Annonce
Udland

Fremadstormende Warren blev angrebet fra alle sider i debat

Shannon Stapleton/Reuters
Senator Elizabeth Warren måtte forsvare en lang række politiske forslag under demokratisk valgdebat.

Det var alle mod senator Elizabeth Warren, da Demokraterne natten til onsdag dansk tid afholdt endnu en valgdebat.

Den 70-årige senator fra delstaten Massachusetts, der i flere vægtede gennemsnit af meningsmålingerne er i front i kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2020, måtte parere angreb fra stort set alle sider på scenen.

Debatten blev afholdt i byen Westerville i delstaten Ohio og blev livetransmitteret på tv-kanalen CNN.

På alt lige fra sundhedspolitik og skattepolitik til retsvæsenet blev den venstreorienterede politikers reformforslag kritiseret som værende "urealistiske" og "umulige at gennemføre".

Det var blandt andet Pete Buttigieg, der er borgmester i South Bend i delstaten Indiana, der førte an.

Han anklagede Warren for sin plan om et skandinavisk-inspireret sundhedssystem, der "vil føre til skattestigninger for middelklassen".

Warren skød dog hurtigt tilbage.

- Min plan vil samlet set sænke udgifterne for hårdtarbejdende amerikanere. Vi kan ikke længere opretholde et system, hvor forsikringsselskabernes grådighed tvinger folk ud i økonomisk fallit, sagde hun.

Senator Amy Klobuchar fra delstaten Minnesota angreb Warren for at love vælgerne guld og grønne skove.

- Forskellen mellem en plan og et luftkastel er, at du rent faktisk kan gennemføre en plan, sagde den 59-årige senator.

I valgkampen har Elizabeth Warren brugt sloganet "Jeg har en plan, der kan løse det" med henvisning til de mange politiske forslag, hun har fremlagt hidtil.

De mange angreb gjorde dog, at Warren fik megen tid til at svare tilbage. Ifølge avisen New York Times var Elizabeth Warren den kandidat i debatten, der fik klart mest taletid.

Tidligere vicepræsident Joe Biden, der længe har været anset som altoverskyggende spidskandidat, måtte under debatten svare på spørgsmål om sin søn, Hunter, og om den verserende Ukraine-sag.

Sagen begyndte, da det kom frem, at Trump i et opkald havde forsøgt at presse Ukraines præsident til at finde snavs på Biden-familien.

- Min søn gjorde ikke noget forkert. Jeg har ikke gjort noget forkert, lød det fra Joe Biden under debatten.

Hunter Biden fik et højt betalt job i et ukrainsk energikonsortium, i samme periode som Joe Biden som vicepræsident var ansvarlig for energipolitiske forhandlinger med Ukraine.

Samtlige kandidater på scenen udtrykte støtte til den rigsretsproces, der er blevet påbegyndt i Repræsentanternes Hus mod præsident Trump på baggrund af Ukraine-sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce