Annonce
Danmark

Borgmestre om udligning: Frem og tilbage og helt umuligt

Gigantiske pengebeløb ryger ud og ind kommunerne imellem, men den kommunale udligningsordning virker ikke og bør underkastets en uvildig kommissionsundersøgelse, lyder det fra en stribe borgmestre. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

De danske kommuner er i bund og grund usammenlignelige størrelser på grund af store forskelle i økonomi, demografi, beliggenhed, skattegrundlag. Men det afspejles ikke i udligningsordningerne i dag. Derfor rammer de skævt.

Sådan lyder meldingen fra nogle af de borgmestre, der i et brev til Folketinget og alle folketingskandidater beder om et - som de udtrykker det - nyt og fair udligningssystem:

Annonce

1 Borgmester Erik Lauritzen (S), Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen (S), Sønderborg. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

- Det seneste års tid har vi oplevet, at hvor der opdages skævheder i udligning, bliver der kompenseret for nogle, som så betyder, at andre bliver ramt - som så skal kompenseres. Det er frem og tilbage og helt umuligt at budgettere og planlægge efter.

- I Sønderborg har vi en aldrende befolkning, primært ufaglærte på arbejdsmarkedet og et lavt uddannelsesniveau, og det bliver der ikke i tilpas grad taget højde for i udligningen. Oveni har vi oplevet pludselig at ryge ud af en udligningsordning, der udregnes efter befolkningsvækst - eller -tilbagegang. Flytter bare 20 mennesker fra kommunen, koster det et tocifret millionbeløb. Helt uholdbart.

2 Borgmester Sofie Valbørn (AL), Fanø Kommune

Sofie Valbørn (AL), Fanø. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

- Ud fra snævre Fanø-interesser skulle vi slet ikke have nogen udligningsordning, da vi hører til dem, der sender penge ud af kommunekassen, fordi vi har en højtuddannet befolkning, gode indtægter og dermed et godt skattegrundlag. Vi kunne sænke vores skat med 4,8 procent, hvis ikke vi skulle betale til den kommunale udligning. Men sådan noget er man nødt til at hæve sig op over og tage principielt afsæt i nationale hensyn. Der skal være en fair fordeling af midlerne, så Danmark hænger sammen, og landets borgere kan bosætte sig, hvor de vil og med lige adgang til velfærdsydelser.

3 Borgmester Morten Andersen (V), Nordfyns Kommune

Morten Andersen (V), Nordfyn. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Vi har et årsbudget på 1,8 milliarder kroner. I runde tal kommer to tredjedele fra skat, den sidste tredjedel fra udligningen. Det giver problemer i en ret nær fremtid - med faldende fødselstal, en aldrende befolkning og dermed færre til at forsørge dem uden for arbejdsmarkedet.

- Selv om vi har tredjelaveste skatteprocent på Fyn, 26, ligger vi en procent over landsgennemsnittet. Det svarer i vores tilfælde til 40 millioner kroner. De penge ville vi mangle til velfærd, især inden for ældreplejen og børneområdet, hvis vi var på skatteniveau med andre. Vores skattegrundlag er ikke stort nok til, at vi kan levere samme service som andre med lavere skat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce