Annonce
112

Fremtiden for Kerteminde Rådhus afgøres inden sommerferien

Da Kasper Olesen storsmilende overtog borgmesterposten, overtog han også et hængeparti, der hed nedslidt rådhus i Kerteminde. To af hans forgængere, der hænger på væggen ved siden af ham, besluttede at bygget nyt rådhus, men endnu står det gamle. Arkivfoto: Michael Bager
Efter at have kørt på højtryk i årevis forstummede debatten om fremtiden for Kerteminde Rådhus brat i 2017. Nu indgår rådhuset i en større kabale om kommunale ejendomme, og borgmesteren forventer, at det hele er på plads inden sommerferien.

Kerteminde: Kan du huske, da alle for et par år siden snakkede om nyt rådhus i Kerteminde? To gange blev det besluttet at bygge nyt, og alligevel står det gamle endnu. Man skulle tro, at politikerne pludselig har glemt det - men det har de nu ikke:

Der er nyheder på vej.

Allerede i budgettet for 2013 blev det besluttet, at Kerteminde Rådhus skulle rives ned og erstattes af et nyt. Den plan faldt, men i budgettet for 2015 blev det endnu engang besluttet at bygge et nyt rådhus. Det var dengang det hed "Gamle mursten for nye", og der blev solgt kommunale ejendomme for 30 millioner kroner for at finansiere det nye rådhus. Men endnu engang faldt planen, og de 30 millioner er for længst brugt til andre formål.

Tilbage står stadig et Rådhus, der er så nedslidt, at et af argumenterne for et nyt rådhus var, at arbejdsforholdene for de ansatte var så usle, at man risikerede at få arbejdstilsynet på nakken. Og at driften af det nedslidte rådhus var så dyr, at man kunne spare tre millioner kroner om året på at bygge et nyt: Vi har slet ikke råd til at lade være, lød det fra nogle.

Annonce
- Kerteminde Rådhus er med i den kabale, og jeg har svært ved at se, at vi ikke får brug for det også i fremtiden, så selvfølgelig skal der bruges penge på at renovere det.

Kasper Olesen (Soc.), Borgmester

Beslutning i løbet af et par måneder

Efter at den sidste rådhus-plan faldt i 2016, har man ikke hørt et ord om rådhuset, der fortsat står med utætte vinduer og dyr varmeregning. Nu handler det i stedet om havneplan og marinaplan.

Men rådhuset er ikke glemt, forsikrer borgmester Kasper Olesen (Soc.). Og i løbet af et par måneder kan vi alle sammen få at vide, hvad der skal ske med det nedslidte rådhus.

- Vi er ikke helt holdt op med at snakke om Kerteminde Rådhus, men nu snakker vi ikke om det som et enkeltprojekt. Kerteminde Rådhus indgår i det store projekt, vi kalder Strategisk Arealanvendelse, fortæller Kasper Olesen.

- Det vil sige at finde frem til den bedste måde at udnytte vore kommunale kvadratmeter på, og at få skilt os af med nogle af dem, for vi har alt for mange.

I budgetforliget er der afsat fire millioner kroner årligt til at flytte funktioner. Nogle af de penge skal blandt andet bruges til at flytte Langeskov Bibliotek til Langeskov Park.

I budgetforliget er det desuden besluttet, at både Langeskov Bibliotek, Langeskov Rådhus og Rema-bygningen skal sælges, og de penge, der dels kommer ind ved salg, dels spares i drifstudgifter, skal også puttes i puljen til Strategisk Arealanvendelse - oven i de fire millioner årligt.

Der skal sælges flere bygninger

- Kerteminde Rådhus er med i den kabale, og jeg har svært ved at se, at vi ikke får brug for det også i fremtiden, så selvfølgelig skal der bruges penge på at renovere det. Men spørgsmålet er jo, hvordan det skal anvendes i fremtiden - skal det være dem samme størrelse - større eller mindre. Derfor vil vi ikke putte penge i det, før vi har et overblik over hele kabalen, siger Kasper Olesen.

Forvaltningen har allerede i nogen tid arbejdet på at lægge kvadratmeter-kabalen, og de er lige ved at være i mål.

- Vores ambition er, at vi har hele kabalen på plads, inden vi går på sommerferie.

Kabalen vil også afsløre, hvad det er for nogle bygninger, kommunen skal skille sig af med. Og noget vil der ryge, for ifølge budgetforliget for i år, så har Kerteminde Kommune cirka dobbelt så mange kvadratmeter som "sammenlignelige kommuner".

- Hvilke bygninger, der skal sælges, ud over dem i Langeskov, der allerede er sat navn på, vil jo blandt andet afhænge af, hvilken stand de forskellige bygninger er i, hvor dyre de er i drift, og hvordan vi som kommune kan varetage opgaverne bedst. Det vil uden tvivl føre til en debat med mange følelser i, både for politikere og borgere - det har vi set med både Kerteminde og Langeskov Biblioteker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

- Vi ved godt, det er ulovligt: Derfor parkerer varebilerne midt på fortovet

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce