Annonce
Sydfyn

Fremtiden på Langeland: Mange giver deres besyv med

Detailbutikker og supermarkeder skal forblive i Rudkøbings bymidte, hedder det i høringssvaret fra handelsstandsforeningen. Arkivfoto: John Fredy
Cirka 20 høringssvar til forslaget til planstrategi - kritik, ros og andre bemærkninger spænder vidt.

LANGELAND: Langeland Museum er ikke ene om at give sit besyv med til forslaget til planstrategi for Langeland Kommune. En snes høringssvar er der kommet, mens forslaget har været lagt offentligt frem til kritik, ros, forslag til forbedringer og andre bemærkninger.

Flere savner fokus på klima, natur, miljø og biologisk mangfoldighed. Forvaltningen i Langeland Kommune foreslår, at man indarbejder FN's overordnede definition af bæredygtighed i planstrategien. Denne lyder:

- Med bæredygtig udvikling menes en udvikling, som opfylder vores nuværende behov uden at bringe andres eller fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Medarbejderudvalget på Ørstedsskolen finder det vigtigt med økonomisk balance og politisk enighed om den kommunale service i det langelandske skolevæsen.

Langelands Stivenner vil have skrevet ind, at gode spor, stier og ruter til rekreative formål fremme turismen på mange planer. Man vil forlænge Øhavsstien ned til Langelands sydspids, give mulighed for at "gå i ring" på sidestier samt etablere særlige stier til mountainbikes, til ridende og til cykelturister.

Vejdirektoratet har ingen bemærkninger, da forslaget til planstrategi ikke næver noget om statsvejnettet. Men Vejdirektoratet vil gerne inddrages tidligt, når kommuneplanen til sin tid skal udarbejdes, hvis der er forhold omkring statens veje på Langeland.

Annonce

Handel og erhverv

Rudkøbing Handelsstandsforening vil gerne have bemærkninger om detailhandlen med. Det kan ske under et fokusområde, der vedrører turisme, og det skal nævnes, at detailhandlen både er attraktion og jobskabende, lyder det i deres høringssvar.

Handelsstandsforeningen vil fastholde den bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte, som bestemmer, at handelsgaderne med byens butikker ligger samlet.

Turist- og Erhvervsforeningen Langeland har en række forslag og øvrige bemærkninger. Blandt andet ønsker man, at rammerne for lystfiskeri ikke udsættes for pludselige ændringer, og at der skal ske en produktudvikling inden for denne form for turisme.

Man vil inddrage turisterne, så erhvervet lærer af gæsternes viden, ønsker og behov. Samt at forventninger og prisniveau passer til hinanden. Der skal ifølge turist- og erhvervsforeningen være fokus på efteruddannelse, da Langelands erhvervsliv og turisme har mange små virksomheder med ansatte, der har behov for løbende at tilegne sig ny viden.

Langeland skal have bedre infrastruktur. Det gælder både godt bredbånd og ordentlig mobildækning og til den kørende trafik en forbedret rute 9. Samtidig skal taksterne på Spodsbjerg-Tårs overfarten nedsættes i takt med lavere priser på Storebæltsforbindelsen.

Og Langeland skal igen være en ø, fyldt med færger. Turist- og Erhvervsforeningen glæder sig til Ærøexpressen mellem Rudkøbing og Marstal og vil også understøtte dem, der vil forsøge at genoplive Lohals-Korsør og Lohals-Lundeborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce