Annonce
Indland

Fremmede stater prøver at hacke den danske sundhedssektor

Danmark indtager en 34.-plads på globalt plan i forhold til cybersikkerhed og evnen til at passe på samfundet og dets befolkning.

Ifølge en ekspert gør det seneste forsvarsforlig ikke nok for at dæmme op for truslen mod hackerangreb.

På slagmarken er lægefolk med et rødt kryds beskyttet mod fjendens kugler af Genèvekonventionen, men det er bestemt ikke tilfældet på den digitale slagmark.

Sundhedssektorer verden over bliver regelmæssigt ramt af cyberangreb, og ifølge en rapport Center for Cybersikkerhed (CFCS) er Danmark ingen undtagelse.

Truslen kommer blandt andet fra fremmede stater, og ifølge Carsten Schürmann, der er lektor i it-sikkerhed og hacking ved IT-Universitetet, har stater flere interesser i at hacke en sundhedssektor.

- Stater kan have en interesse i at få patientoplysninger, som kan bruges til at få mere viden om danskerne.

- Derudover kan stater få et indblik i, hvordan det danske sundhedssystem fungerer, så man kan styrke sit eget, siger han.

Af rapporten fremgår også, at følsomme oplysninger kan give en fremmed stat muligheden for at afpresse vigtige personer i det danske samfund.

Alvorlige angreb er tidligere sket i udlandet. Det skete blandt andet i maj sidste år, hvor det britiske sundhedsvæsen blev lammet af et omfattende hackerangreb.

Danmark er et af de fremmeste lande i forhold til digitalisering, men når det handler om sikkerheden, ser det anderledes ud.

I en FN-rapport ligger Danmark i den tunge ende i Europa og indtager en 34.-plads på globalt plan i forhold til cybersikkerhed og evnen til at passe på samfundet.

Det har ikke været muligt at få konkrete tal på, hvor mange angreb sundhedssektoren bliver udsat for, men ifølge en beretning fra CFCS har danske myndigheder været udsat for flere angreb.

I 2017 undersøgte CFCS 1168 it-sikkerhedshændelser mod myndigheder og virksomheder.

Størstedelen af dem var falske alarmer, men 19 var alvorlige angreb.

Implementeringen af den meget omtalte sundhedsplatform kan dog være med til, at flere hackere retter blikket mod Danmark.

- Der er kommet mange flere oplysninger ind i systemet, hvilket gør det mere attraktivt at hacke, fordi de tænker: "Hvis vi kan hacke os ind, har vi det hele", siger Carsten Schürmann.

I et forsøg på at dæmme op for den stigende cybertrussel vedtog Regeringen, DF, S og R i januar at afsætte 1,5 milliarder kroner til en dansk cyberstrategi i forbindelse med det nye forsvarsforlig.

Trods milliardindsprøjtningen er John Foley ikke imponeret.

Han er stifter af den uafhængige rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed Copits og har tidligere arbejdet hos CFCS.

- Den nationale strategi for cybersikkerhed er en papirtiger, der forsøger at give indtryk af, at FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) og Center for Cybersikkerhed har styr på og tager sig af samfundets og borgernes sikkerhed i cyberspace.

- Det er desværre langt fra tilfældet, idet strategien alene forsøger at beskytte og sikre de statslige institutioner.

- De tilkendegiver, at man for det meste kun skal rådgive og vejlede om angreb, der kan true statens sikkerhed. I samme åndedrag pålægger de alle andre at gøre noget effektivt uden selv at påtage sig samfundsopgaven eller ansvaret.

De 1,5 milliarder kroner tilføjes over de næste seks år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Annonce