Annonce
forside

Fremtiden er lavet af klodser: Robotter på skoleskemaet

Frederik Wulle Hansen (til venstre) og hans robotmakker Mads Bay Røhling er sikre på, der har ramt rigtigt ved at vælge larvefødder til deres robot. Foto: Peter Becher Damkjær

Robotterne kommer! Og torsdag indtog de Marstal Skoles kantine, hvor 32 elever byggede og programmerede fremtiden i Lego.

Marstal: Der er noget vej fra det mentale billede, man kan have af robotter med metallisk stemme og stive, rykvise bevægelser, til hvordan det ser ud, når de mekaniske vidundere rent faktisk træder ud af fantasien og ind i virkeligheden.

Der er i hvert fald ikke meget metal-mod-metal-larm her i Marstal Skoles kantine torsdag eftermiddag, hvor elever fra skolens innovation- og iværksætterhold, sammen med elever fra IT & Matematik og et lille fysikhold er i gang med at bygge deres egne robotter ... af Lego.

Ved et bord langs vinduet sidder Frederik Wulle Hansen og Mads Bay Røhling og prøver at få samlet så stabil en robot som mulig.

- Nej, prøv lige at flytte den her hen og så sæt den fast, siger Frederik, mens han prøver at få sin makker til at stabilisere larvefødderne, som de har besluttet sig for, deres robot skal køre rundt på.

- Vi prøver at gøre den så stabil som mulig. Der er andre, der går efter nogle høje hjul, men vi holder den nede med de her larvefødder, så den ikke vælter så nemt, fortæller Mads, mens han sætter hjulet fast på "hjernen" i hele projektet; den lille "Lego Mindstorm"-computer, der er central for hele den lille robot, de to er ved at bygge

De to har før leget med Lego, men det næste trin, de skal igennem for at få deres kreation til at gøre, som de vil, er stadig ubetrådt jord for dem begge.

- Nej, programmeringen har ingen af os prøvet endnu, lyder det med en meget lille smule nervøsitet i stemmen fra Frederik.

Annonce
Asmus Thomas (til højre) og Birk Solberg kæmper for at rette programmeringen af deres robot til. Foto: Peter Becher Damkjær

SUCCES!

Lidt længere nede ad bordet er Birk Solberg og Asmus Thomas allerede i gang med at fylde "Lego Mindstorm"-hjernen med instrukser.

- Vi ændrer lige den der til 50, så tror jeg, vi kan få den til at køre ligeud, siger Asmus og peger på computerskærmen, hvor en enkelt talværdi i programmeringen åbenbart er blevet høj til, at deres robot vil makke ret.

- Sæt den lige igen, Birk ... så ..., siger Asmus med forventning i stemmen og trykker retur-knappen på computeren i bund.

Den lille robot triller to meter frem. Stopper. drejer 180 grader og fortsætter tilbage mod udgangspunktet ...

- Og skulle den gerne stoppe liiiiige ... DER, siger Asmus netop som den lille rullende robot stopper sin fremdrift præcis, hvor de to ville have den til. SUCCES!

Frem og tilbage er lige langt, hvis man altså bare kan få robotten til at foretage den simple rejse. Asmus Thomas (siddende) og Birk Solberg kæmper en sidste kamp for at få deres robot til at lystre. Foto: Peter Becher Damkjær

Ikke tid nok

Det er Thomas Madsen fra THX i Svendborg, der holder styr på robotteriet denne eftermiddag i kælderen på Marstal Skole.

- Der er så meget i det at arbejde med robotter på den her måde. Der er det designmæssige, det tekniske og så det at programmere, men det lægger mindst lige så vigtigt også op til, at man kan snakke om det etiske aspekt ved robotterne, som der kommer flere og flere af i vores samfund, fortæller Thomas Madsen.

- Det er en meget visuel måde at arbejde med både matematik og fysik på, og så kan man mærke, det er noget, der fanger med det samme. Vi har ikke en eneste gang skulle have fat i nogen for at sige "Kom nu i gang", siger Thomas Madsen med et smil, mens hans pointe bliver understeget af Jonathan Stevenson, der utålmodigt står og venter på at stille et par spørgsmål om programmeringen.

- Det eneste problem er, at vi ikke har tid nok. Næste gang må vi bruge en hel dag, siger Thomas Madsen.

Lego Technic er lige niveauet over det almindelige Lego, men det er også finmekanik, vi her taler om, når man skal bygge en robot. Foto: Peter Becher Damkjær
Man skal vælge klodserne med omhu, og Frederik og Mads er ikke helt sikre på , hvad der er brug for for at få deres robot så stabil som muligt. Foto: Peter Becher Damkjær
Jakob Møller prøver at blive klar til programmeringsprocessen, mens hans makker Rasmus Møller er sendt efter mere kage. Foto: Peter Becher Damkjær
Programmeringen nærmer sig, og Mads og Frederik har allieret sig med Birk, der for en halv time siden fik sin egen og Asmus' robot til at tage en tur tværs over gulvet og retur igen. Foto: Peter Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce