Annonce
Sydfyn

Fri- og efterskole er uenig: - Kritik er for voldsom

10 af de ansatte på Magleby Fri- og Efterskole og bestyrelsesformanden, der nu alle skal i med et forløb sammen med Arbejdsmiljøcentret. Det er Mads Undén, Henrik Frederiksen, Trine Toftager, Lotte Pedersen, Frank Nielsen, Bo Svensson, Joan Ahlefeldt-Laurvig, Susanne Brødsgaard Thomsen, Tina Jæger, Helle Kjær og Kasper Weismann. Foto: Michael Lorenzen
Skole kom for sent til at klage - lederen påpeger, at man havde brug for mere tid.

MAGLEBY: Arbejdstilsynet er for hård i sin bedømmelse af forholdene på Magleby Fri- og Efterskole, synes ledelsen, en række medarbejdere og bestyrelsesformanden.

- Selvfølgelig kommer den røde arbejdsmiljøsmiley ikke ud af det blå, og noget af det, som Arbejdstilsynet påpeger, er i orden. Men vi var og er i gang med at løse problemerne. Desværre var den daværende ledelse ikke opmærksom på tidsfristen for at klage over påbuddene. Det havde måske ikke ændret noget, men vi ville gerne have haft mere tid selv, nævner den nye forstander Susanne Brødsgaard Thomsen. Hun har været en del af ledelsen tidligere, men med opgaver som økonomi og skemalægning.

Skolen er nu igang med at udarbejde en personalehåndbog, hvori man redegør for, hvad de ansatte skal leve op til, og hvad man kan forvente sig fra ledelsen. Og så vil der samtidig komme en vejledning med klare og præcise anvisninger på, hvordan man skal håndtere vold og trusler, så det ikke bliver op til den enkelte at tage stilling med alt, hvad det kan medføre af usikkerhed.

Nye øjne skal også se på stedet. Der er efter påbud fra Arbejdstilsynet koblet en autoriseret rådgivningsvirksomhed med speciale i arbejdsmiljø på. Valget er faldet på Arbejdsmiljøcentret fra Kolding, som allerede har meddelt, at det vil kræve mange personalressourcer. Alene forstanderen skal regne med 100 arbejdstimer oveni sine øvrige gøremål, men alle skal indgå i et eller andet omfang.

- Dertil kommer, at vi selv i efteråret 2018 indgik aftale med Falck Health Care om at bistå os. Vi var godt klar over, at der var noget galt med trivslen, siger Susanne Brødsgaard Thomsen.

Man har samtidig holdt en intern pædagogisk dag i april.

Annonce

Hørt om det

Hverken lærer Kasper Weismann eller socialrådgiver og mentor Lotte Pedersen har personligt oplevet vold eller trusler.

- Jeg sad med i en otte-personers gruppe med alle faggrupper repræsenteret, hvor Arbejdstilsynet udspurgte os. De ting, der nævnes i tilsynsrapporten, er sket. Og det har jeg stor respekt for, at man påpeger. Modsat er det store ord, som Arbejdstilsynet bruger i rapporterne. Det vigtigste er at se fremad nu og fokusere på det, vi gør ved det nu. Nogle af de ting, der står, kan også være noget, som nogle lærere selv har inviteret til, siger Lotte Pedersen.

For lærer Helle Kjær handler det meget om forventninger internt.

- De, der er eller har været sygmeldte, har fornemmelsen af at være blevet mast. Jeg tror, at der fra den tidligere ledelse har været uklare forventninger. Og selvfølgelig har nogle af os ansatte en højere tolerancetærskel end andre, nævner Helle Kjær.

Den er Kasper Weismann med på.

- Der kan være dage, hvor man måske kan klare lidt mere og kan tage "flinkerollen" på over for eleverne. Men meningen med personalehåndbogen er selvfølgelig, at alle kan se, hvad der gælder, så vi får en ensartet holdning til, hvad der ikke kan tolereres, og hvad der er harmløst, påpeger han.

Nok ansatte

Arbejdstilsynet nævner også problemer med for få ansatte. Men det afviser alle, som Fyns Amts Avis har talt med i personalegruppen samt den nye bestyrelsesformand, Joan Ahlefeldt-Laurvig.

En anden ting handler om åbenhed. Her glæder Joan Ahlefeldt-Laurvig sig over den nye forstander.

- Nu kan vi følge med i det hele. Alle døre er åbne, og vi orienteres løbende om, hvordan det går, siger hun.

Lærer Henrik Frederiksen er enig i den udlægning.

- Før kunne man sende mails afsted, hvis der var noget, man var i tvivl om, uden at få svar tilbage. I dag går der nærmest kun 10 minutter. Det er godt, siger han.

Susanne Brødsgaard Thomsen er optimist:

- Vi må leve med den røde smiley til engang i november, men jeg er sikker på, at den næste smiley, vi får, bliver grøn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce