Annonce
Udland

Fransk filmpris til Polanski udløser udvandring og protester

Lucas Barioulet/Ritzau Scanpix
I 1978 indrømmede Roman Polanski at have haft sex med en 13-årig pige, men han nægter, at det var voldtægt.

Fransk-polske Roman Polanski vinder prisen som Bedste Instruktør under det franske modstykke til oscaruddelingen, Cesar-priserne, for sin nye film "An Officer and a Spy".

Annonce

Beslutningen om at tildele prisen til Polanski - som har tilstået, at han havde sex med en 13-årig pige i 1977 - udløste tidligt lørdag udvandringer og store protester ved prisuddelingen.

Flere aktivister stod uden for bygningen, hvor uddelingen fandt sted, og råbte:

- Sæt Polanski bag tremmer!

Instruktøren selv havde meldt afbud til prisfesten, hvor hans nomineringer på forhånd havde skabt røre.

Den 86-årige Polanski har sagt, at han frygtede at blive udsat for "en offentlig lynchning" til uddelingen, og at medierne har forsøgt at gøre ham til "et uhyre".

Frankrigs kulturminister, Franck Riester, har advaret om, at en pris til Polanski "ville være skidt symbolsk, da vi må sige fra over for seksuel og sexistisk vold".

Men Polanski vandt to priser i kategorierne Bedste Filmatisering og Bedste Instruktør.

Da han fik prisen Bedste Instruktør, valgte skuespilleren Adele Haenel at udvandre, mens hun kom med misbilligende tilråb.

Haenel selv har været i centrum for MeToo-debatten i Frankrig, da hun har beskyldt instruktøren for sin første film, Christophe Ruggia, for seksuel chikane, da hun var 12 år gammel.

Roman Polanski flygtede i 1978 fra USA for at undgå straf i den årtier gamle sag.

I en anden sag har den franske model og skuespiller Valentine Monnier i november anklaget Polanski for at have forgrebet sig på hende i 1970'erne.

Filmen "An Officer and a Spy" er baseret på en roman af den britiske forfatter Robert Harris, som har beskrevet retsforfølgelsen og justitsmordet på den franske jødiske officer Alfred Dreyfus i 1890'erne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce