Annonce
Faaborg-Midtfyn

Frivillige om genopstået festival: Denne gang skulle det bare lykkes

Jette Hansen (forrest) og Lone Marie Pedersen har tidligere været frivillige på Midtfyns Festivalen og var slet ikke i tvivl om, at de også skulle være med, når festivalen genopstod. Foto: Nils Svalebøg
230 frivillige sørger for, at alle de praktiske opgaver løses på den genopståede Midtfyns Festival. – Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være med igen, lyder det fra Lone Marie Pedersen, som er en af dem.

Ringe: Ved middagstid lørdag summer festivalpladsen i Ringe allerede af liv. Det er den genoplivede festivals anden og sidste dag. Rundt omkring ved bordene og i græsset nyder de første gæster på pladsen solens stråler og forsyninger fra madboder og ølvogne.

I teltet ”Græsroden” er Markus Valentin på vej på scenen, og Jette Hansen og Lone Marie Pedersen fra Ringe mødt ind på deres vagt bag baren.

- Almindelig eller classic, spørger Lone Marie Pedersen henover disken.

Det bliver næppe sidste gang, hun stiller det spørgsmål indenfor de næste par timer.

Jette Hansen og Lone Marie Pedersen er to af de mellem 220-230 frivillige, der sørger for, at alle de praktiske opgaver på festivalen bliver løst.

- Det er superfedt, at nogen har givet sig i kast med at genskabe Midtfyns Festivalen. Den har virkelig manglet. Der har været nogle spæde forsøg med Ringe Open Air og Ringe Festival, men det har ikke rigtig fået fat, siger Jette Hansen og høster et bekræftende nik fra Lone Marie Pedersen.

- Da jeg hørte, at festivalen blev genoplivet, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være med. Det er som om, at folk har tænkt, at denne gang skulle det bare lykkes, siger hun.

De har begge været frivillige på den gamle Midtfyns Festival, og stemningen er ikke til at tage fejl af, mener de.

- Det er fuldstændig som i gamle dage. Selvom det er i mindre skala, så er det den samme ånd. Og mange af os gamle cirkusheste er trukket i manegen igen, siger Jette Hansen.

Annonce

Det er fuldstændig som i gamle dage. Selvom det er i mindre skala, så er det den samme ånd. Og mange af os gamle cirkusheste er trukket i manegen igen.

Jette Hansen, frivillig på festivalen

Job må vige

Ude på pladsen går Kim Skovby Klindt. Han er den, der samler trådene. Bevæbnet med en walkie talkie clipset fast på den grå festival-sweatshirt er det ham, der koordinerer de frivilliges arbejde. Til daglig arbejder han som projektleder hos FOA, men han har taget orlov i april og maj, så han kunne dedikere sig til festivalprojektet.

- Jeg er selv foreningsmenneske og har gode kontakter i den verden. Og det overraskende er, at det faktisk slet ikke har været svært at skaffe frivillige nok til opgaverne. Der har været en rigtig god stemning omkring det, siger han.

De frivillige har sørget for at bygge pladsen op og indhegne den. De står i barerne, i billetsalget og sørger for, at pladsen og toiletterne ser pæne og rene ud. Og så skal der naturligvis ryddes op, når festen er ovre.

- Lige nu er min største opgave at fordele kræfterne og lukke de huller, der måtte opstå rundt omkring, hvis nogen ikke møder op af den ene eller den anden årsag, forklarer han og tilføjer, at når festivalen er ovre, så går han på ferie.

- Så tror jeg, jeg er træt. Det har været rigtig sjovt at være med til og ikke mindst følge processen, hvor man ikke rigtig vidste, om det blev til noget og til nu, hvor det tyder på, at det hele ender godt.

Klar til endnu en tørn

Når vagten er slut for Jette Hansen og Lone Marie Pedersen, er det bestemt ikke slut med festival. Så skal de sidste timer nydes på pladsen.

- Jeg skal fejre en venindes datter, som holder 30 års fødselsdag hernede, så jeg skal nok have en fadøl, siger Jette Hansen.

- Jeg holder mig til sodavand, griner Lone Marie Pedersen og lægger en hånd på den gravide mave, der rummer familiens tredje barn.

En lille pige, som forventes at ankomme i slutningen af juli.

- Så er der én mere, der kan komme med på festival næste år. Jeg lå selv i barnevogn, første gang jeg var på Midtfyns, siger hun og tilføjer:

- Vi håber, der bliver en festival næste år. Jeg er i hvert fald klar bag baren igen.

Kim Skovby Klint (th) ville gerne så langt ind i maskinrummet på den nye festival, som han kunne komme. Nu står han i spidsen for over 200 frivillige. Her er han fotograferet sammen med Sandi Larsen Haar. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce