Annonce
Udland

Frankrig vil ikke tillade Facebooks kryptovaluta i Europa

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Frankrig er ikke klar til at godkende udviklingen af kryptovalutaen Libra på europæisk grund.

Facebooks varslede kryptovaluta, der har navnet Libra, kan ikke tillades i Europa, som den ser ud i øjeblikket.

Det siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, torsdag.

Han mener blandt andet, at kryptovalutaen, der ventes at blive lanceret i begyndelsen af 2020, vil være en trussel mod landes suverænitet.

Finansministeren frygter desuden, at det sociale medie potentielt vil komme til at misbruge sin dominans på markedet.

- Alle de her bekymringer om Libra er alvorlige. Derfor vil jeg gerne helt klart sige: Under de nuværende betingelser kan vi ikke godkende udviklingen af Libra på europæisk grund, siger Bruno Le Maire.

- Den mulige privatisering af penge udgør en risiko for misbrug af en dominerende position, en risiko for suveræniteten og for forbrugere og selskaber, lyder det fra den franske finansminister.

Tidligere denne uge mødte Libra yderligere modstand.

Finansmyndighederne i Schweiz, hvor Libra er baseret, meddelte, at kryptovalutaen foruden strenge hvidvaskningsregler også skal underlægges strenge regler, der typisk gælder for banker.

Kryptovaluta er en digital valuta, der kun veksles elektronisk. Den største nuværende kryptovaluta er Bitcoin.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår typisk uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce