Annonce
112

Fremtiden for Kerteminde Rådhus afgøres inden sommerferien

Da Kasper Olesen storsmilende overtog borgmesterposten, overtog han også et hængeparti, der hed nedslidt rådhus i Kerteminde. To af hans forgængere, der hænger på væggen ved siden af ham, besluttede at bygget nyt rådhus, men endnu står det gamle. Arkivfoto: Michael Bager
Efter at have kørt på højtryk i årevis forstummede debatten om fremtiden for Kerteminde Rådhus brat i 2017. Nu indgår rådhuset i en større kabale om kommunale ejendomme, og borgmesteren forventer, at det hele er på plads inden sommerferien.

Kerteminde: Kan du huske, da alle for et par år siden snakkede om nyt rådhus i Kerteminde? To gange blev det besluttet at bygge nyt, og alligevel står det gamle endnu. Man skulle tro, at politikerne pludselig har glemt det - men det har de nu ikke:

Der er nyheder på vej.

Allerede i budgettet for 2013 blev det besluttet, at Kerteminde Rådhus skulle rives ned og erstattes af et nyt. Den plan faldt, men i budgettet for 2015 blev det endnu engang besluttet at bygge et nyt rådhus. Det var dengang det hed "Gamle mursten for nye", og der blev solgt kommunale ejendomme for 30 millioner kroner for at finansiere det nye rådhus. Men endnu engang faldt planen, og de 30 millioner er for længst brugt til andre formål.

Tilbage står stadig et Rådhus, der er så nedslidt, at et af argumenterne for et nyt rådhus var, at arbejdsforholdene for de ansatte var så usle, at man risikerede at få arbejdstilsynet på nakken. Og at driften af det nedslidte rådhus var så dyr, at man kunne spare tre millioner kroner om året på at bygge et nyt: Vi har slet ikke råd til at lade være, lød det fra nogle.

Annonce
- Kerteminde Rådhus er med i den kabale, og jeg har svært ved at se, at vi ikke får brug for det også i fremtiden, så selvfølgelig skal der bruges penge på at renovere det.

Kasper Olesen (Soc.), Borgmester

Beslutning i løbet af et par måneder

Efter at den sidste rådhus-plan faldt i 2016, har man ikke hørt et ord om rådhuset, der fortsat står med utætte vinduer og dyr varmeregning. Nu handler det i stedet om havneplan og marinaplan.

Men rådhuset er ikke glemt, forsikrer borgmester Kasper Olesen (Soc.). Og i løbet af et par måneder kan vi alle sammen få at vide, hvad der skal ske med det nedslidte rådhus.

- Vi er ikke helt holdt op med at snakke om Kerteminde Rådhus, men nu snakker vi ikke om det som et enkeltprojekt. Kerteminde Rådhus indgår i det store projekt, vi kalder Strategisk Arealanvendelse, fortæller Kasper Olesen.

- Det vil sige at finde frem til den bedste måde at udnytte vore kommunale kvadratmeter på, og at få skilt os af med nogle af dem, for vi har alt for mange.

I budgetforliget er der afsat fire millioner kroner årligt til at flytte funktioner. Nogle af de penge skal blandt andet bruges til at flytte Langeskov Bibliotek til Langeskov Park.

I budgetforliget er det desuden besluttet, at både Langeskov Bibliotek, Langeskov Rådhus og Rema-bygningen skal sælges, og de penge, der dels kommer ind ved salg, dels spares i drifstudgifter, skal også puttes i puljen til Strategisk Arealanvendelse - oven i de fire millioner årligt.

Der skal sælges flere bygninger

- Kerteminde Rådhus er med i den kabale, og jeg har svært ved at se, at vi ikke får brug for det også i fremtiden, så selvfølgelig skal der bruges penge på at renovere det. Men spørgsmålet er jo, hvordan det skal anvendes i fremtiden - skal det være dem samme størrelse - større eller mindre. Derfor vil vi ikke putte penge i det, før vi har et overblik over hele kabalen, siger Kasper Olesen.

Forvaltningen har allerede i nogen tid arbejdet på at lægge kvadratmeter-kabalen, og de er lige ved at være i mål.

- Vores ambition er, at vi har hele kabalen på plads, inden vi går på sommerferie.

Kabalen vil også afsløre, hvad det er for nogle bygninger, kommunen skal skille sig af med. Og noget vil der ryge, for ifølge budgetforliget for i år, så har Kerteminde Kommune cirka dobbelt så mange kvadratmeter som "sammenlignelige kommuner".

- Hvilke bygninger, der skal sælges, ud over dem i Langeskov, der allerede er sat navn på, vil jo blandt andet afhænge af, hvilken stand de forskellige bygninger er i, hvor dyre de er i drift, og hvordan vi som kommune kan varetage opgaverne bedst. Det vil uden tvivl føre til en debat med mange følelser i, både for politikere og borgere - det har vi set med både Kerteminde og Langeskov Biblioteker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce