Annonce
Udland

Frankrig fraråder håndtryk på grund af coronavirus

Charles Platiau/Reuters
- Jeg anbefaler, at vi undlader at give hånd, siger sundhedsminister Olivier Veran om kamp mod coronavirus.

De franske myndigheder anbefaler fredag, at folk undlader at udveksle håndtryk. Det skal mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Annonce

Frankrig vil også lukke adskillige skoler i området Oise nord for Paris, når en skoleferie slutter i weekenden. Det sker på baggrund af rapporter om nye smittetilfælde i en region nord for Paris.

- Virusset er nu i omløb på vores territorie, og jeg anbefaler, at vi indtil videre undlader at give hånd, siger sundhedsminister Olivier Veran.

De franske myndigheder meddelte fredag, at antallet af bekræftede coronatilfælde er steget fra 19 til 57.

Veran opfordrer befolkningen til at hjælpe myndighederne med bekæmpelsen af smitten ved at respektere de sikkerhedsinstruktioner, som er blevet offentliggjort.

- Beskyt jer selv og jeres nærmeste, siger han.

Der kom fredag separate meldinger om mulige nye coronasmittede på en militær base i Creil nord for hovedstaden.

Ifølge et tweet fra forsvarsminister Florence Parly skal adskillige nye tilfælde på basen være blevet bekræftet.

Præsident Emmanuel Macrons kontor har meddelt, at regeringen holder et møde lørdag om sundhedskrisen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce