Annonce
Sport

Frederik Andersen taber All Star-finale i NHL

Aaron Doster/Ritzau Scanpix
Målmanden Frederik Andersen deltog som den blot anden dansker i den prestigefyldte All Star-weekend i NHL.

Den danske ishockeyspiller Frederik Andersen og hans All Star-hold formåede ikke at vinde All Star-finalen i NHL.

Det står klart, efter at holdet fra Atlantic Division tabte 4-5 til holdet fra Pacific Division i finalen.

Forinden havde Frederik Andersen og resten af holdet fra Atlantic Division fundet vej til finalen ved at vinde 9-5 over Metropolitan Division natten til søndag dansk tid.

Den danske keeper, der normalt spiller for Toronto Maple Leafs, stod på mål for Atlantic Division i første periode af den første kamp. Her lavede han blot fem redninger på ni forsøg, og første periode endte 4-4.

I kampens anden periode stod russiske Andrei Vasilevski, der er den anden udtagne målmand fra Atlantic Division, på mål.

Den russiske keeper formåede at lave seks redninger på syv forsøg og var dermed i høj grad med til at sikre sejren på 9-5.

Med sejren skulle Frederik Andersen og Atlantic Division møde Pacific Division i All Star-finalen. Finalen blev også spillet natten til søndag dansk tid.

Pacific Division havde vundet 10-5 over Central Division og gik dermed i finalen.

I selve finalen leverede Frederik Andersen otte redninger på ni forsøg, og Atlantic Division var foran med 3-1.

Men uden danskeren og med Vasilevski på mål tabte holdet anden periode, som endte 4-1 til Pacific Division, der dermed tog sejren og titlen.

Frederik Andersen var som den blot anden dansker i historien udtaget til den prestigefyldte All Star-weekend.

Frans Nielsen var i 2017 den første dansker til at blive udtaget til showkampene, der spilles i løbet af en weekend med stor opmærksomhed til følge.

Til All Star-weekenden udvælges de mest seværdige og bedste spillere fra de fire divisioner i NHL.

I All Star-kampene spiller man tre mod tre for at få mange flere mål og afslutninger, og der er ti spillere i alt i trupperne på hvert hold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce