Fremtidens ældre vil forsikre sig til bad og omsorg: Forsikringsbranchen på vej med nye tilbud

Vi er vant til at forsikre vores bil og hus, og snart vil vi også forsikre os til den ældrevelfærd, der passer hver enkelt af os. Det forudser Kent Damsgaard, der er administrerende direktør i forsikrings- og pensionsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension.

- Lige nu vælter det frem med initiativer. Rigtig mange forsikrings- og pensionsselskaber arbejder på at skabe nogle tilbud, fordi deres kunder efterspørger det, siger han.

Som det første forsikringsselskab lancerede Tryg sidste år en omsorgsforsikring. Med den er den ældre blandt andet sikker på, at der er hjemmepleje og rengøringshjælp, når han/hun kommer hjem efter en indlæggelse på sygehus.

Kent Damsgaard understreger, at nye velfærdsforsikringer aldrig vil skulle erstatte den kernevelfærd, som kommunerne kan tilbyde.

- Vi skal have en stærk skattefinansieret ældrevelfærd, men der vil være behov for mere end det, det offentlige kan levere. Antallet af ældre vokser meget kraftigt, og mange ældre vil stille krav til kvaliteten, fleksibiliteten og imødekommelse af individuelle behov. Det er her, at forsikrings- og pensionsbranchen skal spille en større rolle, mener Kent Damsgaard.

Han peger på, at kommunerne allerede i dag har svært ved at imødekomme individuelle ønsker fra de ældre.

- Det kan være at følge den ældre til sociale aktiviteter, at give den rette træning og pleje og det antal bad, den enkelte ønsker. Måske man kunne lave et klippekort med mulighed for at tilkøbe ekstra hjælp.

Du nævner bad. Er det ikke at betragte som kernevelfærd, som det offentlige skal tage sig af?

- Jo, men vi skal have en debat om, hvilket niveau af kernevelfærd, det offentlige kan tilbyde, og hvad forsikringsselskaber og pensionskasser kan supplere med. I dag lover politikerne, at det offentlige kan levere det hele. Du kan få bad, når du har lyst. Du kan blive fulgt til genoptræning. Du bliver taget godt imod, når du kommer hjem fra sygehuset. Men sandheden er, at den enkelte sosu-medabejder må stå ude hos den ældre og sige, at det har jeg slet ikke tid til. Derfor kommer der en stigende efterspørgsel fra borgere, der ønsker at forsikre sig til mere hjælp.

Direktøren i Forsikring & Pension afviser, at omsorgsforsikringer vil skabe et A- og B-hold.

- Tværtimod. Vi har allerede et A-hold af rige borgere, der i forvejen køber sig til hjælp. Mit ønske er, at vi får flere med på A-holdet, som det er sket med vores pensioner. Vi har alle en grundpension fra det offentlige, og så sparer vi op via vores arbejdsmarkedspensioner, så flertallet har mulighed for en god pensionisttilværelse. Det er samme tankegang, jeg ønsker i forhold til ældrevelfærden. Og nye velfærdsforsikringer må ikke bruges som en spareøvelse, så det offentlige skærer i kernevelfærden.

Hvornår tror du, at vi alle har tegnet en velfærdsforsikring?

- Det er svært at svare på, om det bliver om ti eller femten år, og hvor omfattende forsikringen bliver, siger Kent Damsgaard.

Han afviser, at nye forsikringstilbud om ekstra ældreomsorg vil trække eftertragtede hænder væk fra den offentlige kernevelfærd og dermed svække rekrutteringsmulighederne der.

- Det er en meget defensiv måde at se det på. Jeg tror tværtimod, at flere udbydere af ældrevelfærd kan være med til at skabe innovation og øge lysten til at uddanne sig indenfor området.

Direktøren i Forsikring & Pension opfordrer regeringen til at invitere til partnerskaber om velfærd. Ganske som det er sket for at sikre et bedre klima.

- Vi står foran en kæmpe demografisk udfordring med langt flere ældre. Det er en brændende platform, så sæt politikere, fagbevægelse, Ældre Sagen, eksperter og forsikrings- og pensionsbranchen sammen med det mål at sikre en ældrevelfærd i verdensklasse.