Annonce
Odense

Fredet af jura: Havnebadet vil altid være gratis

Juridiske spidsfindigheder gør det i praksis meningsløst at tale om entrebetaling for at benytte Havnebadet. I friluftsbadet kan politikerne derimod frit vælge, om entrébetalingen skal genindføres. I 2017 og 2018 har friluftsbadet ligesom Havnebadet være gratis at benytte. Foto: Klaus Knakkergaard

Der skal spares i stor stil, og det meste er i spil på by- og kulturområdet i Odense.

Men én ting ligger på forhånd fast: Havnebadet, der blev indviet i 2016, kommer fortsat til at være gratis at benytte, for jura gør, at politikerne i praksis ikke kan indføre entre, selv hvis det måtte være et ønske.

Det bekræfter Martin Petersen, afdelingschef for fritidsområdet.

- Det er sådan, at hvis vi laver noget, der enten minder om foreningsaktiviteter, eller hvis vi begynder at opkræve entré, så er den eksterne juridiske vurdering, at Havnebadet kommer under en anden paragraf i miljølovgivningen, forklarer han.

Og det har stor betydning, tilføjer Martin Petersen.

- Det ændrer støjkravene og betyder, at hvis blot der er larm fra havnebadet som det, vi kender i dag, så ville folk kunne påklage det. Og det ville igen betyde, at vi ville være nødt til at minimere åbningstiderne ganske gevaldigt.

Det kan virke lidt bureaukratisk, for forholdene på jorden vil jo være de samme med eller uden entré?

- Det kan jeg sagtens følge dig i. Men det er nu en gang virkelighedens vilkår, og det er vi nødt til at forholde os til. For alternativet er, at vi har et havnebad, som vi i stort omfang ikke kan benytte til noget.

Så bundlinjen er, at det ikke giver mening at bringe havnebadet ind i snakken om besparelser?

- Det vil i så fald have den betydelige risiko, at det vil resultere i et havnebad med reduceret åbningstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Liveblog: Så faldt dommen over Britta Nielsen - over seks års fængsel

Annonce