Annonce
Nyborg

Fredeligt nabomøde om ny dækfabrik i Nyborg

Jens Elton Andersen sammen med borgmester Kenneth Muhs en kold vinterdag, da planerne om en pyrolysefabrik på Nyborg Havn blev offentliggjort. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Der var langt fra tale om en konfrontation, da folkene bag den kommende pyrolyse-virksom, Elysium på Lindholm Havn mødte de kommende naboer. Men der var bekymring og spørgsmål om brand, støj og lugt.

Nyborg: Måske er det fordi, nyborgenserne gennem årtier har vænnet sig til store fabrikker med rør og skorstene og farlig kemi.

I hvert fald forløb nabomødet onsdag aften på Hotel Storebælt mellem Elysium Nordics ledelse og omkring 20 beboere i kvarteret tættest på industrihavnen meget fredeligt. Og der klappet fra tilhørerne, da Elysium-direktøren Jens Elton Andersen afsluttede mødet.

Men det betyder ikke, at beboerne ikke havde spørgsmål eller forskellige grader af utryghed overfor den kommende virksomhed, som skal udvinde kul-pulveret carbon black, olie og spildvarme af tonsvis af udtjente bildæk. Alt sammen en proces, der sparer store mængder co2 i forhold til den traditionelle måde at producere carbon black, der især bruges som ingrediens i gummi - ikke mindst nye bildæk.

- Hvad sker der, hvis der går ild i anlægget? Det er jo sket på en lignende fabrik i Holland, spurgte en beboer fra Kystvej.

En genbo ville vide, hvorfor fabrikken er placeret i den vestlige ende af industrihavnen - altså tættest ved beboelse og en tredje ville vide, hvorfor der skal skorsten på et anlæg, der ellers beskrives som et lukket kredsløb.

Direktør Jens Elton Andersen forklarede, at havnen har anvist grunden til den planlagte fabrik, og skorstenen skal sende røgen fra et fyr, der afbrænder restgas og olie, op i luften.

Spørgsmålet om risiko for brand udløste en længere runde af svar - blandt andet fra kommunens teknik- og miljødirektør, Søren Møllegaard, der slog fast, at netop godkendelsen af brandforholdene er en lang proces, der slet ikke er gået i gang endnu.

Det blev på mødet slået fast, at det kommende Elysium-anlæg ikke er i samme klasse som kemivirksomhederne Fortum og Koppers, hvor der kræves en omfattende risikovurdering. Det ligger også fast, at virksomhedens byggeplaner kan gennemføres indenfor den eksisterende lokalplan for industrihavnen. Det har tidligere været fremme, at der skulle bygges en 20 meter høj lagerbygning til pyrolysevirksomheden, men det er fordi nogle forskellige ting er blevet rodet sammen.

Det er havnen selv, der rumler med planer om et højt lager, mens det lager, der skal bygges og udlejes til Elysium blot er 12 meter højt og i dermed inden for lokalplanens rammer.

Formanden for grundejerforeningen Kystvej Søværts, Niels-Ole Madsen sagde efter mødet:

- Jeg har tidligere været til møde med lederne fra Elysium, og vi føler os godt informeret. Det er klart, at nogle beboere er bekymrede for lugtgener, men generelt er der ikke nogen opposition mod planerne. Jeg mener det her er meget bedre reguleret, end de aktiviteter, der tidligere har været på havnen, sagde Niels-Ole Madsen.

Arealet ind mod villaerne på "Holmen" har tidligere været brugt af firmaer, der sorterede sten og grus og senest et firma, der producerede træflis. Begge dele gav anledning til mange klager fra beboerne i området.

Elysium håber at komme i gang med byggeriet i år, og at starte produktionen i 2021. Der bliver omkring 30 arbejdspladser på virksomheden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce