Annonce
Kerteminde

Fremtiden for Lundsgaard Gods er udlejning: Landbrug kan aldrig fylde de her rammer igen

- Det der i fremtiden skal betale for vedligeholdet af de mange bygninger på Lundsgaard Gods bliver ikke landbrug med udlejning, fortalte godsejer Rudolf Iuel, og til at hjælpe med det er blandt andre bed&breakfast-værtinde Pernille Sommer. Hun skal fremover fylde avlsgården med feriegæster. Foto: Peter Ammitzbøll
De 40 heldige, der fik billet til Cafe Stiften på Lundsgaard Gods, fik en spændende historie om udviklingen i landbruget gennem de sidste to-tre generationer og om, hvad godset skal leve af i fremtiden - landbrug bliver det ikke, fastslog godejer Rudolf Iuel.

Kerteminde: Godsejer Rudolf Iuels drøm om fremtiden er, at der kommer liv i alle bygningerne på Lundsgaard Gods igen, fortalte han onsdag eftermiddag, hvor 40 abonnenter på Fyens Stiftstidende var inviteret til Cafe Stiften på godsets avlsgård.

- Men det bliver aldrig fra landbruget. Lundsgaards fremtid er at være leverandør af rammer. Rammer om kulturbegivenheder, om virksomhedsarrangementer, om spise- og feriegæster. Ja I er i dag en del af det, for det skal være et samlingssted, hvor mennesker mødes. Det er det, vi skal tjene penge på til at vedligeholde bygningerne med, for landbruget kan ikke betale det, og staten vil ikke.

Rudolf Iuel fortalte kort om Lundsgaards historie, der kan skrives 1000 år tilbage i tiden - på samme sted og med samme navn, men med skiftende størrelse. I dag har Lundsgaard 360 hektar økologisk landbrug samt skov.

- Da Lundsgaard var størst omfattede det Revninge, Lille Viby, Drigstrup og Bregnør sogne samt det halve af Kølstrup, fortalte han.

Landbruget kunne stadig i Rudolf Iuels farfars tid fylde alle 5000 kvadratmeter bygninger plus de 25 tilhørende huse. I 1968 sluttede det med grise og køer på Lundsgaard, og så blev en stor del af avlsgården tom.

Annonce

- Da Lundsgaard var størst omfattede det Revninge, Lille Viby, Drigstrup og Bregnør sogne samt det halve af Kølstrup.

Rudolf Iuel, godsejer og kammerherre

En landbrugsfabrik

Samme avlsgård blev bygget i 1882-87 nærmest i direkte forlængelse af, at Esbjerg Havn blev anlagt og eksporten af smør og bacon til England kunne begynde.

Der blev bygget en stalde til køer og grise, og høstgildesalen, som dannede ramme om Cafe Stiften var fra starten gårdens mejeri.

- Fra mejeriet var der en valle-rende ned til venstre til grisene, fortalte Rudolf Iuel, der også kaldte avlsgården en landbrugsfabrik.

- Det var motoren på godset, og det er den funktion, vi forsøger at genskabe.

Han og hustruen Vini boede i 20 år på avlsgården, og han fortalte om, hvor trist de synes det var at kigge ud på en øde gårdsplads og nogle tomme produktionsbygninger.

- Vi blev enige om at prøve at genskabe liv og lys på gården, og vi er efterhånden nået temmelig langt. Der har været tusindevis af mennesker igennem Anexet, Cafe Agnes er fyldt hver fredag aften og nu har Pernille Sommer åbnet åbnet butik og bed& breakfast.

Morgenmaden kan blandt andet indtages under den store lyserøde lysekrone, der i hverdagen omtales som det venetianske havuhyre. Foto: Helle Nordström

Otte værelser og to lejligheder, så er det nok

Pernille Sommer tog over og fortalte om, hvordan hun foreløbig har fået skabt otte værelser til udlejning i avlsgården.

- Jeg åbnede den 12. oktober, og jeg har allerede haft 50 udlejninger, og der næste sommer er allerede næsten helt booket, fortalte hun.

- Men det passer mig meget godt, at der ikke er så travlt lige nu, for jeg har fortsat travlt med at male. Jeg har malet og malet de sidste tre måneder, og i januar-februar skal jeg i gang med at male døre og vinduer.

Ud over de otte værelser regner hun med senere at udvide med to ferielejligheder. - Men så skal der heller ikke være mere, for så bliver det for stort, fastslog hun.

Pernille Sommer gav 40 gæster, der var plads til i denne Cafe Stiften, rundvisning i to hold. De fik lov til både at kigge ind i værelserne i de stuer, gæsterne kan benytte og i det store køkken, hvor hun tilbereder morgenmaden til gæsterne. Spørgelysten var stor på rundvisningerne - både til indretningen af værelserne, der er meget personlige og vidt forskellige - og til gårdens historie.

Hun rundede det hele af med at åbne for sin butik Sommers Køkkenunivers, og så fik deltagerne af Cafe Stiften som en lille ekstragevinst lov til at købe ind med 10% rabat.

Da Cafe Sriften i Lundsgaard Gods´ forpagterbolig omfattede en rundvisning, var der kun plads til 40 deltagere, der kunne glæde sig over at få en god times spændende fortællinger. Foto: Peter Ammitzbøll
Bed&breakfast-værtinde Pernille Sommer (til højre) viste rundt i forpagterboligen, hvor hun foreløbig har indrettet otte værelser. Foto: Helle Nordström
Undervejs i rundvisningen fortalte Pernille Sommer (til højre) blandt andet om de forskelllige gamle ting, hun har fundet på godsets pulterkamre og benyttet i indretningen. Foto: Helle Nordström
I avlsgårdens gamle køkken står et enormt, gammeldags komfur. Det er i virkeligheden ikke så gammelt fortalte Pernille Sommer, for det nåede kun at blive brugt i 10 år. De ivrige tilhørere ved siden af Pernille Sommer er Birthe og Kjeld Johansson, der havde var kommet fra Assens. De nød i særdeleshed at værelserne var fyldt op med gamle ting, der passer ti bygningens ånd og sjæl, og de fortrød ikke et øjeblik, at de havde taget den lange tur tværs over Fyn. Foto: Helle Nordström
Pernille Sommer åbnede som en lille ekstragevinst for Cafe Stiften-gæsterne sin butik - Sommers Køkkenunivers - ved siden af bed&breakfast, og så var der mulighed for at købe ind med 10% rabat. Foto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce