Annonce
Udland

Fransk filmfest domineres af strid om Polanski

Lucas Barioulet/Ritzau Scanpix
Dreyfus-film fra omstridt fransk-polsk filmveteran er tilløbsstyrke i Paris, men den har udløst splittelse.

Fransk politi kæmpede fredag aften kortvarigt mod demonstranter i Paris forud for uddelingen af de franske Oscars - Cesar-priserne. Demonstranterne aktionerer mod filminstruktøren Roman Polanski.

Annonce

- Vi er kvinder, og vi er stolte, råbte to kvindelige demonstranter, som blev ført væk af politiet.

Polanskis nye film "An officer and a spy" om Dreyfus-affæren er blandt de prisnominerede film. Men instruktøren har meldt afbud til prisfesten.

Den 86-årige Polanski har sagt, at han frygter at blive udsat for "en offentlig lynchning", og at medierne forsøger at gøre ham til "et uhyre".

"Skam over en industri, som beskytter voldtægtsforbrydere", hed det på en plakat.

Instruktøren har tilstået, at han havde sex med en 13-årig pige i 1977 og flygtede fra USA for at undgå straf. Han afviser andre beskyldninger, som er blevet fremsat mod ham.

I november anklagede den franske model og skuespiller Valentine Monnier Polanski for at have forgrebet sig på hende i 1970'erne.

Skuespillerne og produktionsholdet bag filmen boykotter Cesar-uddelingen, efter at den franske kulturminister har sagt, at priser til en instruktør, som er anklaget for voldtægt, vil sende et forkert signal i MeToo-æraen.

Den nye film fra den fransk-polske filmveteran er et tilløbsstyrke i Frankrig. Den er nomineret til 12 Cesar-priser - blandt andet hovedpriserne Bedste Film og Bedste Instruktør.

Striden om priser til Polanski har splittet Frankrig, hvor MeToo-bevægelsen ikke har samme gennemslagskraft som i USA og en del af EU-landene. Franske kritikere kalder bevægelsen puritansk og mandefjendsk.

Filmen er baseret på en roman af den britiske forfatter Robert Harris, som har beskrevet retsforfølgelsen og justitsmordet på den franske jødiske officer Alfred Dreyfus i 1890'erne.

Op til Cesar-festen skrev den tidligere franske filmstjerne Brigitte Bardot, at "vi bør alle være taknemmelig for, at Polanski lever og redder fransk film fra middelmådighed".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce