Annonce
Sydfyn

Fri- og efterskole er uenig: - Kritik er for voldsom

10 af de ansatte på Magleby Fri- og Efterskole og bestyrelsesformanden, der nu alle skal i med et forløb sammen med Arbejdsmiljøcentret. Det er Mads Undén, Henrik Frederiksen, Trine Toftager, Lotte Pedersen, Frank Nielsen, Bo Svensson, Joan Ahlefeldt-Laurvig, Susanne Brødsgaard Thomsen, Tina Jæger, Helle Kjær og Kasper Weismann. Foto: Michael Lorenzen
Skole kom for sent til at klage - lederen påpeger, at man havde brug for mere tid.

MAGLEBY: Arbejdstilsynet er for hård i sin bedømmelse af forholdene på Magleby Fri- og Efterskole, synes ledelsen, en række medarbejdere og bestyrelsesformanden.

- Selvfølgelig kommer den røde arbejdsmiljøsmiley ikke ud af det blå, og noget af det, som Arbejdstilsynet påpeger, er i orden. Men vi var og er i gang med at løse problemerne. Desværre var den daværende ledelse ikke opmærksom på tidsfristen for at klage over påbuddene. Det havde måske ikke ændret noget, men vi ville gerne have haft mere tid selv, nævner den nye forstander Susanne Brødsgaard Thomsen. Hun har været en del af ledelsen tidligere, men med opgaver som økonomi og skemalægning.

Skolen er nu igang med at udarbejde en personalehåndbog, hvori man redegør for, hvad de ansatte skal leve op til, og hvad man kan forvente sig fra ledelsen. Og så vil der samtidig komme en vejledning med klare og præcise anvisninger på, hvordan man skal håndtere vold og trusler, så det ikke bliver op til den enkelte at tage stilling med alt, hvad det kan medføre af usikkerhed.

Nye øjne skal også se på stedet. Der er efter påbud fra Arbejdstilsynet koblet en autoriseret rådgivningsvirksomhed med speciale i arbejdsmiljø på. Valget er faldet på Arbejdsmiljøcentret fra Kolding, som allerede har meddelt, at det vil kræve mange personalressourcer. Alene forstanderen skal regne med 100 arbejdstimer oveni sine øvrige gøremål, men alle skal indgå i et eller andet omfang.

- Dertil kommer, at vi selv i efteråret 2018 indgik aftale med Falck Health Care om at bistå os. Vi var godt klar over, at der var noget galt med trivslen, siger Susanne Brødsgaard Thomsen.

Man har samtidig holdt en intern pædagogisk dag i april.

Annonce

Hørt om det

Hverken lærer Kasper Weismann eller socialrådgiver og mentor Lotte Pedersen har personligt oplevet vold eller trusler.

- Jeg sad med i en otte-personers gruppe med alle faggrupper repræsenteret, hvor Arbejdstilsynet udspurgte os. De ting, der nævnes i tilsynsrapporten, er sket. Og det har jeg stor respekt for, at man påpeger. Modsat er det store ord, som Arbejdstilsynet bruger i rapporterne. Det vigtigste er at se fremad nu og fokusere på det, vi gør ved det nu. Nogle af de ting, der står, kan også være noget, som nogle lærere selv har inviteret til, siger Lotte Pedersen.

For lærer Helle Kjær handler det meget om forventninger internt.

- De, der er eller har været sygmeldte, har fornemmelsen af at være blevet mast. Jeg tror, at der fra den tidligere ledelse har været uklare forventninger. Og selvfølgelig har nogle af os ansatte en højere tolerancetærskel end andre, nævner Helle Kjær.

Den er Kasper Weismann med på.

- Der kan være dage, hvor man måske kan klare lidt mere og kan tage "flinkerollen" på over for eleverne. Men meningen med personalehåndbogen er selvfølgelig, at alle kan se, hvad der gælder, så vi får en ensartet holdning til, hvad der ikke kan tolereres, og hvad der er harmløst, påpeger han.

Nok ansatte

Arbejdstilsynet nævner også problemer med for få ansatte. Men det afviser alle, som Fyns Amts Avis har talt med i personalegruppen samt den nye bestyrelsesformand, Joan Ahlefeldt-Laurvig.

En anden ting handler om åbenhed. Her glæder Joan Ahlefeldt-Laurvig sig over den nye forstander.

- Nu kan vi følge med i det hele. Alle døre er åbne, og vi orienteres løbende om, hvordan det går, siger hun.

Lærer Henrik Frederiksen er enig i den udlægning.

- Før kunne man sende mails afsted, hvis der var noget, man var i tvivl om, uden at få svar tilbage. I dag går der nærmest kun 10 minutter. Det er godt, siger han.

Susanne Brødsgaard Thomsen er optimist:

- Vi må leve med den røde smiley til engang i november, men jeg er sikker på, at den næste smiley, vi får, bliver grøn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce