Annonce
Kerteminde

Fremtidens superkaj ligger i Munkebo

På Lindø bliver der bygget et heavy load-område, der skal kunne bære 105.000 ton. Sandet bliver trykkomprimeret af det tyske firma Züblin. Foto: Frederik Nordhagen
Havneudvidelsen i Munkebo er en del af en større udviklingsfase for Lindø port of Odense, hvor man især satser på offshore vindindustrien og den grønne omstilling. Havnekajen forventes at få tilført i alt 400.000 kvadratmeter - eller sagt med andre ord; 60 fodboldbaner.

Munkebo: I forbindelse med den igangværende havneudvidelse blev første etape i begyndelsen af december 2019 overdraget til Lindø port of Odense.

Den færdige del inkluderer et helt nyt havnebassin med 11 meters vanddybde og et såkaldt heavy load-område. Det betyder, at Lindø port of Odense, som en af de få havne i verden kan håndtere udskibning af kæmpe havvindmøller.

Med overdragelsen af første etape af havneudvidelsen er det med 375 meter ekstra havnekaj, som inkluderer et område, der er beregnet til særligt tungt gods. Kajen giver dermed ikke blot mere plads, men er også udstyret med et heavy load-område på 30 gange 100 meter langs kajen, som kan bære op til 35 tons per kvadratmeter, eller 105.000 tons i alt.

Det er den første af sin slags i Danmark, og en af få i Europa, der kan bære så tunge elementer.

Annonce

Med denne første del af vores havneudvidelse på plads er vi endnu et skridt på vejen i vores ambition om at skabe markedets mest optimale rammer for fremtidens grønne omstilling på energiområdet.

Carsten Aa, administrerende direktør, Lindø port of Odense

Stor efterspørgsel

Efterspørgslen på faciliteter, der kan håndtere de helt store og tunge elementer, er kraftigt voksende - særligt i offshore vindindustrien som allerede er godt repræsenteret blandt Lindø port of Odenses lejere i dag. Aktører inden for offshore vind arbejder i stigende grad med kæmpe elementer, som kun kan fragtes via søvejen.

Derfor er de nye kajfaciliteter allerede i høj kurs.

- Vi mærker allerede nu en stor efterspørgsel på vores nye kajfaciliteter, og vi ser et enormt behov i markedet fremadrettet. Vi har allerede lejere booket ind på den nye kaj, og vores forventning er, at vi bliver en af verdens mest attraktive produktionshavne inden for den helt tunge industri inden for de kommende år, fortæller Lindø port of Odenses administrerende direktør Carsten Aa.

Vigtig brik

Havneudvidelsen er en del af en større udviklingsfase for Lindø port of Odense, hvor man især satser på offshore vindindustrien og den grønne omstilling. Og med investeringer som udbygningen af LORC-testcenteret, en ny heavy-load-kran og det nye kajanlæg har Lindø port of Odense værdikæden for tilblivelsen af kæmpe-havvindmøllerne på plads ude på sitet i Munkebo.

Det sætter Lindø port of Odense i en unik position til at indtage en nøglerolle i ikke kun den danske, men også den globale grønne omstilling. Det er helt efter planen, fortæller Carsten Aa.

- Med denne første del af vores havneudvidelse på plads er vi endnu et skridt på vejen i vores ambition om at skabe markedets mest optimale rammer for fremtidens grønne omstilling på energiområdet. Vi ved, at vi ser ind i en fremtid, hvor de grønne løsninger uomtvisteligt kræver faciliteter som vores. Denne investering styrker derfor ikke kun vores egen forretning, men også de store linjer i den danske økonomi fremadrettet, siger han.

Den første del af havneudvidelsen er et led i en større udvidelse hos Lindø port of Odense, hvor havnekajen i alt bliver udvidet med 1000 meter og får tilført 400.000 kvadratmeter - et areal svarende til cirka 60 fodboldbaner.

Den samlede havneudvidelse står efter planen endeligt klar inden årets udgang.

Havneudvidelsen

  • Den første del af havneudvidelsen blev overdraget til Lindø port of Odense 5. december 2019. Færdigt og klar til brug er nu cirka 375 meter ud af godt 1000 meter nyt kajanlæg.
  • Kajen er belagt med asfalt og betonsten og har en bæreevne på 10 t/m2.
  • Den færdige del har også et nyt havnebassin med 11 meters vanddybde og indeholder et heavy load-område med en bæreevne på 35 t/m2.
  • 30 meter bred transportkorridor ind på området med en bæreevne på min. 15 t/m2 beregnet til meget store og tunge transporter.
  • Projektet udføres af et konsortium bestående af Jan de Nul, Luxembourg, og Züblin A/S fra Danmark.
  • Lindø port of Odense, som er en kommunal aktieselskabshavn ejet af Odense Kommune, investerer 400 millioner kroner i det nye område.

Lindø port of Odense A/S:

Lindø port of Odense A/S er Danmarks største havn målt på areal, og er placeret mellem Nordsøen og Østersøen.

Lindø port of Odense tilbyder logistikløsninger og nogle af verdens mest unikke faciliteter, der sikrer optimale rammer for produktion, lagring og udskibning af store komponenter indenfor både bæredygtig havvindmølleproduktion og offshore installationer, maritim værftsindustri samt tung produktion.

Lindø port of Odense A/S dækker i alt 6,8 mio. kvadratmeter industri- og havneområde fordelt mellem Terminal City i Odense samt Terminal Nord og Syd på Lindø.

Lindø port of Odense tilbyder en lang række kerneydelser, som strækker sig fra traditionel havneforretning til udlejning af bygninger og arealer, kraner og mandskab, lastning/losning af skibe samt løfte- og transportopgaver m.v.

Kilde: www.lpo.dk

Foto: Frederik Nordhagen
Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce