Annonce
Læserbrev

Fremtid. Også almene seniorbofællesskaber

Synspunkt: Der er fuld gang i opførelsen af nye, spændende seniorbofællesskaber landet over, og heldigvis – det er næppe gået nogens næse forbi - at interessen for denne boform er enorm. Op mod 80.000 danske seniorer overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, viser tal fra Realdania. Så der er rigtig god grund til at fremme udbuddet af seniorbofællesskaber i et samfund, hvor ensomhed er et stigende problem, og hvor antallet af 60+-årige vurderes til at stige med op til 30 procent frem mod år 2025.

Senest i disse spalter har Regitze Tilma og Karin Riishede, byrådsmedlemmer for Venstre, efterlyst flere seniorbofællesskaber i Middelfart Kommune. De ser mulige partnerskaber for kommunen med private investorer og pensionsselskaber, men ønsker man oprigtigt fra politisk side et bredt udbud af betalelige seniorboliger, så er de almene boligorganisationer også en vigtig samarbejdspartner.

Boligforeningen Lillebælt har allerede veldrevne seniorbofællesskaber i Gelsted og i Ejby og er pt. i dialog om flere samarbejder. Vi har mange årtiers erfaring med at bygge og udleje bo- og boligfællesskaber for både unge, familier og ældre. Så i denne tid, hvor efterspørgslen er så høj efter seniorbofællesskaber, er det oplagt også at bruge vores erfaring og ekspertise inden for området.

I mere end 70 år har vi nemlig i den almene boligsektor arbejdet for fællesskabsfremmende, gode boliger, der er til at betale for alle. Netop den brede beboersammensætning med plads til alle er en almen kerneværdi, som også bør gælde for fremtidens seniorboformer og fællesskaber. Alternativt vil mange af seniorbofællesskaberne være forbeholdt de aktive og allermest ressourcestærke seniorer, hvilket aldrig kan være i hverken kommunens eller samfundets interesse.

For at fremme udbuddet af seniorbofællesskaber, der kan appellere til en så bred gruppe af seniorer som muligt, kører vi i Boligkontoret Danmark for tiden et udviklingsprojekt i samarbejde med Almennet og en række almene boligselskaber landet over. Her undersøger vi, hvordan nye koncepter for proceshåndtering, udlejning og beboerrekruttering kan gøre seniorbofællesskaberne nemmere at gå til. Både for dem, der bygger dem, men så sandelig også for dem, der skal bo i dem.

Med ca. 80.000 interesserede seniorer og blot omkring 7000 ledige seniorbofællesskabsboliger pt. kan vi ikke udelukkende bygge os fra efterspørgslen. Det står klart for enhver. Heldigvis er der i dag et stort potentiale i den eksisterende almene boligmasse, som endnu ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det er oplagt at begynde at arbejde med at bygge nyt i fællesarealerne og øge tilgængeligheden endnu mere i boligerne for at tilgodese seniorernes ønsker om en mindre og nemmere bolig med tætte naboskaber. Her har vi allerede rammerne for stærke, inkluderende beboerfællesskaber, men det kræver politisk vilje til at samarbejde.

FAB's seniorbofællesskab Glasværket er et af Fyns ældste. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce