Annonce
Erhverv

Fra troldmandens hule til kommerciel masseproduktion: Steffen droppede forskerkarrieren for at gøre en forskel i den grønne omstilling

- De ting, der interesserer mig, interesserer mig, fordi de er relevante for menneskeheden i et større perspektiv, forklarer Steffen Thrane Vindt, medstifter af og direktør i Innocell. Derfor har også også droppet den klassiske forskerkarriere for i stedet at arbejde på at få sin opfindelse ud at gøre en forskel i den grønne omstilling. Foto: Trine Grauholm
Som forsker har Steffen Thrane Vindt altid interesseret sig for teknologier, der kan komme ud at gøre en forskel. Derfor droppede han også den klassiske forskerkarriere for i stedet at blive iværksætter og direktør i Innocell og få sin opfindelse ud at gøre en forskel i den grønne omstilling. - Der er meget på spil, siger han.

Svendborg: I et virvar af ledninger, materialeprøver, værktøj og prototyper på en af fremtidens energilagringsteknologier står direktør Steffen Thrane Vindt i kittel bøjet over nogle små flasker med elektrolytter, som han møjsommeligt blander i præcise mængder.

Det er her, i Innocells mere eller mindre hemmelige udviklingsafdeling, at han sammen med sit hold har brugt år på at udvikle hver eneste lille komponent i virksomhedens superkondensator, så den både er billigere og langt mere miljøvenlig end de alternativer, der allerede er på markedet. Det har han gjort med naturlige materialer og en række nanoteknologiske tricks, og nu står Innocell på tærsklen til en ny fase.

De kommende uger og måneder skal nemlig bruges på at bevise, at Steffen Thrane Vindts opfindelse og virksomhedens udvikling af materialeteknologien omkring den ikke bare kan produceres i laboratoriet, men også kan masseproduceres i stor skala og dermed komme ud at gøre en forskel i den grønne omstilling.

Annonce

- Superkondensatoren står lidt i skyggen af batteriet, men den spiller stadig en vigtig rolle i elektrisk energilagring, og vi ser et stærkt stigende marked for superkondensatorer i takt med overgangen til vedvarende energi. Det er ikke produktionen af vedvarende energi, der er problemet. Det er energilagringen, der er den største udfordring, for lige nu forærer vi overskydende energi fra vindmøller væk, når det blæser meget. Det er lagringen af den energi, der er den største teknologiske udfordring lige nu, og superkondensatoren er en del af løsningen, forklarer Steffen Thrane Vindt.

Han forventer, at man i fremtiden i endnu højere grad vil lade forskellige teknologier supplere hinanden, fordi de har forskellige fordele og ulemper. Det gælder både i forhold til biler, elektronik og vedvarende energi plus meget mere.

- Man kan sammenligne det med, at du skal flytte en mængde vand. Det normale batteri svarer til en meget stor dunk med en smal hals. Det tager lang tid at fylde og tømme dunken, men hvis du skal flytte vandet over en lang distance, vil du alligevel vælge den løsning. Superkondensatoren er en spand. Den bliver hurtigt fyldt og hurtigt tømt, men den kan ikke indeholde lige så meget. Skal du ikke flytte vandet ret langt, er det den hurtigste løsning, forklarer Steffen Thrane Vindt.

Samme atomer som i madpakken

Han har altid interesseret sig for vedvarende og mere miljøvenlige energiformer og arbejdede som forsker med et ph.d.-projekt om at udvikle en mere omkostningseffektiv superkondensator.

Hvor andre ville øge superkondensatorens ydeevne, ville Steffen Thrane Vindt gøre den så god som mulig i forhold til prisen.

Der er lang vej fra at have en laboratorieteknologi til at have noget, man kan tjene penge på og få en virksomhed til at løbe rundt. Det er virkeligt svært, og mange teknologier dør i den proces, men vi håber og tror selvfølgelig på, at vi er dem, der klarer sig gennem nåleøjet.

Steffen Thrane Vindt, direktør og medejer af Innocell

Ulempen ved den traditionelle superkondensator er nemlig, at den både er baseret på en giftig og brandfarlig elektrolyt, og at saltet, man bruger i processen, er både eksotisk og dyrt. Undervejs lykkedes det imidlertid Steffen Thrane Vindt at lave en hybridelektrolyt baseret på vand, der både er langt billigere at producere og meget mere miljøvenlig.

- Hele vores materialeteknologi indeholder i bund og grund de samme atomer, som der er i din madpakke. Derfor skal vores superkondensator heller ikke bortskaffes som farligt affald. Samtidig kan den produceres overalt i den tempererede verden med lokale ressourcer, for vores materiale er udviklet ud fra nøddeskaller. Superkondensatoren er den mest effektive måde at lagre energi på, og vores er ekstra bæredygtig, fordi det også er verdens mest miljøvenlige superkondensator, forklarer Steffen Thrane Vindt.

Annonce

Patent i sidste øjeblik

Han måtte i al hast søge om patent på teknologien et par dage før, at han skulle aflevere sin ph.d.-afhandling, for man kan ikke tage patent på offentlig kendt viden, og det ville resultaterne være i samme øjeblik, han afleverede afhandlingen.

Derefter fulgte en periode, hvor han først var forsker på SDU og sideløbende arbejdede på Innocell sammen med de erfarne erhvervsfolk Steen Yde-Andersen og Jørgen Lundsgaard, der begge er medejere af virksomheden.

- Jeg er ikke den klassiske forskertype, der ikke har øje på verden omkring mig. De ting, der interesserer mig, interesserer mig, fordi de er relevante for menneskeheden i et større perspektiv. Jeg kan også godt blive optaget af noget, blot fordi det er spændende, men jeg bruger min tid på noget, der har en vis anvendelighed. Forskning skal ud, siger Steffen Thrane Vindt og angiver flere grunde til, at han gik med i Innocell i stedet for at fortsætte den klassiske forskervej med forskning, publicering og undervisning.

Steffen Thrane Vindt arbejder stadig selv i laboratoriet, men han har også været nødt til at ansætte en forsker til at arbejde med videreudvikling af teknologien, fordi han selv har mange andre opgaver som direktør for Innocell. Foto: Trine Grauholm

Først og fremmest tror han på, at han på den måde kommer til at gøre en større forskel med sit arbejde. Samtidig er han overbevist om, at opfinderen af nye teknologier er nødt til selv at være med til at tage skridtet videre, for ingen andre har samme - nødvendige - indsigt.

- Jeg har set mange interessante teknologier og nye opfindelser, der bare dør på universiteter rundt om i verden. Det bliver til en publicering i et tidsskrift, men derfra er der ikke nogen, der samler det op. Du kan ikke tage patent på det, når det først er offentliggjort, og ingen tør derfor prøve at gøre det til en kommerciel succes, forklarer Steffen Thrane Vindt.

Annonce

Klar til masseproduktion

Den proces er også krævende. Det ved han af erfaring, for siden Innocell blev grundlagt i 2016, har virksomhedens medarbejdere knoklet for at udvikle hver enkelt lille del til den helt nye materialeteknologi. I udviklingsværkstedet i Svendborg har holdet bevist, at de kan udvikle en superkondensator på størrelse med en coladåse, men nu skal Innocell bevise, at teknologien også kan masseproduceres.

- Der er lang vej fra at have en laboratorieteknologi til at have noget, man kan tjene penge på og få en virksomhed til at løbe rundt. Det er virkeligt svært, og mange teknologier dør i den proces, men vi håber og tror selvfølgelig på, at vi er dem, der klarer sig gennem nåleøjet, siger Steffen Thrane Vindt.

Han har mildt sagt travlt, for Innocell har planlagt at starte den første pilotproduktion af virksomhedens superkondensator ved udgangen af 2021. Det er lige om lidt, og pilotproduktionen skal bevise, at teknologien kan masseproduceres og dermed gøres kommerciel, så den kan komme ud at gøre en forskel i den grønne omstilling.

Lykkes det - og det er Steffen Thrane Vindt overbevist om, at det gør - er næste skridt enten at skaffe en investering til at bygge virksomhedens egen produktion og salgsafdeling op eller alternativt danne strategiske partnerskaber med virksomheder, der allerede har en produktionslinje, der kan omstilles til at producere superkondensatorer. Det kunne være en batteriproducent med overskydende produktionskapacitet.

Innocell

  • Blev stiftet af Steffen Thrane Vindt, Jørgen Lundsgaard og Steen Yde-Andersen på baggrund af Steffen Thrane Vindts ph.d.-afhandling med at udvikle en mere miljøvenlig og langt billigere superkondensator.
  • Superkondensatorer er spået en stor rolle i fremtidens grønne omstilling, fordi de kan være med til at lagre elektrisk energi fra for eksempel solceller og vindmøller. En opgave, der lige nu er den helt store udfordring for grøn energi.
  • Traditionelle superkondensatorer har imidlertid været baseret på giftige opløsningsstoffer og lavet med brug af et meget eksotisk og dyrt salt. Innocells superkondensator derimod er baseret på en vandbaseret hybridelektrolyt og ved hjælp af nøddeskaller fra pistacienødder.
  • Virksomheden har selv udviklet alle dele til den nye materialeteknologi og bevist, at den kan producere en superkondensator i laboratoriet. Resten af 2021 skal bruges på at sætte en pilotproduktion op, der beviser, at det også kan lade sig gøre at masseproducere teknologien.
  • Virksomheden har otte medarbejder foruden et hold af fire marketingsmedarbejdere fra Lead The Talent-programmet i et tre måneders-forløb.

Sideløbende arbejder Innocell på at videreudvikle teknologien, hvor der ifølge Steffen Thrane Vindt ligger et stort potentiale og venter. Selv er han dog nødt til at smide kitlen en stor del af arbejdsdagen for at bruge tiden på at få sin oprindelige forskning det sidste stykke fra laboratoriet til for eksempel at gøre biler mere energieffektive og sikre en jævn lagring af strøm fra vindmøller og solceller.

Målet er at blive Europas største producent af superkondensatorer.

- Udfordringen er, at vi ikke har ret lang tid til at bygge en produktion og et salg op. Der er ikke ret meget buffer, men jeg er overbevist om, at vores teknologi kan udvikles færdig til noget, der er masseproducerbart. Det er et spændende tidspunkt for os i den forstand, at der er meget på spil, understreger Steffen Thrane Vindt.

Annonce
OB For abonnenter

Det bliver jul igen i OB, men der mangler stadig store hårde pakker, som får alle til at smile bredt over højtiden

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

92-årige Marie vil gerne have tredje vaccine-stik: - Det er en jungle at finde ud af, hvordan man får hjælp

Nordfyn For abonnenter

Fra frisør til politiker på fuld tid: - Nogle spurgte, om det ikke var dumt

Assens

Bilister kører stadig igennem vej, der er lukket: - Bilen har nok fået nogle skrammer, fordi standeren er lagt helt ned

OB

Sportschef Michael Hemmingsen om det kommende transfervindue: Vi vil forstærke os på specifikke positioner

Eksperter giver kras kritik af Meta: 'Det er på tide at regulere dem'

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Strategisk' og 'speciel' beliggenhed: Nej tak til 30 nye boliger på tom campingplads

Kultur

- Vi snakkede aldrig om det hos os: Pårørende og skuespillere besøgte grave inden gallapremieren på 'Hvidstengruppen II'

Assens

Helnæs Kirke er ved at falde sammen og har været lukket i et år: Må holde gudstjeneste i forsamlingshuset

De første børn under 12 år har fået vaccinestik mod corona

Faaborg-Midtfyn

Palle Profet ramte plet: Sådan kunne han som den eneste forudse det nye byråd

Kerteminde For abonnenter

Fik uventet besøg: Fund i køkkenskabet sender 29-årig i fængsel

OB

Bashkim Kadrii fik endnu engang ikke sendt bolden i kassen: - Det er lidt noget lort, men det må jeg arbejde på

Annonce