Annonce
Debat

Frit skolevalg til alle er vejen frem

På kant: I min seneste klumme beskæftigede jeg mig med de kommende ansøgere til videregående uddannelser. Det fik med rette nogen til at spørge mig, om det ikke også var vigtigt med valg af grundskole – altså børnehaveklasse og frem.

Og det er vigtigt. En god folkeskole er vigtig. Gode oplevelser i skolen er vigtige. Men det er ikke altid, folkeskolen er svaret.

Jeg er højskolebarn. Min kone er friskolebarn. Alle vores tre børn startede i 1. klasse i folkeskolen. Vi overvejede den lokale friskole, men endte med i første omgang at vælge den lokale folkeskole. Jeg sætter pris på mine valgmuligheder, og vi valgte det, der passer vores familie bedst. Den ret bør alle forældre have.

Senere valgte vi at flytte vores yngste til den lokale friskole. Det var et godt valg for alle parter. Men det var vores valg. Og vi havde et valg.

Og netop valgfrihed er vigtig.

Ved det netop overstående valg ville Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skærer massivt ned på støtten til friskolerne.

Sker det, vil mange ikke have valgmuligheden mellem folkeskolen og friskolen. Enten på grund af økonomi eller fordi nedskæringerne vil resultere i, at en række friskoler vil lukke - og dermed vil valgmuligheden forsvinde.

Lykkeligvis var det ikke Mette Frederiksen, der bestemte i Danmark i 2005, da hun tordnede mod forældre, der satte børn i friskoler. Og lykkeligvis var det ikke Mette Frederiksen, der bestemte i Danmark i 2006, da hun lagde op til, at friskoler helt og aldeles skulle fratages deres offentlige finansiering.

Jeg håber ikke, at friskolerne bliver udsat for massive besparelser. For flest mulige forældre skal have mest mulig valgfrihed.

Af hensyn til forældrene og deres barns skolegang.

Annonce
Carl Holst
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce