Annonce
Odense

Franz Beckerlee: Maleriet holder mig i live

Franz Beckerlee vil hverken kommentere sine malerier eller navngive dem. De hedder alle sammen "Titel efteer eget valg", fordi beskueren selv skal have lov at finde sin egen mening med værket, siger han. Foto: Michael Bager
Billedkunsten har altid betydet mest for Gasolin-guitaristen Franz Beckerlee, der udelukkende vendte ryggen til lærredet for at spille musik. I denne uge kan man se hans nyeste malerier i Kunstgalleriet i Odense.

Det kan godt være, det er længe siden,Franz Beckerlee var rockstjerne, men attituden er der stadig: de spidse støvler, de stramme bukser, den tatoverede arm og den kække bemærkning, når der er en dame i lokalet.

Selv om der står 1942 på hans dåbsattest, har han ikke sænket farten. Munden står heller ikke stille.

- Jeg føler mig meget privilegeret over at kunne male hver eneste dag. Maleriet holder mig i live, siger han, der sammen med gallerist Bettina Jepsen, Kunstgalleriet Odense, netop er blevet færdig med at placere de helt nye værker i den udstilling, der åbner i lokalerne i Søndergade på lørdag. En udstilling, der udelukkende præsenterer helt nye værker i klare farver.

Nogle har kaldt Franz Beckerlees malerier for musiske, men han vil ikke selv sætte mærkater på. De er hverken særligt jazzede eller fyldt med rock'n'roll.

- Men billedkunst har harmonien og kompositionen til fælles med musikken, siger han, der har beskæftiget sig med billedkunst siden sit 12. år og kun holdt pause fra den i de år, han turnerede med Gasolin.

Alligevel er det hans første udstilling i Odense.

Annonce
De figurative malerier fortæller, hvad man skal se, og det vil jeg ikke have. I de abstrakte billeder ser vi alle efter noget, vi kender.

Franz Beckerlee, billedkunstner

Kunst er hårdt arbejde

Tre gange er hans malerier valgt til Charlottenborgs forårsudstilling, så at skulle stille sig frem med sine malerier er langtfra uvant for Franz Beckerlee. Desuden har han betragtet sig som solist det meste af sit liv, siger han. Undtaget er de knap ti år fra 1969 til 1978, hvor han var en del af Gasolin.

- Når jeg maler, stiller jeg mig bare foran lærredet, uden nogen planer for hvor det skal hen. Det er billedet, der bestemmer, siger han, der erkender, at de skarpe farver nok afslører en del af kunstnerens personlighed.

- Tidligere sad farverne ligesom mere i tøjet, ik?, griner han og finder et billede frem af en af de spraglede skjorter, han optrådte i som en del af Gasolin.

Inspiration betragter han til gengæld som noget romantisk sludder. At være kunstner er hårdt arbejde, og for Franz Beckerlees eget vedkommende betyder det, at han hver eneste dag står i sit atelier fra 12-18 og maler, mens han lytter til musik fra den amerikanske radiokanal Swing Street Radio.

Nogle kan se japanske tegn i Franz Beckerlees malerier, og det undrer ham ikke, for han har været på rejser til landet og arbejder også i japansk tusch på papir. Andre kan se naturbilleder, men det ved han ikke, hvor kommer fra.

- Jeg har aldrig været særlig naturinteresseret, jeg er jo en storbyrod, konstaterer han grinende og forklarer, at abstrakte billeder altid har talt mere til ham.

- For de figurative malerier fortæller, hvad man skal se, og det vil jeg ikke have. I de abstrakte billeder ser vi alle efter noget, vi kender, siger han.

På vej til Paris

Når udstillingen åbner lørdag, kommer publikum i første omgang til at kigge langt efter kunstneren. Så snart interviewet er overstået, sætter Franz Beckerlee kursen mod Paris, hvor han de næste tre uger skal koncentrere sig om at male endnu flere malerier i en sjettesals lejlighed tæt på museet Louvre.

- Musik? Nej, jeg skal ikke høre musik i Paris, det ved jeg slet ikke, hvor man gør. Men jeg skal ned og se en masse kunst, siger han og smiler.

Inden udstillingen i Søndergade lukker, vender kunstneren tilbage til Fyn. Her kan man møde ham ved en såkaldt efterfernisering onsdag 23. oktober.

Udstillingen kan ses fra lørdag den 21. september til lørdag den 26. oktober 2019. Der er efterfernisering i galleriet onsdag den 23. oktober, og her vil Franz Beckerlee være til stede fra 17-19.

Gallerist Bettina Jepsen er begejstret over for første gang at kunne vise sit fynske publikum Franz Beckerlees malerier. Foto: Michael Bager
Franz Beckerlee - eller i hvert fald hans malerier - vil være i vinduet i Søndergade i den kommende måned, når Kunstgalleriet i Odense udstiller den gamle gasoliners nyeste værker. Foto: Michael Bager
Franz Beckerlee - eller i hvert fald hans malerier - vil være i vinduet i Søndergade i den kommende måned, når Kunstgalleriet i Odense udstiller den gamle gasoliners nyeste værker. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce