Annonce
Indland

Fremtidsforsker: Kød forsvinder ikke helt fra middagsbordene

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Trods faldende salg af fersk kød vil bøfferne ifølge fremtidsforsker stadig have en plads på tallerknerne.

Selv om forbruget af kød ifølge en analyse fra Coop falder, ender vi næppe som en nation af vegetarer.

Det siger fremtidsforsker Marianne Levinsen fra virksomheden Fremforsk - Center for Fremtidsforskning.

- Vi ender nok snarere som en nation af flexitarer, hvor folk spiser mere grønt og mindre kød, for eksempel kun ved særlige lejligheder eller i weekenden, siger hun.

Analysen fra Coop viser, at forbruget af fersk kød er faldet med fem procent fra 2015 til 2018 opgjort i kroner per kunde.

Samtidig melder supermarkedskæderne om stigende salg af plantebaserede alternativer.

Det mindskede kødforbrug har ifølge Marianne Levinsen været drevet af især kvinder fra den gode middelklasse i de store byer.

Men i dag er trenden udbredt til hele landet og alle samfundslag.

- Det er især de yngre og de ældre, der spiser mindst kød. De ældre gør det, fordi de tilhører en generation, som har været vant til en kødfri dag og en ugentlig fiskedag.

- De yngre gør det, fordi de anser det for mere sundt og bæredygtigt, siger hun.

Men bøfferne og de saftige spareribs forsvinder ikke fuldstændig fra danskernes middagsborde, lyder det fra fremtidsforskeren.

- Kød smager godt, og de fleste kan godt lide det engang imellem. Så folk vil stadig spise kød, men de vil tænke mere over, hvor meget og hvornår de spiser det, siger Marianne Levinsen.

Helle Brønnum Carlsen er lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole og madanmelder.

Hun ser en vis risiko for tilbagefald i, at danskerne køber frikadeller og bøffer lavet af plantefars.

- Ønsket om at gøre noget godt er der. Men man har ikke overvejet at omlægge sin måde at spise på til andre kulturer, der naturligt spiser meget mere vegetarisk.

- Så man prøver at erstatte og stadigvæk lege, at vi spiser frikadeller og bøffer. Det er der en vis fare i, for så svupper man lettere tilbage, fordi det er nok kun som fars, at det vil give den samme tilfredsstillelse (som kødet, red.), siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce