Annonce
Indland

Fremmede stater prøver at hacke den danske sundhedssektor

Danmark indtager en 34.-plads på globalt plan i forhold til cybersikkerhed og evnen til at passe på samfundet og dets befolkning.

Ifølge en ekspert gør det seneste forsvarsforlig ikke nok for at dæmme op for truslen mod hackerangreb.

På slagmarken er lægefolk med et rødt kryds beskyttet mod fjendens kugler af Genèvekonventionen, men det er bestemt ikke tilfældet på den digitale slagmark.

Sundhedssektorer verden over bliver regelmæssigt ramt af cyberangreb, og ifølge en rapport Center for Cybersikkerhed (CFCS) er Danmark ingen undtagelse.

Truslen kommer blandt andet fra fremmede stater, og ifølge Carsten Schürmann, der er lektor i it-sikkerhed og hacking ved IT-Universitetet, har stater flere interesser i at hacke en sundhedssektor.

- Stater kan have en interesse i at få patientoplysninger, som kan bruges til at få mere viden om danskerne.

- Derudover kan stater få et indblik i, hvordan det danske sundhedssystem fungerer, så man kan styrke sit eget, siger han.

Af rapporten fremgår også, at følsomme oplysninger kan give en fremmed stat muligheden for at afpresse vigtige personer i det danske samfund.

Alvorlige angreb er tidligere sket i udlandet. Det skete blandt andet i maj sidste år, hvor det britiske sundhedsvæsen blev lammet af et omfattende hackerangreb.

Danmark er et af de fremmeste lande i forhold til digitalisering, men når det handler om sikkerheden, ser det anderledes ud.

I en FN-rapport ligger Danmark i den tunge ende i Europa og indtager en 34.-plads på globalt plan i forhold til cybersikkerhed og evnen til at passe på samfundet.

Det har ikke været muligt at få konkrete tal på, hvor mange angreb sundhedssektoren bliver udsat for, men ifølge en beretning fra CFCS har danske myndigheder været udsat for flere angreb.

I 2017 undersøgte CFCS 1168 it-sikkerhedshændelser mod myndigheder og virksomheder.

Størstedelen af dem var falske alarmer, men 19 var alvorlige angreb.

Implementeringen af den meget omtalte sundhedsplatform kan dog være med til, at flere hackere retter blikket mod Danmark.

- Der er kommet mange flere oplysninger ind i systemet, hvilket gør det mere attraktivt at hacke, fordi de tænker: "Hvis vi kan hacke os ind, har vi det hele", siger Carsten Schürmann.

I et forsøg på at dæmme op for den stigende cybertrussel vedtog Regeringen, DF, S og R i januar at afsætte 1,5 milliarder kroner til en dansk cyberstrategi i forbindelse med det nye forsvarsforlig.

Trods milliardindsprøjtningen er John Foley ikke imponeret.

Han er stifter af den uafhængige rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed Copits og har tidligere arbejdet hos CFCS.

- Den nationale strategi for cybersikkerhed er en papirtiger, der forsøger at give indtryk af, at FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) og Center for Cybersikkerhed har styr på og tager sig af samfundets og borgernes sikkerhed i cyberspace.

- Det er desværre langt fra tilfældet, idet strategien alene forsøger at beskytte og sikre de statslige institutioner.

- De tilkendegiver, at man for det meste kun skal rådgive og vejlede om angreb, der kan true statens sikkerhed. I samme åndedrag pålægger de alle andre at gøre noget effektivt uden selv at påtage sig samfundsopgaven eller ansvaret.

De 1,5 milliarder kroner tilføjes over de næste seks år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce