Annonce
Odense

Franz Beckerlee: Maleriet holder mig i live

Franz Beckerlee vil hverken kommentere sine malerier eller navngive dem. De hedder alle sammen "Titel efteer eget valg", fordi beskueren selv skal have lov at finde sin egen mening med værket, siger han. Foto: Michael Bager
Billedkunsten har altid betydet mest for Gasolin-guitaristen Franz Beckerlee, der udelukkende vendte ryggen til lærredet for at spille musik. I denne uge kan man se hans nyeste malerier i Kunstgalleriet i Odense.

Det kan godt være, det er længe siden,Franz Beckerlee var rockstjerne, men attituden er der stadig: de spidse støvler, de stramme bukser, den tatoverede arm og den kække bemærkning, når der er en dame i lokalet.

Selv om der står 1942 på hans dåbsattest, har han ikke sænket farten. Munden står heller ikke stille.

- Jeg føler mig meget privilegeret over at kunne male hver eneste dag. Maleriet holder mig i live, siger han, der sammen med gallerist Bettina Jepsen, Kunstgalleriet Odense, netop er blevet færdig med at placere de helt nye værker i den udstilling, der åbner i lokalerne i Søndergade på lørdag. En udstilling, der udelukkende præsenterer helt nye værker i klare farver.

Nogle har kaldt Franz Beckerlees malerier for musiske, men han vil ikke selv sætte mærkater på. De er hverken særligt jazzede eller fyldt med rock'n'roll.

- Men billedkunst har harmonien og kompositionen til fælles med musikken, siger han, der har beskæftiget sig med billedkunst siden sit 12. år og kun holdt pause fra den i de år, han turnerede med Gasolin.

Alligevel er det hans første udstilling i Odense.

Annonce
De figurative malerier fortæller, hvad man skal se, og det vil jeg ikke have. I de abstrakte billeder ser vi alle efter noget, vi kender.

Franz Beckerlee, billedkunstner

Kunst er hårdt arbejde

Tre gange er hans malerier valgt til Charlottenborgs forårsudstilling, så at skulle stille sig frem med sine malerier er langtfra uvant for Franz Beckerlee. Desuden har han betragtet sig som solist det meste af sit liv, siger han. Undtaget er de knap ti år fra 1969 til 1978, hvor han var en del af Gasolin.

- Når jeg maler, stiller jeg mig bare foran lærredet, uden nogen planer for hvor det skal hen. Det er billedet, der bestemmer, siger han, der erkender, at de skarpe farver nok afslører en del af kunstnerens personlighed.

- Tidligere sad farverne ligesom mere i tøjet, ik?, griner han og finder et billede frem af en af de spraglede skjorter, han optrådte i som en del af Gasolin.

Inspiration betragter han til gengæld som noget romantisk sludder. At være kunstner er hårdt arbejde, og for Franz Beckerlees eget vedkommende betyder det, at han hver eneste dag står i sit atelier fra 12-18 og maler, mens han lytter til musik fra den amerikanske radiokanal Swing Street Radio.

Nogle kan se japanske tegn i Franz Beckerlees malerier, og det undrer ham ikke, for han har været på rejser til landet og arbejder også i japansk tusch på papir. Andre kan se naturbilleder, men det ved han ikke, hvor kommer fra.

- Jeg har aldrig været særlig naturinteresseret, jeg er jo en storbyrod, konstaterer han grinende og forklarer, at abstrakte billeder altid har talt mere til ham.

- For de figurative malerier fortæller, hvad man skal se, og det vil jeg ikke have. I de abstrakte billeder ser vi alle efter noget, vi kender, siger han.

På vej til Paris

Når udstillingen åbner lørdag, kommer publikum i første omgang til at kigge langt efter kunstneren. Så snart interviewet er overstået, sætter Franz Beckerlee kursen mod Paris, hvor han de næste tre uger skal koncentrere sig om at male endnu flere malerier i en sjettesals lejlighed tæt på museet Louvre.

- Musik? Nej, jeg skal ikke høre musik i Paris, det ved jeg slet ikke, hvor man gør. Men jeg skal ned og se en masse kunst, siger han og smiler.

Inden udstillingen i Søndergade lukker, vender kunstneren tilbage til Fyn. Her kan man møde ham ved en såkaldt efterfernisering onsdag 23. oktober.

Udstillingen kan ses fra lørdag den 21. september til lørdag den 26. oktober 2019. Der er efterfernisering i galleriet onsdag den 23. oktober, og her vil Franz Beckerlee være til stede fra 17-19.

Gallerist Bettina Jepsen er begejstret over for første gang at kunne vise sit fynske publikum Franz Beckerlees malerier. Foto: Michael Bager
Franz Beckerlee - eller i hvert fald hans malerier - vil være i vinduet i Søndergade i den kommende måned, når Kunstgalleriet i Odense udstiller den gamle gasoliners nyeste værker. Foto: Michael Bager
Franz Beckerlee - eller i hvert fald hans malerier - vil være i vinduet i Søndergade i den kommende måned, når Kunstgalleriet i Odense udstiller den gamle gasoliners nyeste værker. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce