Annonce
Indland

Frederiksen håber på styrket Europa efter opbrud

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
S-formand Mette Frederiksen har sat sit kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod.

Mette Frederiksen, der er formand for Socialdemokratiet, har søndag afgivet sin stemme til valget til Europa-Parlamentet.

Sedlen blev udfyldt i Hareskovhallen i Værløse, og krydset blev sat ud for partiets egen spidskandidat, Jeppe Kofod, fortæller hun.

Socialdemokratiet vil kæmpe for et styrket Europa, lyder det videre.

- Det er en urolig verden. Der er en aggressiv præsident i Rusland, og der er en præsident i USA, der i vores øjne trækker USA væk fra verdenssamfundet, siger hun.

- Der er opbrud i Europa, og jeg håber på et styrket Europa.

Hun nævner også, at der er kaos i Storbritannien i forhold til brexit og premierminister Theresa Mays afgang.

Frederiksen ankom med et stort smil og måtte trykke mange hænder på vej mod stemmeboksen - blandt andre Ole Bondo Christensens, socialdemokratisk borgmester i Furesø Kommune.

Men minen blev anderledes alvorsfuld, da talen faldt på vigtigheden af søndagens valg.

- Der er behov for i vores øjne, at Europa går et skridt frem og tager ansvar for nogle af de store og svære beslutninger i forhold til klima, men også for et sikre en mere solidarisk udvikling af vores kontinent, siger hun.

Hermed lægger hun op til gøre mere for at bekæmpe store multinationale virksomheders skattely, hvilket også har været et vigtigt punkt i partiets europæiske valgkamp.

I EU-Parlamentet vil man således arbejde for, at der bliver indført en fælles EU-bund på selskabsskatten, så det bliver sværere for selskaberne at hoppe rundt for at betale den lavest mulige skat.

- Vi skal tage et skridt mod mere solidarisk Europa, hvor vi bliver bedre til at bekæmpe skattesnyd, og hvor vi sørger for at beskatningsgrundlaget er i orden, siger Mette Frederiksen.

Som de fleste andre partier har Socialdemokratiets kandidater også talt meget om, hvordan Europa-Parlamentet skal håndtere udfordringerne på klimaområdet.

Her foreslår partiet konkret, at vi mere end halverer den samlede CO2-udledning over inden 2030.

Adspurgt om partiernes politik ikke nogle gange minder lidt om hinanden - blandt andet i forhold til klima - forklarer hun, at valgkampe nogle gange kan ende i overbudspolitik, og at kandidaterne bør bedømmes på faktisk politik.

- Min opfordring til danskerne er: Lad være med at træffe din beslutning i løbet af valgkampen. Gør det mellem valgene. Der bliver godt nok sagt meget og lovet meget, og milliarderne fyger om ørerne på os. Vi skal vurderes på, hvad vi gør, når vi sidder med mandaterne, siger hun.

Ved sidste valg fik partiet tre mandater og blev dermed det næststørste parti.

Frederiksen håber på, at en høj valgdeltagelse kan være med til at sikre et stærkt Europa.

Men hun frygter også for en lav deltagelse på grund af valget til Folketinget 5. juni.

Frederiksen er født i Aalborg og bor i Hareskovby.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce