Annonce
112

Fremtiden for Kerteminde Rådhus afgøres inden sommerferien

Da Kasper Olesen storsmilende overtog borgmesterposten, overtog han også et hængeparti, der hed nedslidt rådhus i Kerteminde. To af hans forgængere, der hænger på væggen ved siden af ham, besluttede at bygget nyt rådhus, men endnu står det gamle. Arkivfoto: Michael Bager
Efter at have kørt på højtryk i årevis forstummede debatten om fremtiden for Kerteminde Rådhus brat i 2017. Nu indgår rådhuset i en større kabale om kommunale ejendomme, og borgmesteren forventer, at det hele er på plads inden sommerferien.

Kerteminde: Kan du huske, da alle for et par år siden snakkede om nyt rådhus i Kerteminde? To gange blev det besluttet at bygge nyt, og alligevel står det gamle endnu. Man skulle tro, at politikerne pludselig har glemt det - men det har de nu ikke:

Der er nyheder på vej.

Allerede i budgettet for 2013 blev det besluttet, at Kerteminde Rådhus skulle rives ned og erstattes af et nyt. Den plan faldt, men i budgettet for 2015 blev det endnu engang besluttet at bygge et nyt rådhus. Det var dengang det hed "Gamle mursten for nye", og der blev solgt kommunale ejendomme for 30 millioner kroner for at finansiere det nye rådhus. Men endnu engang faldt planen, og de 30 millioner er for længst brugt til andre formål.

Tilbage står stadig et Rådhus, der er så nedslidt, at et af argumenterne for et nyt rådhus var, at arbejdsforholdene for de ansatte var så usle, at man risikerede at få arbejdstilsynet på nakken. Og at driften af det nedslidte rådhus var så dyr, at man kunne spare tre millioner kroner om året på at bygge et nyt: Vi har slet ikke råd til at lade være, lød det fra nogle.

Annonce
- Kerteminde Rådhus er med i den kabale, og jeg har svært ved at se, at vi ikke får brug for det også i fremtiden, så selvfølgelig skal der bruges penge på at renovere det.

Kasper Olesen (Soc.), Borgmester

Beslutning i løbet af et par måneder

Efter at den sidste rådhus-plan faldt i 2016, har man ikke hørt et ord om rådhuset, der fortsat står med utætte vinduer og dyr varmeregning. Nu handler det i stedet om havneplan og marinaplan.

Men rådhuset er ikke glemt, forsikrer borgmester Kasper Olesen (Soc.). Og i løbet af et par måneder kan vi alle sammen få at vide, hvad der skal ske med det nedslidte rådhus.

- Vi er ikke helt holdt op med at snakke om Kerteminde Rådhus, men nu snakker vi ikke om det som et enkeltprojekt. Kerteminde Rådhus indgår i det store projekt, vi kalder Strategisk Arealanvendelse, fortæller Kasper Olesen.

- Det vil sige at finde frem til den bedste måde at udnytte vore kommunale kvadratmeter på, og at få skilt os af med nogle af dem, for vi har alt for mange.

I budgetforliget er der afsat fire millioner kroner årligt til at flytte funktioner. Nogle af de penge skal blandt andet bruges til at flytte Langeskov Bibliotek til Langeskov Park.

I budgetforliget er det desuden besluttet, at både Langeskov Bibliotek, Langeskov Rådhus og Rema-bygningen skal sælges, og de penge, der dels kommer ind ved salg, dels spares i drifstudgifter, skal også puttes i puljen til Strategisk Arealanvendelse - oven i de fire millioner årligt.

Der skal sælges flere bygninger

- Kerteminde Rådhus er med i den kabale, og jeg har svært ved at se, at vi ikke får brug for det også i fremtiden, så selvfølgelig skal der bruges penge på at renovere det. Men spørgsmålet er jo, hvordan det skal anvendes i fremtiden - skal det være dem samme størrelse - større eller mindre. Derfor vil vi ikke putte penge i det, før vi har et overblik over hele kabalen, siger Kasper Olesen.

Forvaltningen har allerede i nogen tid arbejdet på at lægge kvadratmeter-kabalen, og de er lige ved at være i mål.

- Vores ambition er, at vi har hele kabalen på plads, inden vi går på sommerferie.

Kabalen vil også afsløre, hvad det er for nogle bygninger, kommunen skal skille sig af med. Og noget vil der ryge, for ifølge budgetforliget for i år, så har Kerteminde Kommune cirka dobbelt så mange kvadratmeter som "sammenlignelige kommuner".

- Hvilke bygninger, der skal sælges, ud over dem i Langeskov, der allerede er sat navn på, vil jo blandt andet afhænge af, hvilken stand de forskellige bygninger er i, hvor dyre de er i drift, og hvordan vi som kommune kan varetage opgaverne bedst. Det vil uden tvivl føre til en debat med mange følelser i, både for politikere og borgere - det har vi set med både Kerteminde og Langeskov Biblioteker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce