Annonce
Fyn

Frem med dialogen og sproglegene: Filosofi-projekt skal give flersprogede børn bedre dansk-kundskaber

De 13 børn, der lige nu er en del af projektet, mødes en gang om ugen med frivillige, hvoraf mange er studerende. Når de mødes står den både på dialog og sproglege, der begge dele er med til at øge børnenes danskkundskaber. Foto: Ibrahim El-Hassan
Mange flersprogede børn har brug for ekstra sprogstøtte – især i disse corona-tider. Et nyt projekt mellem organisationen 2 timer om ugen og SDU skal nu forsøge at give de flersprogede børn de bedste forudsætninger i skolen.

Prøv at forestille dig, at du går i 1. klasse. Der er frikvarter, og du vil gerne være med i legen med dine klassekammerater. Men du forstår ikke helt reglerne, der bliver forklaret.

Senere i klasselokalet bliver du stillet et spørgsmål i undervisningen, men de rigtige ord er ikke sådan lige at finde.

Lige præcis de to scenarier vil et nyt projekt forsøge at minimere ved at styrke flersprogede børns sprogkundskaber. Der er nemlig en risiko for, at forårets corona-nedlukning og den nuværende begrænsede aktivitet gør, at netop flersprogede børn mister momentum i forhold til at få lært dansk og kunne begå sig i skolen.


Dansk er hele grundlaget for den skolegang, de får. Når børnene skal følge med i undervisningen, og når de skal inkluderes i legene, er det vigtigt, de har gode dansksproglige kompetencer

Laila Kjærbæk, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation, SDU


NGO’en 2 timer om ugen, Center for Sprog samt Filosofi i Skolen på SDU er gået sammen om projektet ”Nye veje til dansk for flersprogede børn i overgangen fra dagtilbud til skole”. Det henvender sig primært til børnehaveklassebørn for at styrke børnenes danske sprog, så de kommer mindst muligt bagud i skolen.

Annonce

For lidt dansk

Laila Kjærbæk er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation og projektleder på SDU’s del af projektet. Hun understreger, at der ikke er noget problematisk i at være flersproget. Problemet opstår snarere, når nogle børn oplever, at deres sproglige formåen på dansk ikke slår til, fordi de har for få erfaringer med det danske sprog.

- Børnene kommer typisk fra hjem, hvor forældrene har et andet modersmål end dansk. Og dansk er hele grundlaget for den skolegang, de får. Når børnene skal følge med i undervisningen, og når de skal inkluderes i legene, er det vigtigt, de har gode dansksproglige kompetencer, lyder det.

Lektoren oplyser yderligere, at al forskning viser, at det er i børnenes interesse, at forældrene taler det sprog til deres børn, som de selv føler sig tryggest ved. Altså er problemet opstået ved, at børnene ikke har fået tilstrækkelige erfaringer med dansk, fordi de i forbindelse med corona er blevet afskåret fra de situationer, hvor de er vant til at høre og bruge dansk – altså i dagtilbuddene og skolerne.

Annonce

Filosofi uden filosoffer

En gang om ugen mødes en gruppe børn, der på nuværende tidspunkt tæller 13, med en gruppe frivillige. Men selvom projektet bygger på filosofiske dialoger, og flere af de frivillige kommer fra filosofi-studiet betyder det ikke, at børnene skal dechifrere hverken Kant eller Nietzsche.

- Det har mere at gøre med den type samtale, man fører med børnene. Det er filosofisk dialog, fordi man får børnene til at tænke over og besvare abstrakte spørgsmål, forklarer Laila Kjærbæk.

Hun oplyser videre, at mange voksne har en tendens til at stille børn såkaldte tjekspørgsmål, altså spørgsmål med et åbenlyst svar. Hvis børnene for eksempel har læst en bog, hvor Jens slår Ali, er det et tjekspørgsmål at spørge barnet, hvem der slog Ali.

- Vi voksne vil gerne lære børn noget, så det kommer fra et godt sted. Det fungerer bare ikke særlig godt i et læringsperspektiv, fordi det er svært at skabe en interessant samtale på den baggrund, siger hun og fortsætter:

- Det er meget bedre med andre spørgsmål, hvor der kan være flere gode svar, og hvor børnene skal argumentere for de svar, de giver. Så får de både lyttet til og produceret en hel masse sprog, og det sætter gang i deres tænkning og sprogudvikling.

Netop fordi det er så vigtigt, hvilken type spørgsmål, der stilles, kommer alle de frivillige på et kursus, hvor de introduceres til principperne. Hver gang børnene og de frivillige mødes, er der både en dialog, der for eksempel kan tage udgangspunkt i en bog, og en decideret sprogleg.

- Dialogen giver generel sprogstimulering, mens sproglegen er målrettet et bestemt sprogligt område, det kan for eksempel være rim eller at bøje ord.

Projektet løber over en periode på to år, hvor flere grupper af børn løbende vil blive en del af projektet. Planen er, at hele projektet skal afsluttes med en konference, hvor resultaterne præsenteres, så de kan komme flere børn til gode. Erfaringerne kommer også løbende ud på hjemmesiden www.sprogstimulering.dk.

Projektet har fået en bevilling på 462.000 kroner af Novo Nordisk Fonden, og udover 2 timer om ugen og SDU er også Abildgårdskolen og Vollsmose Bibliotek en del af projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
OB

Ole Tobiasen spøger som træneremne i OB

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce