Annonce
Nyborg

Frelsens Hær i Nyborg fylder 130 år

Frelsens Hær i Nyborg fejrer 130-års jubilæum. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Nyborg: Kaptajn Kristine Larsen, løjtnant Anna Petersen og kadet H.S. Petersen åbnede Frelsens Hær i Nyborg. Åbningsmødet fandt sted sted onsdag 4. december 1889 i en stor sal, som på ingen måde kunne rumme de mange interesserede, der blev beskrevet som "et blandet publikum".

Det er uklart, hvor åbningsmødet fandt sted, men i mange årtier havde korpset til huse i Kongegade 22, indtil det 5. november 1983 rykkede ind i nye faciliteter på Nymarksvej 53, der tidligere havde tjent som levnedsmiddellaboratorium. Her har korpset siden haft sit virke.

Udover aktiviterne på Nymarksvej, som blandt andet omfatter evangeliske møder og torsdagstræf, har Frelsens Hær også genbrugsforretningen i Kongegade i Nyborg, hvor frivillige medarbejdere udfører en kæmpe indsats. Overskuddet fra forretningen går udelukkende til arbejdet i Nyborg. Her kan nævnes juleuddeling, julefest og andre sociale tiltag.

Ansvaret for arbejdet har Annie og Preben Kristensen, som pendler fra København. Jubilæet fejres lørdag 7. december med et festmøde kl. 15 på Nymarksvej 53.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce