Annonce
Udland

Frankrig fordømmer Syriens og Ruslands fremfærd i Idlib

Benoit Tessier/Reuters

Frankrig gentager, at Syrien og Rusland bør indstille en militær offensiv i den nordvestlige del af Syrien.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, fordømmer fredag Syriens regering og Rusland for at svigte deres løfter i Idlib.

Annonce

Han siger, at de må nedtrappe kampene i den syriske provins og tage hensyn til internationale humanitære love.

Storbritannien fordømmer også Syrien og Rusland for "brutale" angreb i Idlib.

FN's Sikkerhedsråd samles senere fredag om den anspændte situation. Det oplyser diplomater i New York til Reuters.

I Paris siger Le Drian, at han over for Syrien og Rusland har gentaget franske opfordringer til, at de indstiller en militær offensiv i den nordvestlige del af Syrien. Han siger, at de to lande må leve op til deres internationale forpligtelser.

Le Drian fremsatte udtalelsen fredag efter drøftelser med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu.

I London kalder den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, Syriens og Ruslands fremfærd i Idlib for "hensynsløs og brutal".

- Torsdagens angreb, hvor 33 tyrkiske soldater blev dræbt, bekræftede blot den hensynsløse og brutale natur ved den offensiv, som det syriske regime og Rusland gennemfører i Idlib, siger Dominic Raab.

Han understreger, at London vil presse på for hårdere sanktioner mod det syriske styre.

Efter at de 33 tyrkiske soldater blev dræbt i Syrien torsdag, har den tyrkiske regering sagt, at den ikke vil forhindre tusindvis af flygtninge fra Syrien i at søge mod Europa.

- Jeg har i særdeleshed budt Tyrkiets hjælp til syriske flygtninge velkommen. Jeg har understreget vores beslutninger om at forstærke den humanitære hjælp. Det gælder både på nationalt og europæisk niveau, siger Le Drian.

Nato og EU advarer om, at der er risiko for "en større åben international militær konfrontation".

Både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans tyrkiske modpart, Recep Tayyip Erdogan, synes i deres udtalelser at være opsatte på at få nedtrappet konflikten.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce