Annonce
Kerteminde

Frivillige redder Kertemindes grønne oase

Fra venstre er det Kay Machon, Marianne Machon, Peter Pagh Schmidt, Mogens Pedersen og Pelle Jørgensen. Foto: Helle Kryger.
De flyttede i lejlighed for at slippe for havearbejde, men siden kommunen overlod Møllerkæret til naturens kræfter, har Peter, Pelle, Mogens, Marianne og Kaj taget sagen i egen hånd.

Kerteminde: Det er ikke mere end et halvt år siden, at Marianne og Kaj Machon pakkede flyttekasserne og forlod deres store hus på landet og en have på 6000 kvadratmeter i Martofte for at flytte i en lejlighed på Møllevej i Kerteminde.

De havde glædet sig til en sommer uden havearbejde og ejer ikke engang et lugejern længere. Men for en uge siden måtte de alligevel på jagt efter haveredskaber.

- Græsset i Møllerkæret var simpelthen blevet så langt, at beboerne hernede ikke engang kunne invitere børn og børnebørn til boldspil på plænen. Ukrudtet står højt langs søen, og da vi ringede til forvaltningen, fik vi at vide, at der ikke var ressourcer til det længere, fortæller Marianne Machon.

Der blev holdt et møde i afdelingsbestyrelsen, og så besluttede Peter Pagh Schmidt, Pelle Jørgensen, Mogens Pedersen og Marianne Machon at tage sagen i egen hånd.

- Vi stiller gerne vores sammenlagt 300 års erfaring til rådighed. Vi har en plæneklipper, men vi mangler haveredskaber, for vi har jo afhændet det hele. Vi har spurgt kommunen, om de til gengæld for vores frivillige indsats kunne stille redskaber til rådighed, men vi har ikke fået svar endnu, fortæller Peter Pagh Schmidt, der er formand for afdeling 6 i Boligforeningen Fynbo.

Annonce

En gave fra én af byens rigmænd

Møllerkærets oprindelse fortaber sig i de historiske tåger. End ikke på lokalarkivet kan man med sikkerhed sige, hvornår Møllerkæret og øen er skabt.
Museumsinspektør Kurt Risskov har dog tidligere oplyst, at i slutningen af 1800-tallet var der megen kritik af Møllerkærets ringe forfatning.
Årsagen til, at kæret ikke var så kønt at se på, var, at det blev benyttet til hesteskylning og vognvask.
I 1897 sponsorerede en af byens rige sønner, tobaksfabrikant J.C. Becher, en forskønnelse af Møllerkæret. J.C. Becher var bl.a. manden bag opførelsen af Trollegården.
Der blev ved den lejlighed etableret stensætning rundt langs kanten af kæret. Og der blev anlagt plæne samt bede.
Formentlig blev øen også etableret ved den lejlighed. Det var i hvert fald i forbindelse ned forskønnelsen i 1987, at der blev sat svaner i kæret. Og i 1899 blev der opført et svanehus på den lille ø.

Øen kommer de ikke ud til

Græsset voksede videre, stadig mere skvalderkål kom til, mens det ene andepar efter det andet plaskede rundt i det grønne vand. De kunne følge det hele fra svalegangen, hvor de ofte sidder og nyder udsigten.

- En dag kunne Kaj simpelthen ikke holde ud at se på det mere. Så han lånte en kant-trimmer og gik i gang. Han er altså 83 år, fortæller Peter Pagh Schmidt.

Kaj Machon indskyder:

- Græsset var så højst, så vi ikke kunne se benene på damerne derhenne. Det er jo lidt trist, synes jeg.

- Den anden dag var der én af kvarteret 92-årige beboere, der lå på sine knæ og lugede ukrudt, supplerer en anden.

Øen i midten af søen, hvor der engang voksede rododendron, kan de dog ikke stille noget op med. Her plejede kommunens folk at gå ud med waders på.

- Området her er en grøn oase, hvor alle kan komme. Det har en stor kulturværdi for byen. Det er da ærgerligt, hvis det gror til, fortæller Marianne Machon.

Flere andre områder

Det har ikke været muligt at træffe chefen for park- og vejadelingen Michael Timm for et svar på, om frivillige lugepatruljer kan låne redskaber af kommunen.

Tidligere på ugen fortalte han, at Kerteminde Kommune helt har droppet pasningen af tre grønne områder i kommunen. Møllerkæret i Kerteminde, Andekæret i Kerteminde samt gadekæret i Rønninge. I alle områder har frivillige tilbudt at overtage pasningen.

Kerteminde Kommune har i forbindelse med budget 2019-22 skåret en fjerdedel af budgettet til grønt vedligehold væk. Fra 12 til ni millioner kroner.

Kerteminde Kommune har droppet pasningen af Kertemindes grønne oase, Møllerkæret. Øen midt i søen er groet helt til og indtil frivillige tog fat i sidste uge var græsset for langt til at opholde sig på. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce