x
Annonce
Indland

Fremrykkede byggeprojekter kræver penge i kommunekassen

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Borgmesteren i Lolland Kommune mener, at det fjernede anlægsloft er godt. Han har bare ingen glæde af det.

En aftale torsdag mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner betyder, at anlægsloftet for 2020 er blevet ophævet.

Kommunerne kan dermed bygge og renovere på livet løs.

Aftalen har til formål at sætte gang i økonomien og sikre arbejdspladser under coronakrisen.

Det kræver dog, at der er råd til det i kommunerne.

I Lolland Kommune er borgmester Holger Schou Rasmussen (S) positivt stemt overfor aftalen, som han mener kan sætte gang i hjulene på landsplan. Det er bare ikke en aftale, hans kommune har glæde af.

Lolland Kommune har aldrig været i fare for at ramme anlægsloftet, da kommunen simpelthen ikke har penge til anlægsinvesteringer.

- Vi kan egentlig ikke bruge det til noget, eller det kunne vi, hvis vi havde penge til det. Vi har ikke nogen likviditet, siger Holger Schou Rasmussen.

- Vi har masser af projekter, vi gerne vil rykke frem. Vi har bare ingen penge til det, siger han.

Han påpeger, at det mest er de større kommuner, der får glæde af det her.

Og det kan borgmesteren muligvis havde en pointe i.

Københavns Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at de er klar til at sætte gang i byggeprojekter for op til 350 millioner kroner.

Mange af opgaverne vil kunne sættes i gang umiddelbart, mens de fleste vil kunne gennemføres i 2020, fremgår det af meddelelsen.

I Norddjurs kommune, som er en af de mindre kommuner, mener borgmester Jan Petersen (S), at de kan få glæde af det skrottede anlægsloft.

- Vi har muligheder for at fremrykke noget af det vi havde planlagt i 2021, og det kan være med til at holde hånden under vores håndværkere især i den her vanskelige tid, siger Jan Petersen (S).

Regeringen lagde også i sin aftale op til, at der kunne lånes til de anlægsinvesteringer, der ikke var råd til.

Her er borgmesteren mere tilbageholdende, da der fremadrettet vil være flere udgifter til dagpengemodtagere som følge af coronakrisen.

Et lån er slet ikke på tale hos Lolland Kommune, da kommunen har høj gæld i forvejen, påpeger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce