning.
Årsagen til, at kæret ikke var så kønt at se på, var, at det blev benyttet til hesteskylning og vognvask.
I 1897 sponsorerede en af byens rige sønner, tobaksfabrikant J.C. Becher, en forskønnelse af Møllerkæret. J.C. Becher var bl.a. manden bag opførelsen af Trollegården.
Der blev ved den lejlighed etableret stensætning rundt langs kanten af kæret. Og der blev anlagt plæne samt bede.
Formentlig blev øen også etableret ved den lejlighed. Det var i hvert fald i forbindelse ned forskønnelsen i 1987, at der blev sat svaner i kæret. Og i 1899 blev der opført et svanehus på den lille ø.

Øen kommer de ikke ud til

Græsset voksede videre, stadig mere skvalderkål kom til, mens det ene andepar efter det andet plaskede rundt i det grønne vand. De kunne følge det hele fra svalegangen, hvor de ofte sidder og nyder udsigten.

- En dag kunne Kaj simpelthen ikke holde ud at se på det mere. Så han lånte en kant-trimmer og gik i gang. Han er altså 83 år, fortæller Peter Pagh Schmidt.

Kaj Machon indskyder:

- Græsset var så højst, så vi ikke kunne se benene på damerne derhenne. Det er jo lidt trist, synes jeg.

- Den anden dag var der én af kvarteret 92-årige beboere, der lå på sine knæ og lugede ukrudt, supplerer en anden.

Øen i midten af søen, hvor der engang voksede rododendron, kan de dog ikke stille noget op med. Her plejede kommunens folk at gå ud med waders på.

- Området her er en grøn oase, hvor alle kan komme. Det har en stor kulturværdi for byen. Det er da ærgerligt, hvis det gror til, fortæller Marianne Machon.

Flere andre områder

Det har ikke været muligt at træffe chefen for park- og vejadelingen Michael Timm for et svar på, om frivillige lugepatruljer kan låne redskaber af kommunen.

Tidligere på ugen fortalte han, at Kerteminde Kommune helt har droppet pasningen af tre grønne områder i kommunen. Møllerkæret i Kerteminde, Andekæret i Kerteminde samt gadekæret i Rønninge. I alle områder har frivillige tilbudt at overtage pasningen.

Kerteminde Kommune har i forbindelse med budget 2019-22 skåret en fjerdedel af budgettet til grønt vedligehold væk. Fra 12 til ni millioner kroner.

Kerteminde Kommune har droppet pasningen af Kertemindes grønne oase, Møllerkæret. Øen midt i søen er groet helt til og indtil frivillige tog fat i sidste uge var græsset for langt til at opholde sig på. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce